Siden 1901 har Nobelpriserne i fysik, kemi og medicin været de ultimative anerkendelser for forskere indenfor de tre felter.
Men ifølge amerikanske forskere er tiden løbet fra de videnskabelige Nobelpriser, som vi kender dem i dag.
Fortidens videnskabelige gennembrud kunne nemlig godt tillægges én persons arbejde, men i dag er tingene meget anderledes, og mange gange sker videnskabelige gennembrud i et samarbejde mellem hundredvis af forskere.
Det giver derfor ikke mening kun at belønne kun et par af dem og ikke kreditere resten, lyder kritikken.
"Reglerne for uddeling af eksempelvis Nobelprisen siger, at prisen ikke kan uddeles til mere end tre personer for samme opdagelse, og mens det førhen var mere end nok til at anerkende store videnskabelige gennembrud, er det ikke længere sagen," fortæller Shivaji Sondhi, der er professor ved Physics Department ved Princeton Univeristy.
"Landskabet for grundvidenskabelige opdagelser har ændret sig, men det har Nobelprisen ikke," siger Shivaji Sondhi, der sammen med kollegaen Steve Kivelson fra Stanford University for nylig har fået deres kradse kritik offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature Physics.
I kritikken nævner forskerne som eksempel opdagelsen af Higgs-partiklen, hvilket i 2013 udløste en Nobelpris til Peter Higgs og Francois Englert.
Shivaji Sondhi fortæller, at det teoretiske grundvidenskabelige arbejde rent faktisk blev lavet af en række andre forskere, og tager man det banebrydende arbejde på CERN med i ligningen, bør flere hundrede forskere krediteres for opdagelsen af Higgs-partiklen.
"Var det ikke for reglen om, at kun tre forskere kan modtage nobelprisen for det samme arbejde, ville det være mere end retfærdigt at anerkende arbejdet fra de af forskerne, som stadig er i live,"siger Shivaji Sondhi.
"Endnu værre ser det ud, når vi taler om arbejdet på CERN, hvor kun lederne af forskningsgrupperne vil kunne modtage Nobelprisen, selvom tusindvis af andre forskere har været med i arbejdet."
Shivaji Sondhi er særligt kritisk overfor de rammer, som priskomiteerne sætter op, for at modtage en pris.
Det kan eksempelvis være den førnævnte regel om, at kun tre forskere kan modtage samme pris.
Dermed kan rammerne ifølge forskeren lede til forfordeling af forskningsarbejde, der passer indenfor rammerne, og i modsat fald lede til, at forskningsresultater, der ikke passer indenfor rammerne, bliver forbigået.
Blandt andet er ingen af forskerne bag en udvidet forståelse af højtemperaturs-superledere kommet i betragtning til en Nobelpris, selvom det ifølge Shivaji Sondhi ville være helt på sin plads.
Problemet er ifølge forskeren, at gennembruddet er lavet af en gruppe på mere end 10 forskere.
"Derfor kan det end ikke komme i betragtning," siger Shivaji Sondhi.
"Desuden sker forskningsfremskridt så hurtigt i dag, at det kan være svært at finde ud af, hvor den oprindelige idé kom fra, når mange forskellige forskningsgrupper bliver ved med at bygge ovenpå," forklarer Shivaji Sondhi.
Læs også: Ingen gider læse Nobelpris-vinderes artikeler
Der er også eksempler på, at Nobelprisen er blevet tildelt enkelte personer, selvom man kan diskutere, om de rent faktisk var de eneste, der var afgørende for gennembruddet.
Det drejer sig for eksempel om Nobelprisen i kemi i 2007, hvor prismodtageren, Gerhardt Ertl, selv var overrasket over, at en kollega, Gabor Somorjai, ikke delte prisen med ham.
Alt det taler måske for at ændre konstruktionen omkring Nobelprisen og andre videnskabelige priser, men det bør man ifølge dansk forsker alligevel ikke gøre.
"Det kunne måske give mening at ændre prisuddelingerne til at inkludere større grupper af forskere, ligesom forskerne bag artiklen foreslår," fortæller Karsten Flensberg, der er professor ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet og tidligere har kommenteret på nobelpriser for Videnskab.dk.
"Jeg synes dog, det er i orden, at der er priser, som holder sig til den gamle tradition med at give prisen for enkeltstående opdagelse, for der er stadig tilfælde, hvor det er få individer, der kommer med de afgørende nye ideer," siger Karsten Flensberg.
Forskerne bag kritikken foreslår dog et paradigmeskifte indenfor prisuddelinger, som de, trods alt, mener, stadig er vigtige i videnskaben.
De foreslår blandt andet, at eksempelvis Nobelpriskomiteen starter med at identificere store videnskabelige gennembrud og derefter finder ud af, hvem de mest fremtrædende bidragydere til gennembruddet har været.
Det vil fjerne fokus fra de enkelte personer og fokusere på forskningen i sig selv og så belønne de aktører, der har været med til at lave gennembruddet – uanset hvor mange de er."
"Ideelt skal alle, der har deltaget i et givent arbejde, have del i prisen. Dette skal dog stadig evalueres nøje, da mange forskere på videnskabelige artikler ikke har haft særlig stor del i det arbejde, som artiklerne beskriver," siger Shivaji Sondhi.
Læs også: Nobelpris-modtagere: Sådan får DU en nobelpris
En anden mulighed er ifølge forskerne at anerkende livslangt forskningsarbejde og uddele Nobelpriserne til enkeltpersoner for deres bidrag til videnskaben.
Nogle prisuddelingskomiteer er allerede gået i den retning, blandt andet Breakthrough Prize, men hvorvidt Nobelpriskomiteen følger trop kan være svært at sige noget om.
"Nobelprisuddelingen ser ud til at være begrænset af sine egne rammer for prisuddelinger. Det er ikke klart for os, om det overhovedet er muligt at ændre på noget der," siger Shivaji Sondhi.
Læs også: Kritik af Nobelprisen i økonomi