Fra ånd til karriere og fritid: Det gode liv er altid i forandring

Coronakrisen har fået flere til at indse, at travlhed eliminerer sansningen af det vigtige i tilværelsen, siger præst, som mener, at vi bør genopdage det hellige i livet

Gennem alle tider har mennesker forsøgt at indrette hverdagen, så den passede med tidens opfattelse af det gode liv. Engang skete det med vægt på filosofien og efterlivet, hvorefter værdier som familie og arbejde for alvor kom i fokus. Illustration: Morten Voigt

Hvis Nana Winther havde tænkt mere klart den morgen, havde hun taget sit eget overtøj på til sidst. Nu begyndte sveden at løbe under vinterjakken, mens hun stod der i entréen og baksede med at få barn et, to og tre i flyverdragterne. Tidsplanen holdt som vanligt ikke, og stemningen var presset, da de endelig kunne forlade huset og træde ud i decembermørket.

Så var det af sted til vuggestuen og børnehaven, ind med børnene, farvelknus og ”hav det godt, vi ses”. Endnu en dag var i gang, og den tegnede ikke umiddelbart til at blive bedre, end de andre i Nana Winthers liv havde været på det seneste. Der uden for børnehaven følte hun sig træt og irriteret. Og det var dér, tanken for alvor slog hende: Det her var ikke det gode liv.

De seneste år havde Nana Winther og hendes mand Sune Lyster levet parcelhuslivet i Roskilde på Midtsjælland med tre børn, vejhygge og lange arbejdsdage. Som tiden gik, var de begyndt at drøfte, at der var noget, de savnede i tilværelsen. Og den erkendelse, der kom til Nana Winther denne decemberdag i 2014, fik parret til at træffe en drastisk beslutning. Kort tid efter bestilte de en enkeltbillet til Thailand med afgang et halvt år senere. Huset blev solgt og job opsagt. Jagten på det gode liv blev sat ind.

”Det var en følelse af, at der måtte findes noget andet og bedre for os end det liv, vi levede nu. Vi havde brug for at trykke pause, komme ud af hamsterhjulet og få vores hverdag på afstand. Mange spurgte os, hvordan vi kunne overskue det med tre børn, men jeg tænkte, ’hvordan kan nogen overskue det her, vi er midt i, med tre børn?’ Det eneste, vi kunne gøre, var at sælge alt og smutte fra det hele,” fortæller Nana Winther om parrets beslutning dengang.

Når Nana Winther i dag holder foredrag om parrets rejse til Asien og det, familien siden har gjort for at skabe et godt liv, kan hun konstatere to ting. Den ene er, at mange mennesker ligesom hende selv gerne vil jagte det gode liv. Den anden er, at jagten ikke leder dem det samme sted hen.

”Nogle kan spejle sig i vores valg om at komme ud og væk fra byen og arbejdet, og andre, jeg taler med, siger, at det altså slet ikke er det gode liv for dem. Vi tænkte jo selv, at vi havde fundet sandheden – og det synes vi stadig, vi har. Men det er meget forskelligt, hvad der gør os lykkelige, og for nogle er det det helt modsatte af os,” siger hun.

Det gode liv er langt fra noget nyt begreb, og synet på, hvad det indebærer, er ganske rigtigt forskelligt fra person til person. Ser man på begrebet i et større perspektiv, vil man dog opdage, at ens forestilling ofte er påvirket af den tid, man lever i. Det siger Anne-Marie Sønder-gaard Christensen, der er filosofiprofessor på Syddansk Universitet og blandt andet har forsket i det gode liv i den vestlige tradition.

”Opfattelsen af det gode liv har ændret sig mange gange gennem historien, og ligesom vores åndshistorie bevæger den sig ofte i bølger. Det er interessant, fordi det gode liv er en del af vores måde at forstå verden og os selv på, og det former, hvordan vi opfører os. Så idéen om det gode liv siger også noget om samfundet,” siger hun.

At der ikke findes én opskrift på det gode liv, har dog ikke afholdt mange tænkere fra at forsøge at lave en. En af de tidligste kendte beskrivelser finder man omkring 2300 år tilbage i tiden i det gamle Grækenland hos filosoffen Aristoteles. I hans værk ”Retorik” kan man blandt andet finde det, der ifølge Anne-Marie Søndergaard Christensen meget vel kan kaldes den første guidebog til det gode liv.

”Aristoteles har sandsynligvis haft en tro på, at alle gode liv grundlæggende så ens ud, og at man derfor kunne lave lister over det gode liv. I sit værk ’Retorik’ beskriver han derfor, hvad der skal til for at have et godt liv. Han mener, at man skal være velanset i samfundet, men ikke for berømt, at ens børn skal klare sig godt og tænke godt om en, og at det er en fordel at være sund og se godt ud,” siger hun og tilføjer, at Aristoteles dog også havde en mere overordnet forståelse af det gode liv, som man finder i skriftet ”Den nikomacheiske etik”.

