I år er det 100 år siden, at Sønderjylland valgte at blive genforenet med Danmark. Det markeres på begge sider af grænsen – og i Kristeligt Dagblad. Dyk ned i en af Danmarkshistoriens vigtigste begivenheder og følg med i den aktuelle fejring.
For 100 år siden red Kong Christian X og Kronprins Frederik IX gennem Haderslev som en del af genforeningsfestlighederne i Sønderjylland. Foto: Thorvald Larsen/Ritzau Scanpix
100-året for Genforeningen markeres landet over. Kristeligt Dagblad vil i løbet af 2020 dække de vigtigste begivenheder og sætte fokus på Genforeningens betydning – lokalt som nationalt.
Den folkelige aktivisme efter Genforeningen stod stærkest i mellemkrigstiden, og afstemningsfester fyldte forsamlingshusene over hele landet. Men siden 1960’erne har det nationale spørgsmål tabt terræn – ifølge 82-årige Marie Hess fra Sønderjylland mangler ungdommen viden om Genforeningens betydning
Det officielle program for markeringen af Genforeningen blev i går præsenteret. Selvom det er 100 år siden, Sønderjylland igen blev en del af Danmark, skal vi minde os selv om det værdifulde i begivenheden, lød det fra kulturminister Joy Mogensen (S)
Identiteten i grænselandet er under forandring i disse år, hvor det tyske mindretal i Danmark og det danske mindretal i Tyskland står over for nogle udfordringer, som Kristeligt Dagblad belyser i denne serie
Da Danmark fik Sønderjylland tilbage fra Tyskland i 1920, fik man også en kirke tilbage, som havde været tysk og måtte igennem en proces for igen at kunne fungere sammen med folkekirken. Her gengiver teologiprofessor emeritus Martin Schwarz Lausten det vanskelige arbejde i fem punkter
Genforeningen i arkivet
Det er ikke første gang, at Kristeligt Dagblad sætter fokus på Genforeningen. Gå på opdagelse i arkivet og læs, hvordan Genforeningen er blevet dækket gennem historien.
I disse måneder sætter Kristeligt Dagblad fokus på jubilæumsåret for Genforeningen. Selve Genforeningen har avisen dækket i 100 år. Gå på opdagelse i arkivet og læs, hvad avisen skrev om folkeafstemningen og genforeningsdagen i 1920
2. Krigen i 1864
Krigen i 1864 (2. Slesvigske Krig) var en krig mellem Danmark på den ene side og Østrig og Preussen på den anden. Baggrunden for krigen var spørgsmålet om det nationalt blandede hertugdømme Slesvigs skæbne. Krigen endte i et totalt nederlag til Danmark, som måtte afstå hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg, der kom til at indgå i det tyske kejserrige, der dannedes i 1871.
Den danske selvopfattelse er vokset ud af et Dybbøl-syndrom fra krigen i 1864, som fik Danmark til at vende ryggen mod verden, mener forfatteren og journalisten Tom Buk-Swienty, som efter succesen med "Slagtebænk Dybbøl" er på vej med endnu en bog om den skæbnesvangre krig
Siden Danmark i 1864 mistede en tredjedel af riget til Tyskland, har historikere, politikere og debattører bevæget sig mellem at placere skylden på overmodige danske politikere og på tyskerne
I november 1863 fremprovokerede den danske regering den krig, der førte til, at det danske monarki tabte hertugdømmerne Slesvig-Holsten og Lauenborg. Dansksindede kom til at leve under preussisk herredømme i 56 år
3. Under tysk herredømme
Som konsekvens af krigen i 1864 blev Slesvig, Holsten og Lauenborg en del af det samlede tyske kejserrige. Områderne havde tilhørt Danmark siden 1460, men kun Slesvig havde et dansk befolkningsflertal. Under Første Verdenskrig var Slesvig endnu under tysk herredømme. Det betød, at omkring 30.000 sønderjyder blev tvangsudskrevet til tysk tjeneste. Hver femte faldt i krigen, hvilket stadig trækker spor i den sønderjyske bevidsthed.
I mange år talte man ikke om de traumer, som tusindvis af sønderjyske mænd pådrog sig under Første Verdenskrig, men i dag interesserer folk i hele landet sig for krigens følger. Ny forskning afdækker, hvad soldaternes krigsoplevelser har betydet for dem og deres familier
Trods modstand mod det tyske kejserrige kæmpede 30.000 dansksindede slesvigere på tysk side under Første Verdenskrig. Hver femte faldt i krigen, hvilket stadig trækker spor i den sønderjyske bevidsthed
På Klosterkirkegården i Haderslev står to mindesten for faldne i Første Verdenskrig delt op efter nationalitet. Min farfars navn står på den tyske. Men vi bør overveje, om tiden er moden til et fælles mindesmærke, skriver sognepræst Kaj Bollmann i dagens kronik
En fjerdedel af de sønderjyske krigsfanger i Første Verdenskrig kom i specielle lejre for danske soldater i Frankrig, England og Rusland. Her fik de en bedre behandling end flere andre fanger, lyder det fra historiker
4. Genforeningen i 1920
I 1920 blev det nordlige Slesvig, der i dag kaldes Sønderjylland, igen en del af Danmark. Grænsedragningen blev afgjort ved folkeafstemning i de berørte områder. Kong Christian X blev modtaget med stor jubel af sønderjyderne, da han den 10. juli red over den gamle grænse ved Kongeåen.
