Prøv avisen

Forskere undrer sig: Hvorfor lever moskusoksen, når den burde være uddød for længst?

Moskusoksers genetik varierer rigtig meget på tværs af områderne i det canadiske fastland, de canadiske øer og i Grønland. De forskellige grupper af moskusokser er lige så forskellige genetisk som den brune bjørn og isbjørnen er det. Foto: Iris/ Ritzau scanpix

Dyrearter med lav genetisk diversitet har større risiko for at uddø, fordi de er dårligere til at tilpasse sig forandringer i klima og overleve sygdomme. Men det er moskusoksen ligeglad med.

Lige nu forsvinder så mange dyrearter, at mange taler om, at vi er midt i en ”sjette masseuddøen”, som da dinosaurerne forsvandt.

Det skyldes især menneskeskabte problemer som naturlige levesteder, der bliver ødelagt, og jagt.

Men der er ét dyr, som klarer sig overraskende godt, selv om det ikke burde være tilfældet, og det er moskusoksen.

Det skriver et forskerhold i en artikel bragt i mediet Forskerzonen, der er en del af Videnskab.dk.

Læs også:Numsehår giver unik viden om moskusokser

Ved at indsamle DNA-prøver fra moskusokser i Canada og Grønland har forskere undersøgt, hvor stor forskel der er i moskusoksernes genetik på tværs af geografiske områder, og hvor stor den genetiske diversitet i hvert område er.

Resultatet var højst overraskende:

Moskusoksers genetik varierer rigtig meget på tværs af områderne i det canadiske fastland, de canadiske øer og i Grønland. De forskellige grupper af moskusokser er lige så forskellige genetisk som den brune bjørn og isbjørnen er det.

Til gengæld er moskusoksens genetiske diversitet i hver population mindre end noget andet pattedyr, man har undersøgt.

Den genetiske forskel mellem dyr i samme population er altså mindre end truede dyrearter som tigeren, bjerggorillaen, pandaen og næsehornene og endda mindre end neandertalerne, som måske netop uddøde på grund af lav genetisk diversitet.

Især moskusokser i Grønland har ekstremt lav diversitet, og forskerne mener, det skyldes, at de over tusindvis af år er rejst fra Canada til Grønland, og at deres genpulje er blevet fortyndet på rejsen.

Det burde betyde, at de er mere følsomme over for sygdomme og problemer med formering.

Læs også:Klimaet truer moskusokserne i Arktis

Men det helt omvendte er tilfældet: Man har netop brugt grønlandske moskusokser til at starte nye populationer i Skandinavien, Alaska og Vestgrønland, og de klarer sig alle godt.

Men hvordan kan det være?

"Ét muligt svar kunne være, at der ikke findes ret mange sygdomme i det kolde arktiske klima. Et andet kunne være, at moskusoksen har været igennem en 'genetisk udrensningskur', hvor skadelige gener er blevet sorteret fra," lyder det fra de to forskere i artiklen på Forskerzonen hos Videnskab.dk, Rasmus Heller, adjunkt ved Københavns Universitet og Hans R. Siegismund, der er lektor på Københavns Universitet.

De håber nu, at moskusoksen kan være en nøgle til at lære at beskytte dyrearter fra at uddø på grund af menneskeskabte forandringer.

En ensom moskusokse i sneen er ikke noget man ser ofte, da moskusokser er flokdyr Foto: Iris/ Ritzau scanpix