Generalsekretær: Corona har vist, vi har brug for ny samfundskontrakt

Uligheden har været slående under coronakrisen, både sundhedsmæssigt og socialt. Derfor skal vi beslutte, hvilke forpligtelser vi har over for hinanden – både lokalt og globalt – inden næste gang, en krise viser sig

I lande som eksempelvis Zimbabwe er 65 procent af borgerne blevet ramt af arbejdsløshed i kortere eller længere perioder, skriver Kristian Weise. Foto: Philimon Bulawayo/Reuters/Ritzau Scanpix

Selvom tre fjerdedele af befolkningen i Danmark nu har fået første vaccinestik, og vi har fejret sommer, fællesskab og fodbold, er coronakrisen langt fra forbi. Pandemien breder sig fortsat i store dele af verden, og de sociale konsekvenser af nedlukningen vil være med os i årevis.