”Her handler det gode liv i bund og grund om at være et godt menneske. Aristoteles havde en idé om, at det gode liv er et liv, hvor mennesker ’blomstrer’. Han anerkendte, at nogle mennesker jagtede magt og velstand, men for ham var det gode liv det samme som at være modig, gavmild og ærlig. At være et godt menneske var en integreret del af det gode liv, og det var vigtigt at have venner, som var ligemænd og kunne hjælpe en med at blive klogere på sig selv og livet.”

Hvis man vil forstå danskernes syn på det gode liv gennem tiden, kan man passende begynde i 1700-tallet, siger Tine Damsholt, etnolog og professor ved Saxo-instituttet ved Københavns Universitet.

”Før da havde man fokuseret på efterlivet, idet livet på jorden var en jammerdal, man skulle igennem inden den evige frelse. Men i takt med sekulariseringen blev det gode liv rykket ned på jorden, og i 1700-tallet begyndte lykken at blive lokaliseret i hverdagslivet,” siger hun.

At dette netop skete i 1700-tallet, skyldtes en politisk indsats. På det tidspunkt boede og arbejdede størstedelen af danskerne på landet, men de ejede sjældent selv den jord, de dyrkede, og kunne ikke planlægge fremtiden. Det påvirkede bøndernes motivation, og for mange blev det gode liv at fylde dagen med fest og druk. Med landboreformerne blev det i stedet muligt for bønderne at eje deres egen gård og planlægge fremtiden.

”I den periode indførte man en ny måde at leve på. I stedet for at tvinge folk med påbud og straf skulle folk motiveres til selv at ville leve sådan, som magthaverne ønskede det, og det gjorde man i dette tilfælde ved at overbevise dem om, at det gode liv lå i at eje sin gård og arbejde for sig selv. Bønderne fik fuldt ansvar for driften og skulle derfor blive mere stræbsomme, ædruelige og selvstændige,” siger Tine Damsholt, der ser det som et godt eksempel på, hvordan det gode liv altid har været et politisk redskab.

”Det er et begreb for forskellige normer, som man forsøger at udbrede, så alle handler på en bestemt måde. Hvis vi i dag vil fremme en sund befolkning, sker det ikke med tvang, men ved at skabe en opfattelse af, at det gode liv indebærer, at man spiser sundt og bevæger sig. Det gode liv er på den måde altid til forhandling.”

Selvstændiggørelsen af bønderne forudsatte ifølge Tine Damsholt også dannelse. Danskerne skulle have et sundt åndsliv, værne om det nationale sprog og kulturen og danne foreninger. Ifølge Tine Damsholt blev højskolerne, der dukkede op i 1800-tallet, opdragelsescentraler, hvor danskerne skulle vækkes til det gode liv og formes til gode medborgere.

Samtidig begyndte synet på familien at ændre sig. Hvor man tidligere havde levet i større hushold med karle og piger, begyndte det gode liv hos borgerskabet at blive forbundet med den biologiske familie.

”I guldalderen dyrkede man i højere grad de følelsesmæssige relationer i familielivet og præsenterede familien og hjemmet som der, hvor det gode liv skulle leves,” siger Tine Damsholt og tilføjer, at mange malerier fra den periode viser mødre, fædre og børn i hjemmet eller fritiden.

I 1900-tallet fik familielivet dog konkurrence. Ifølge Bent Greve, der er professor og blandt andet forsker i lykke og velfærd på Roskilde Universitet, er det her, man finder den største omvæltning i synet på det gode liv i Danmark i nyere tid.

”Før skulle kvinderne blive hjemme og passe børnene, men den opgave overlod man nu til staten. I stedet skulle begge parter have mulighed for at udleve en drøm om noget andet end familien. Det har påvirket synet på det gode arbejds-, børne- og familieliv lige siden,” siger han.

Med to indkomster i de fleste familier blev danskerne også mere velhavende, hvilket resulterede i et større forbrug. Nu skulle man ifølge Bent Greve have en bedre bolig, mere end én bil, flere forbrugsgoder og flere rejser og oplevelser.

Der var mindre tid med børnene, og den tid, der var, skulle derfor være kvalitetstid, hvor man oplevede noget.

I dag lader det til, at prioriteringen af forbrug og arbejde er begyndt at bevæge sig i den modsatte retning, siger Bent Greve.

