Prøv avisen

Forskere: Det giver ikke mening at opdele mennesker i racer

Peter C. Kjærgaard, der er professor i evolutionshistorie, pointerer også, at hudfarve som genetisk markør er blevet stærkt overvurderet gennem historien, fordi den er så let at aflæse for de fleste mennesker. Genrebillede. Foto: Monkeybusiness Images/Panthermedia/Ritzau Scanpix

"Der findes hudfarver, men der findes ikke racer. Det er noget socialt konstrueret. Svaret er ganske klart, og det burde være almen viden," siger genetiker

Den genetiske forklaring på hudfarve og ansigtstræk på tværs af kontinenter er forsvindende lille, og derfor giver det ingen mening at dele mennesker op i racer.

Sådan lyder det fra forskere, som Videnskab.dk har talt med.

"Der findes hudfarver, men der findes ikke racer. Det er noget socialt konstrueret. Svaret er ganske klart, og det burde være almen viden," siger Mikkel Heide Schierup, der er professor i genetik ved Aarhus Universitet, til Videnskab.dk.

Egentlig burde hudfarve slet ikke være væsentligt for det ovenstående billede. For det er bare et billede af to mænd. Og hudfarve danner ikke grundlag for at opdele mennesker i racer, fortæller Mikkel Heide Schierup.

"Hudfarve er et godt eksempel på, at det (raceopdeling, red.) er ‘bullshit'. Hudfarve er et træk, som afhænger af over 100 forskellige gener. Hvis du er lys i huden, har du flere af de lysere varianter, og er du mørk, har du flere mørke varianter. Frekvensen kan være forskellig, men det er de samme gener," siger han.

Pointen er altså, at det er de samme slags gener, som styrer, om du er mørk eller lys, og den bakkes op af Peter C. Kjærgaard, der er professor i evolutionshistorie på Københavns Universitet og museumsdirektør på Statens Naturhistoriske Museum:

"Selvom hudfarven er genetisk disponeret, er den det i så lille en grad, at det biologisk set ikke giver mening at gøre det til en markant markør, som man kan opdele mennesker på baggrund af," siger han.

Faktisk giver det lige så lidt mening som at opdele mennesker efter, om de har store næser, vurderer Mikkel Heide Schierup.

"At der er flere mennesker med lys hud mod nord, viser blot en tilpasning til mindre sollys. Intet andet," siger han.

Ifølge Mikkel Heide Schierup har hudfarve blot fået særstatus som et vigtigt træk gennem historien, fordi det er meget iøjnefaldende.

"Det er et meget synligt træk, og det er blevet brugt til at forklare alt muligt irrelevant gennem historien. Men personligt vurderer jeg, at det er drevet af racisme og ikke andet," siger han.

Peter C. Kjærgaard pointerer også, at hudfarve som genetisk markør er blevet stærkt overvurderet gennem historien, fordi den er så let at aflæse for de fleste mennesker.

"Det er en slags lægmands misforståelse af genetik, og vi er nødt til at holde op med at bruge den her folkevidenskab, der bygger på, at man kan se genetisk forskel på a og på b uden nogen som helst træning," siger professoren i evolutionshistorie.

Peter C. Kjærgaard kalder misforståelsen om menneskeracer for farlig og for et helt igennem kulturelt konstrueret begreb.

"Jeg har fulgt nyhedsreportager, hvor journalister taler om forskellige racer i forbindelse med urolighederne i USA. Det er meget betænkeligt, og det løber mig koldt ned ad ryggen, at det bliver brugt med den største naturlighed og selvfølgelighed."

"Videnskabeligt set giver det ikke mening at lave den adskillelse. Genetisk giver det for eksempel bedre mening at se på forskellige blodtyper eller andre markører, hvor variationen kan have konsekvenser for sundhedsmæssig behandling," forklarer han.

Peter C. Kjærgaard understreger, at mennesker genetisk set og på tværs af kontinenter og kulturer er langt mere ens, end vi er forskellige.

"Vi er alle blandingsprodukter, der er vandret ud fra Afrika. Vores gener er fuldstændigt rodet sammen på den måde," siger han.

Claus Emmeche, der er lektor i videnskabsteori og har en baggrund indenfor biologi, er enig i, at hudfarve har fået stor opmærksomhed på grund af synligheden. Og den tendens kan have rødder helt tilbage i Antikken, fortæller han.

"Den allertidligste videnskab gik ud på at kigge på omverdenen og inddele den i kategorier efter dens særlige og synlige kendetegn," siger Claus Emmeche, der er lektor på Institut for Naturfagenes Didaktik ved Københavns Universitet.

Den kendte naturfilosof Aristoteles, der levede for næsten 2.400 år siden, er blandt andet kendt for at have samlet dyr og inddelt dem i forskellige klasser, og hans klassifikation var gældende i over 2.000 år.

Hans system byggede på, at alle dyr havde nogle essentielle kendetegn, som var vigtigere end andre. Det er en opfattelse, der i dag kaldes essentialisme.