Prøv avisen

Nobelprismodtager: Big Bang var måske slet ikke universets begyndelse

Big Bang bliver ofte fremstillet som universets begyndelse, men forskerne ved i virkeligheden ikke, hvornår og hvordan universet tog sin begyndelse, lyder det nu fra nobelprismodtager.

Big Bang bliver ofte beskrevet som universets begyndelse, men i virkeligheden ved forskerne ikke, hvad der skete i tiden før Big Bang, lyder det nu fra en nobelprismodtager. En mulighed er, at der eksisterede andre universer før tilblivelsen af vores

Hvorfor er vi her? Hvordan er alting blevet skabt?

Den slags spørgsmål har menneskeheden stillet sig i årtusinder, og i dag vil mange formentlig være tilbøjelige til at gætte på, at alting begyndte med et stort brag – eller rettere; med Big Bang. 

Big Bang bliver nemlig ofte fremstillet som universets begyndelse, men forskerne ved i virkeligheden ikke, hvornår og hvordan universet tog sin begyndelse, lyder det nu fra nobelprismodtager og astrofysiker Saul Perlmutter.
 
"Vi kalder det universets begyndelse. Men det er på en måde en mærkelig ting at sige, for vi ved slet ikke, om det er begyndelsen," siger den amerikanske professor Saul Perlmutter til Videnskab.dk: 
 
Saul Perlmutter forklarer, at ved Big Bang for 13,7 milliarder år siden var alt i universet presset sammen i en helt tæt og brændende varm ’suppe’ af partikler.

"Det er det tætteste, vi kommer på noget, der ligner en begyndelse i vores nuværende forståelse af universet. Men vi ved det ikke – det kan godt være, man kan blive ved med at rejse tilbage i tiden for evigt. Måske er der cyklusser, sådan at der kommer nye ’supper’ engang imellem, men vi kender bare kun til den seneste udgave af suppen," siger Saul Perlmutter, som fik nobelprisen for sine målinger af universets udvidelse.
 
Læs mere på Videnskab.dk: Hvad skete der før Big Bang?

Mange forskere mener, at universet har udvidet sig lige siden splitsekundet efter Big Bang. 

I dag udvider universet sig stadig, og det betyder, at der lige nu bliver større og større afstand mellem universets fjerne stjerner og galakser. Skulle man flyve med et rumskib mellem to fjerntliggende galakser, ville det altså tage længere og længere tid at nå frem. 
 
Kunne man derimod rejse tilbage i tiden, ville alt i universet blive presset mere og mere sammen, og afstanden mellem de fjerne galakser ville med tiden blive mindre og mindre, forklarer Saul Perlmutter. 
 
"Hvis vi går længere og længere tilbage i tiden, vil galakserne på et tidspunkt nærmest være oven på hinanden. Går man så endnu længere tilbage i tiden, vil stjernerne også næsten befinde sig oven på hinanden. Og går man endnu længere tilbage i tiden, vil de partikler, stjernerne er lavet af, nærmest også være oven på hinanden," forklarer Saul Perlmutter. 
 
Læs mere på Videnskab.dk: Nobelprismodtager: Sådan fandt jeg ud af, hvor hurtigt universet udvider sig

Til sidst vil alt ’mellemrummet’ mellem galakser, stjerner og partikler groft sagt være blevet suget væk, og universet vil bestå af et uendeligt stort og varmt hav af tætliggende partikler; bedre kendt som Big Bang, forklarer Saul Perlmutter.

"Og fra det punkt fortæller vores teorier os ikke, hvad næste skridt er. Vores teorier ved ikke, hvordan det ville se ud, hvis vi gik endnu længere tilbage i tiden," forklarer Saul Perlmutter og tilføjer:

"Det ville være skønt at vide, hvad der skete før det. Og vi håber, at vi kan lære mere om fysik og blive i stand til at studere, hvad der skete før, vi havde denne her tætte, varme suppe."
 
Læs mere på Videnskab.dk: Støv i ’ung’ galakse ændrer opfattelsen af universet lige efter Big Bang

På Københavns Universitet er astrofysiker Steen Hansen enig i, at Big Bang ikke nødvendigvis var begyndelsen på alting – selvom det ofte bliver beskrevet sådan.

Han forklarer, at en af de mest udbredte teorier om universets oprindelse er den såkaldte inflationsteori – en teori, som siger, at universet begyndte at udvide sig med enorm hastighed i splitsekundet efter Big
Bang.

Læs mere på Videnskab.dk: Store opdagelser: Big Bang – den kosmiske begyndelse 
 
"Men inflationsteorien siger ikke noget om, hvad der skete før Big Bang. Den fortæller kun om, hvad der skete, da universet var helt ungt. Teorien indebærer faktisk, at al information om, hvad der eventuelt kunne have været før vores univers, vil være blevet slettet."

"Så på den måde afviser inflationsteorien i virkeligheden heller ikke muligheden for, at der kan have været et univers før det, vi kender," siger Steen H. Hansen. 

Dermed er det hverken kontroversielt eller anderledes for en astrofysiker at fortolke teorierne sådan, at Big Bang ikke nødvendigvis var universets begyndelse, konstaterer Steen H. Hansen.
 
For flere spændende artikler om ny forskning tilmeld dig Videnskab.dk’s nyhedsbrev her.