Prøv avisen

Fremtidsforsker: 68'erne vil forandre billedet af den grå pensionist

Gør noget for andre. Det giver livsglæde at være der for børn, børnebørn, venner eller andre, der har behov. Det tilfører dig selv værdi, at du har værdi i andres øjne, skriver Marianne Levinsen i et af de fem konkrete råd hun giver til pensionisttilværelsen. Foto: Pressefoto

68'erne er mere friske end tidligere generationer, og derfor kommer de til at give pensionister en anden status end tidligere. Marianne Levinsen er forskningschef hos Fremforsk, Center for Fremtidsforskning og har sammen med seks andre eksperter suppleret til bogen "En ny rytme i livet" om tilværelsen efter arbejdslivet. Læs hendes gode råd her

Traditionelt set har pensionister ikke haft høj status. Som regel gik man på pension, fordi man var nedslidt og havde behov for at slappe af. Og man bidrog ikke længere til samfundet. Det billede er ved at ændre sig markant, især nu hvor mange 68’ere er gået eller er på vej på pension. De er både mere friske og mere raske end tidligere generationer.

68-generationen skabte velfærdssamfundet og stod bag kvindefrigørelsen. De revolutionerede børneopdragelsen, og de kommer ganske sikkert også til at redefinere pensionistbegrebet. Efter krigens nulpunkt bar de visionen med sig om, at de kunne forandre samfundet, og det lykkedes for dem. Den drivkraft og selvtillid bærer de med sig ind i livet som pensionist.

De vil ikke være gamle på den gamle måde. De vil ikke sætte sig over i et hjørne og mimre. 68’erne har meget selvværd og vil forandre billedet af den grå pensionist. Mange af dem har også haft optur på boligmarkedet og har nogle gode pensionsopsparinger, hvilket gør pensionisttilværelsen lettere og sødere. Hvor generationerne før dem meget var socialiseret til at gøre noget for andre, passe børnebørn og gamle forældre, så skal 68’erne nok selv definere, hvad de vil påtage sig, og hvor meget de vil være sammen med familien. Mange i den tredje alder vil gerne bevare en kontakt til arbejdsmarkedet, og en del fortsætter med at arbejde, selvom de er fyldt 70, fordi det simpelthen er en livsform.

De mennesker, der går på pension i dag, vil gerne bevare en stor grad af frihed. Er man i et parforhold, kan der opstå kriser, fordi man ikke er enige om, hvordan man skal bruge tiden i den nye tilværelse. Den ene vil måske fortsat bo i parcelhuset og handle i Aldi, mens den anden tænker store tanker og vil ud i verden. Hvad man beslutter sig for, er meget individuelt. Pensionister bliver ofte opfattet som en fælles grå masse, men interviews med målgruppen viser faktisk, at jo ældre vi bliver, jo mere forskellige bliver vi også. Ældre er langt mere forskellige i ønsker og valg og langt mere specifikke end unge. Med alderen lærer man, hvad man vil have og ikke vil have. Mange bruger også den nye tilværelse til at redefinere sig selv.

Tiden op til, at man forlader arbejdsmarkedet, er følelsesladet for de fleste. Førpensionistfasen er som en anden teenagefase. Man bliver usikker på, hvad man skal bruge sit liv på. Eksistentielt er man i en krise, og det bliver sværere, jo tættere det kommer på. Nogle får det måske tænkt igennem inden, mens andre får et chok, når de står midt i det nye liv. Hvor længe usikkerheden varer, afhænger meget af livstilgang. Og af helbredet. Det er desværre også en alder, hvor man er i større risiko for at blive alvorligt syg. Så selvom 68’erne er de nye superpensionister, må man også tage hensyn til, at folk har mange forskellige livsbaner, og nogle har haft et hårdt arbejdsliv. For dem kan det være en stor lettelse at kunne slappe af og ikke skulle af sted på arbejde hver dag.

Fem gode råd

1. Man skal begynde at tale med sig selv og sin partner om, hvad man skal bruge tiden på i den nye livsfase. I forsvaret laver man deciderede kurser for folk, der er på vej på pension. Det er vigtigt at tænke over det og prøve at se sig selv i nogle andre situationer end i dag.

2. Vedligehold og udvid dine sociale relationer. Vend bøtten, gå nye steder hen, hvor du kan få nye bekendtskaber. For mange krymper omgangskredsen, når de forlader arbejdsmarkedet, og det kan være småt kun at være sammen med familien.

3. Bliv ved med at udfordre din hjerne. De, der fortsætter med at lære nyt, forbliver klarere i hovedet. Det kan både være et kompliceret strikketøj, at tage historietimer eller at gå på jagt, der holder hjernen aktiv. Gør andet end at købe ind og lave mad.

4. Gør noget for andre. Det giver livsglæde at være der for børn, børnebørn, venner eller andre, der har behov. Det tilfører dig selv værdi, at du har værdi i andres øjne.

5. Acceptér, at sygdom og skavanker kan forekomme. Det ligger i tidsånden, at vi skal klare os selv og være oppe i fart, men nogle gange tager livet en drejning, så man simpelthen har brug for hjælp til at klare sig.