”Vi kommer ikke udenom, at arbejdsliv og familieliv stadig fylder meget hos danskerne, men noget tyder på, at folk har fundet ud af, at der er andre ting, de har glemt at lægge vægt på. Flere vil gerne have en følelse af mening med tilværelsen, og den behøver de ikke nødvendigvis finde på arbejdet. Det er også blevet vigtigt, hvilken person man er i fritiden,” siger han.

Mikkel Wold, der er sognepræst ved Marmorkirken i København og tidligere lektor i sjælesorg ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter, påpeger, at man ikke må glemme ånden i jagten på et godt liv. For selvom religion historisk set også er blevet brugt som et magtmiddel til at holde fæstebønder og fattigfolk nede ved at love dem et dejligt efterliv, kan troen og et stærkt evighedshåb også styrke det livsmod, man har her og nu. Og et åndløst liv er også et fattigt liv, mener han.

”Vi har desværre i et vidt omfang frarøvet vores kultur at tale om ånd, og det lider man under nu. For man kan ikke leve et godt liv uden ånd. I stedet taler nogle om spiritualitet som en slags teknik, men ånd er liv, som man ikke selv kan skabe. Ånd får man fra Gud, og det udfolder sig også i mødet med andre og mødet med det, der er større end en selv. Det hellige som begreb er samtidig i mange sammenhænge gledet helt ud af vores bevidsthed, men hvis der ikke er noget, der er helligt for os, så har vi ikke længere noget, der bliver prioriteret højere end noget andet, og det er et sygdomstegn,” siger han og henviser til den tyske filosof Hans Jonas, som sagde, at mennesker har brug for en genopdagelse af det helliges kategori. ”Det er godt sagt. Hvis man mister sansen for det hellige, ender man i yderste konsekvens i en nihilisme, hvor intet gælder, og alt er lige gyldigt. Men hvis alt er lige gyldigt, bliver alt hurtigt ligegyldigt. Og på den måde glider vi også med åndløsheden væk fra erkendelsen af det vigtige.”

Ifølge Mikkel Wold kan coronakrisen have hjulpet mange til at genopdage, hvad der er vigtigt i livet.

”Når man har en rystende oplevelse i sit liv, scanner man helt automatisk tilværelsen for, hvad der er bæredygtigt, og hvad der ikke er det. Det har mange også gjort til en vis grad nu, hvor flere har opdaget, at det vigtigste i livet ikke er at prioritere alt det målbare. Der er i et vist omfang sket en omorientering i retning af fordybelse og samvær. Og mere ro! Væksttanker og karriereplaner er pludselig blevet sat i et andet relief,” siger han og tilføjer, at han selv har haft en hel del samtaler med folk, som ikke synes, at det er fantastisk at skulle tilbage i hamsterhjulet.

”For travlhed eliminerer sansningen af det vigtige. Vi har også kunnet se på statistikkerne, hvordan antallet af ekstremt for tidligt fødte under coronakrisen for eksempel er faldet med 90 procent. Forklaringen må jo med stor sandsynlighed have noget at gøre med nedlukningen. Og det er meget dumt, hvis vi ikke tager ved lære af det.”

Behovet for noget andet end arbejde og forbrug var også det, der ramte Nana Winther og Sune Lyster tilbage i 2014. De skulle væk fra hamsterhjulet og leve mere simpelt og med mere fokus på familien. Da de vendte tilbage efter deres rejse til Thailand, begyndte de langsomt at lægge livet om. For tre år siden endte de med at finde det gode liv i et hus på landet i vestsjællandske Bjergsted.

”Vi var tiltrukket af mennesker, der gjorde noget anderledes og prioriterede familien frem for arbejdet. Vores nye tilværelse har betydet, at en af os kan lade være med at arbejde, og at vi i dag i højere grad kan lave det, vi har lyst til. På den måde kan vi være mere sammen med vores børn, hvilket har været en stor gave,” siger Nana Winther, som godt ved, at hendes valg om at forlade arbejdsmarkedet står i kontrast til det, mange ville vælge.

”Jeg kan huske, at min mor på et tidspunkt sagde, at hun havde svært ved at forstå, at jeg ikke ville arbejde. For hende og min mormor var det et privilegium og noget, det var utænkeligt ikke at gøre, men jeg oplever, at mange tænker ligesom os i dag.”

Hvis hun skal give et råd til andre, der vil jagte det gode liv, er det at tage sig tid til at finde ud af, hvad man vil.

”Man kan tit have så travlt, at man glemmer at lytte til sin egen mavefornemmelse. Det tager tid at finde sin drøm og endnu mere tid at beslutte sig for at følge den 100 procent. Jeg er egentlig ligeglad med, om folk ender med at vælge noget helt andet end os. Jeg er bare glad for, at vi fandt ud af, hvad vi skulle.”