Fra almisser til gavekort. Sådan har den danske julehjælp udviklet sig

Fattigdommen i dagens Danmark er langt mildere end den, der formede den moderne julehjælp i 1800-tallet. Men hjælpen lever videre ud fra samme tanke om, at alle har ret til en bekymringsfri jul

Selvom julehjælpen gennem tiden har spillet mange forskellige roller, har formålet i bund og grund altid været at dele ud af julens glæder. Billedet her er fra 1950’erne, hvor foreningen Børnenes kontor er ved at forberede deres julehjælps-pakker. – Arkivfoto/Nordfoto.
Selvom julehjælpen gennem tiden har spillet mange forskellige roller, har formålet i bund og grund altid været at dele ud af julens glæder. Billedet her er fra 1950’erne, hvor foreningen Børnenes kontor er ved at forberede deres julehjælps-pakker. – Arkivfoto/Nordfoto.

Julen nærmer sig med hastige skridt, og da alle naturligvis skal vide, at det er jul, bliver der traditionen tro igen i år uddelt julehjælp. Således kan familier, som har få økonomiske muligheder, ansøge om hjælp til julen – typisk i form af gavekort til supermarkeder og legetøjsbutikker fra en række hjælpeorganisationer og kirker.

This article is part of a theme:

Julens traditioner
Go to the themes page

Selvom det ikke altid har været gavekort, som er blevet langet over disken, har den danske julehjælp eksisteret i mange århundreder. Ifølge Anna Wowk Vestergaard, der er juleinspektør i Den Gamle By i Aarhus, trækker julehjælpen tråde helt tilbage til den hedenske fejring af solhvervet, hvor der også blev udvekslet gaver. Den godgørende julehjælp vandt dog først for alvor indpas omkring middelalderen, efter at den katolske kristendom havde gjort sit indtog i Danmark.

”I middelalderen troede man, at almisser var en måde at frelse sin sjæl på, og tiden omkring Jesu fødsel var selvfølgelig et oplagt tidspunkt at give til de fattige på, da det blev set som den rigeste og mest gavmilde tid af alle. Der er en dobbelthed i det, da man hylder og ærer Guds gavmildhed ved selv at give rundhåndet, samtidig med at man hjælper sig selv til frelse,” siger hun.

Den tidlige julehjælp omkring middelalderen var dog markant anderledes fra den systematiserede hjælp, som vi kender i dag. Det hele foregik ganske uorganiseret i lokalsamfundene og bestod næsten udelukkende i udvekslingen af spiselige varer, som kød, brød og øl, som gårdene havde en voldsom overflod af ved juletid.

Den katolske almisse-tænkning dominerede den tidlige julehjælp helt frem til begyndelsen af 1800-tallet. Det fortæller fattigdomshistoriker Peter Wessel Hansen, der er arkivar ved Københavns Stadsarkiv.

”Fattighjælpen var længe præget af en noget for noget-tankegang. Men i løbet af 1800-tallet blev denne almissekultur gradvist afløst af en anden form for velgørenhed. Man fik en ny forståelse for, at fattigdom ikke bare er et resultat af dovenskab. At sådan noget som arbejdsløshed også kan spille en rolle. Med det velhavende borgerskabs fremgang opstod der en ny gren af filantropi, der i højere grad havde fokus på de fattiges værdighed, altså at de ikke var skyld i deres egen fattigdom,” forklarer han.

Samtidig begynder julen, der dengang var mere sammenlignelig med andre kristne højtider, at udvikle sig til den store forbrugsfest, som vi kender i dag. Det sker i takt med, at en række af de juletraditioner, som vi i dag forbinder med julen, spreder sig fra Tyskland til Danmark.

Men den moderne jul med hygge om juletræet i hjemmets trygge rammer klinger hult med den voldsomme fattigdom, som var meget præsent dengang. Og det sætter skub i julehjælpens udvikling.

Foreninger og indsamlinger som Foreningen for de fattiges juleglæde, Komiteen for de fattiges bespisning og Børnenes kontor bliver i rekordfart en integreret del af julen i Danmark.

”Den grundlæggende tanke var, at alle skal kunne mærke, at det var jul, og derfor indtog børnene, der også skulle have en god jul, en central rolle,” siger Peter Wessel Hansen.

Denne opfattelse af julens uretfærdigheder kom også til udtryk i datidens litteratur. Blandt andet i H.C. Andersens ”Den lille pige med svovlstikkerne” fra 1845 og i ”Peters Jul” fra 1866, hvor forfatteren Johan Krohn skriver følgende:

Den fattige Rasmus er kommen her hen.

Han har det der hjemme kun daarligt; men

nu skal vi ham nok fornøje.

Et godt stykke Legetøj skal han faa,

og Moer hun siger, at hun vil gaa

og hente min ældste Trøje.

Selvom forventningen om frelse gennem almisse får mindre betydning op gennem 1800-tallet, var borgerskabets filantropiske tilgang til julehjælpen ikke fuldstændig uselvisk.

”Man prøvede at dulme den dårlige samvittighed over uligheden, som dengang eksisterede. Og der var også et element af, at borgerskabet bestræbte sig på at tæmme arbejderklassen gennem en form for værdipåvirkning, ” siger Peter Wessel Hansen.

Ifølge Anna Wowk Vestergaard er udviklingen af julehjælpen op gennem 1800-tallet også præget af de store samfundsudviklinger, som finder sted i samme periode.

”Urbaniseringen betyder, at folk bryder op fra landsbyernes fællesskaber og kommer til at bo mere adskilt. Hvor man tidligere kendte og tog sig af naboer og bekendte i det nære fællesskab, tager foreningerne nu over og sørger for hjælp til de trængende,” forklarer hun.

I takt med indfasningen af velfærdsstatens sociale sikkerhedsnet i begyndelsen af 1900-tallet fortsætter julehjælpens med at udvikle sig. Fattigdommen i det danske samfund bliver langt mindre iøjefaldende, hvilket gør julehjælpens eksistensgrundlag mindre åbenlyst, og nye godgørende juletiltag begynder at vende blikket mod udlandet, hvor fattigdommen stadig virker håndgribelig. Men julehjælpen fortsætter alligevel med at eksistere.

I dag lever julehjælpen fortsat i bedste velgående, og et stigende antal danske familier ansøger hvert år om hjælp til at fejre jul. Og på trods af at julehjælpen i 2020 i stor stil bliver varetaget af større organisationer og foregår langt mere systematisk end tidligere, bliver meget af hjælpen fortsat drevet i lokalsamfundene. Her bærer særligt de danske sognekirker, som tilbyder julehjælp til familier bosat i deres sogn, en stor del af ansvaret. På den måde lever den tætte forbindelse mellem kirken og julehjælpen, som har eksisteret siden begyndelsen, videre i lokalsamfundene.

Selvom fattigdommen i Danmark har ændret sig, og julehjælpen ikke længere fokuserer på de mest akutte behov som mad og husly, vurderer Peter Wessel Hansen, at der er en rød tråd i julehjælpens historie helt frem til i dag.

”Julehjælpen fra dengang og til nu kan ikke sammenlignes én til én, da de sociale forhold simpelthen var så ekstremt anderledes førhen. Der var en helt anden og meget udbredt fattigdom, man havde dengang. I dag afhjælper julehjælpen mere en form for relativ fattigdom, hvor det tidligere handlede om absolut fattigdom. Men ikke desto mindre er det mange af de samme tanker, der går igen. Det er urimeligheden i, at ikke alle har råd til en god jul, der nager,” siger han.