Fjernsynet kunne revolutionere uddannelsessystemet, troede man i 1930’erne. I 1990’erne var computere det nye håb. Så kom iPads, mobiltelefoner og digitale tavler.
I dag er virtual reality hypet, skriver Videnskab.dk.
"Alle vil have virtual reality (VR). Kommuner, virksomheder og rigtig mange lærere er interesserede," siger Guido Makransky, der er lektor på Københavns Universitet og leder af et nyt Virtual Reality Lab på Københavns Universitetets Institut for Psykologi.
"I øjeblikket smider alle alt muligt indhold ind i VR. De tror, at hvis bare man smider det ind, så virker det. Men vi mangler stadig at knække koden: Hvordan skal man designe indholdet, så eleverne lærer noget og bliver motiverede?" fortsætter han.
Læs også: For meget D-vitamin er en dræber
I Guido Makranskys nyåbnede laboratorium måler forskere læringsudbyttet af forskellige VR-simulationer, som man kalder de animerede universer, man interagerer med, når man tager VR-briller på.
Forskerne udvikler også nye simulationer, som er målrettet studerende inden for forskellige fag og tilpasset enkelte elevers faglige niveau.
For Guido Makransky er det afgørende, at ny teknologi, som eksempelvis VR, bliver gennemtestet, så der er evidens for, hvad det kan bruges til, og hvad det ikke kan bruges til, før lærere inddrager det i undervisningen.
"Det værste i verden er, hvis man bare giver elever og studerende ny teknologi, uden at der er dokumenteret viden om, hvad de får ud af det, og uden at underviseren har et klart formål med at tage det i brug," siger Guido Makransky og fortsætter:
"Man er nødt til at gøre sig klart, hvad man vil have ud af at bruge VR. Skal eleverne lære noget nyt? Skal de blive motiverede? Tro mere på sig selv? Man skal vide, hvad teknologien bidrager med og hvordan."
Læs også: Hvorfor får man hovedpine?
Laboratoriet på Københavns Universitet er åbnet i en tid, hvor det livligt bliver diskuteret, om den danske folkeskole, som er en af de mest digitaliserede i verden, overhovedet får noget ud af alle de nye teknologiske hjælpemidler, der er blevet indkøbt i de senere år.
Digitaliseringen er gået for hurtigt. Skoler har anskaffet al mulig ny teknologi, uden at de ordentlig har overvejet, hvad de skal bruge det til, lyder kritikken.
Der mangler for eksempel evidens for, at eleverne lærer mere af at bruge de teknologiske hjælpemidler, end hvis de ikke havde dem til rådighed, siger en af kritikerne Jesper Balslev, der er lektor på Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet og har skrevet bogen 'Kritik af den digitale fornuft – i uddannelse'.
"Et af de bærende argumenter for at digitalisere uddannelser har været, at ny teknologi skaber engagement. Men det er ikke et argument, der bunder i, at man har undersøgt, om en lærer kan engagere eleverne lige så godt som den nye teknologi," siger Jesper Balslev.