Prøv avisen

Ugens kirkenyheder: Frihedskamp i Pakistan og åndskamp i Harboøre

En pakistansk demonstrant holder et billede af den nu frikendte blasfemi-dømte Asia Bibi, der blev dømt til døden for at drikke af samme vandkar som sine muslimske kolleger. Foto: Aamir Qureshi/AP/ritzau Scanpix

Her får du det bedste overblik over de væsentligste historier fra troens verden i denne uge. God læselyst!

Ugens citat:

"Alle smed tøjet og mediterede uden noget på. Vi skulle hyperventilere i 10 minutter og så råbe, skrige og afreagere. Det var surrealistisk og meget grænseoverskridende for mig."

- Ole Vadum Dahl, der i 1980'erne blev tilhænger af den nyreligiøse bevægelse omkring guru Bhagwan Shree Rajneesh.

Frihedskamp og politisk tøven
Den pakistanske kvinde Asia Bibi landede for otte år siden på dødsgangen, fordi hun som markarbejder havde drukket vand af samme kar, som hendes muslimske kolleger. Kvinden selv er kristen, og hun havde derfor forpestet vandet for muslimer.

Men for nylig var der gode nyheder: Hendes blasfemi-dom er blevet omstødt af Pakistans højesteret, hvorefter hun er blevet løsladt. Siden da er en ny kamp begyndt for kvinden, der nu er på flugt fra store grupper af muslimer, som kræver hendes frifrindelse omstødt, ligesom mange ønsker hende henrettet.

Det forlyder fra internationale medier, at hun endnu ikke har forladt Pakistan, og lande som Tyskland, Canada, Frankrig og Spanien står derfor nu i kø for at tilbyde Asia Bibi asyl. Det har fået adskillige politikere herhjemme til at komme med kritik af den danske regering, som de mener ikke har været langt nok fremme i skoene for at hjælpe Asia Bibi - særligt i forlængelse af, at Udenrigsministeriet har et kontor til beskyttelse af forfulgte kristne, pointerer en af kritikerne Naser Khader (K).

Men tavsheden om, hvad udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) vil stille op med den forfulgte kvinde er ikke ensbetydende med, at der ikke bliver gjort noget, indvender postdoc Niels Valdemar Vinding, den henviser til nødvendig diskretion, når det drejer sig om diplomatiske processer.

Den famlen og vaklen, som bliver udvist fra vestlig side i sagen, er “chokerende”, skriver Kristeligt Dagblads redaktionschef Jeppe Duvå i en leder. Regeringens tøven er nu begyndt at ligne officiel politik, og det er især beklemmende, når arbejdet for forfulgte kristne blev skrevet ind i regeringsgrundlaget i 2015.

Fra generalsekretær René Ottesen fra foreningen Åbne Døre, som arbejder for forfulgte kristne, lyder det tilmed, at Danmark som en kristent funderet liberal velfærdsstat har et moralsk ansvar, der kalder på initiativ.

Sagen har vakt stor international debat, heraf mange indlæg, der ifølge klummeskribent Anders Raahauge forsøger at nedtone islams betydning og i stedet taler om "religiøs fanatisme" og at de pakistanere, som i første omgang fik kvinden af banen, er præget af fortidens mørke. Det er formentlig ikke det sidste, vi vil høre til den sag.

Åndskamp og kirkelige traditioner
Hvis du opfatter den vestjyske by Harboøres missionsmiljø som formørket, dommedagsvarslende og trøstesløst, kan det skyldes den karakteristik, som forfatteren Hans Kirk gav i romanen “Fiskerne”. Men det kan også skyldes københavnske journalisters farvede udlægninger af det vestjyske miljø, er en af pointerne i en ny bog om ulykken i 1893, da 26 fiskere omkom om natten. Bogen er skrevet af forfatteren Jens Kristian Lings, der forsøger at give en anden tolkning af, hvad der skete i de år, hvor en åndskamp udspillede sig mellem intellektuelle naturalister i København og vækkelsesbevægelsens Harboøre.

I dag går de kirkelige bølger knapt så højt som i vækkelsesbevægelsernes tid, da Kristeligt Dagblad blev til. Men de forskellige kirkelige retninger har stadig stor betydning for, hvordan sognelivet udspiller sig rundt omkring.

Det stod klart, da en række teologer tidligere på ugen mødtes til debat om de kirkelige traditioner. De blev ikke enige om, hvad disse betyder for sognelivet rundt omkring, men fandt fælles fodslag i kritik af et gennemgående træk i folkekirkens udvikling: Præsterne lagde alle afstand til en kirke, der i forsøget på at føre kirken nærmere danskerne kommer til at overtage en kultur fra erhvervslivet og gør folkekirken til en koncernkirke. En slet skjult stikpille til landets biskopper og provster?

Dåb i dag
Vi bliver i det folkekirkelige diskussionsrum lidt endnu, da Kirkefondet for få dage siden havde indbudt til konference om dåbens betydning. Faldende dåbstal er i disse år en markant udfordring for folkekirken, og derfor har forskerne Karen Marie Leth-Nissen og Berit Weigand Berg set nærmere på, hvad der får småbørnsforældre til at vælge og fravælge dåb - og hvad dåben i det hele taget betyder for nutidens danskere.

Et af folkekirkens modsvar til de faldende dåbstal har været flere steder at tilbyde den populære mulighed for drop in-dåb. Men når voksne vælger at blive drop in-døbt og træde ind i det folkekirkelige fællesskab, tager de også et skridt væk fra familiens traditioner i modsætning til ved en barnedåb, hvor båndene styrkes mellem generationerne, vurderer en af projektets ankermænd Karen Marie Leth-Nissen i en analyse. Så når man “dropper ind” i dåben, dropper man ud af familien.

Ugens guruer
Fra slutningen af 60’erne skød nyreligiøse bevægelser frem og høstede tilhængere blandt de spirituelt hungrende, også i Danmark. Men hvad er der sket med guruerne og deres bevægelser i Danmark sidenhen? Det har Kristeligt Dagblad undersøgt i en serie af artikler. Mød blandt andre sognepræst Line Bønding, der som 11-årig var besat af den indiske guru i ikonisk orange kjortel, Sai Baba, og underviser Ole Vadum Dahl, der i 80’erne kom hjem og meddelte sine forældre, at de fra nu af skulle kalde ham Sundram, da han var blevet tilhænger af den indiske guru Bhagwan Shree Rajneesh. En spirituel oprørsoplevelse ud over de sædvandlige, som ugens citat ovenfor glimrende peger på.

Mød også den guru, som i 60'erne gjorde transcendentalmeditation stueren og fik de fire Liverpooldrenge fra Beatles til at interessere sig for Østens mystik, nemlig guru Maharishi Maresh Yogi.

Det skriver de andre

  • Vil politikerne hellere redde folkekirkens liv end menneskeliv?
    Politiken
  • Borgmester vil lægge arm med biskop om vindmølle-veto
    Dagbladet Ringkjøbing-Skjern
  • Folkekirken mangler de italienske katedralers tro og inderlighed
    Information
  • Afsløring: Paven brugte 779 millioner på kontorindretning!
    Rokokoposten