For 100 år siden fik Danmark ikke alene sin nuværende grænse. Det var også året, hvor vores folkestyre og økonomiske system blev lagt endeligt fast. Vi fik adgang til fælles viden, mere fælles sprog og en fælles sangskat. Sådan opstod det Danmark, vi kender, og siden har kun få drømt om erobringer og revolutioner
Plakaterne, der blev brugt ved afstemningen op til Genforeningen i Sønderjylland i 1920, rummer masser af symbolik. Samtidig appellerer de åbenlyst til basale menneskelige følelser. Valget om dansk eller tysk var for mange sønderjyder et følelsesvalg, siger historiker og museumsinspektør
I 2020 markeres 100-året for Genforeningen, og forberedelserne er i fuld gang på begge sider af den grænse, hvor der efter folkeafstemningen i 1920 blev skabt to nationale mindretal. Bliv klogere på dem her
Det er i år 100 år siden, at Sønderjylland igen blev dansk efter 56 år under tysk herredømme. Se billeder fra den historiske begivenhed
5. Det danske mindretal
”I skal ikke blive glemt,” lovede statsminister Niels Neergaard (V) det danske mindretal syd for den nye grænse ved genforeningsfesten i 1920. I dag tæller det danske mindretal cirka 50.000 dansksindede sydslesvigere, som bor i den nordlige del af delstaten Slesvig-Holsten i Tyskland. De er som oftest tyske statsborgere, selvom de har et dansk sindelag.
Identiteten hos det danske mindretal i Sydslesvig er under forandring. Mens flere ser udviklingen som positivt udtryk for en uproblematisk sameksistens, ser andre den som en forfaldshistorie. De savner det nære fællesskab, der tidligere prægede mindretallet
I denne serie bringer vi en serie af taler fra højskoleelever, som blev holdt på Røst Festival. Hør højskoleeleven Nora fortælle om at være en del af det danske mindretal i Sydslesvig
Stadig flere tyskere vælger at sende deres børn i det danske mindretals institutioner syd for grænsen. flere frygter, at det nationale snart bliver så udtyndet, at hele idéen med et dansk mindretal er i spil
Kulturminister Mette Bock (LA) lancerede i 2018 en samarbejdsaftale med Tyskland, der over to år vil styrke dansk kultur i Tyskland. ”Jeg har selv en nærmest livslang interesse for dansk-tysk kulturudveksling,” siger ministeren
Efter Genforeningen i 1920 opstod den forening, som skulle sikre, at de dansksindede syd for den nye grænse ikke blev glemt. Ifølge historikeren Axel Johnsen er det Grænseforeningens fortjeneste, at der overhovedet er et dansk mindretal i Sydslesvig i dag
6. Det tyske mindretal
Det tyske mindretal tæller cirka 15.000 mennesker, som i sprog og kultur identificerer sig med Tyskland på trods af, at de geografisk bor i Danmark. Før og under Anden Verdenskrig arbejdede flere for at flytte grænsen nordpå, men efter krigen svor de loyalitet mod den danske stat, Grundloven og kongehuset.
Ægteparret Marianne Kley og Finn Jacobsen er ud af to sønderjyske familier med hver deres nationale identitet. Engang var der nazisme på den ene side og modstandskamp på den anden – og den arv har påvirket de valg, de har truffet for deres egne børn
Fiskeri- og ligestillingsminister Eva Kjer Hansen (V) er vokset op i Sønderjylland som del af den danske flertalsbefolkning. Men da hun giftede sig med en mand fra det tyske mindretal, begyndte hademails at dukke op i hendes indbakke. I dag er de forstummet, og hun oplever, at grænselandets nye generationer er meget mindre optaget af at opdele i dem og os
Tosprogede byskilte, tv-udsendelser og bedre tyskkundskaber hos plejehjemspersonale. Det tyske mindretal ønsker større fokus på den tyske kulturarv i Sønderjylland. Men det er ikke alle, der synes, at det er en god idé
Det tyske mindretal i Sønderjylland vil have anerkendt den tyske kulturarv i landsdelen, og det går ikke altid godt i spænd med de politiske strømninger netop her. Kristeligt Dagblad har besøgt Tinglev, en enklave for det største mindretal i Danmark, der ikke er indvandret
Vi glemmer de tårer, som det tyske mindretal har grædt i Danmark, lød det fra tidligere redaktør for tysk mindretalsavis, da Grænseforeningen i anledningen af 100-året for Genforeningen inviterede til konference om den dansk-tyske grænsedragning i 1920
7. Det dansk-tyske forhold
Den dansk-tyske grænse har historisk været hjemsted for spændinger. For 60 år siden vedtog man København-Bonn-erklæringerne, der var med til at sikre det danske og tyske mindretal et vellykket liv i grænseområdet. Men mange glemmer, hvor lang den dansk-tyske fredsproces i virkeligheden var.
Gennem næsten 150 år har Tyskland skabt frygt i store dele af Europa, og flygtninge- og euro-krisen har bekræftet skeptikerne i, at Tyskland er både magtfuldkommen og utilregnelig. Det mener den tyske historiker Andreas Rödder, som har skrevet en bog om emnet
Essay
uffe østergård professor emeritus i europæisk og dansk historie
For 60 år siden vedtog man København-Bonn-erklæringerne, der var med til at sikre Danmark og Tyskland et vellykket liv i grænseområdet. Men mange glemmer, hvor lang den dansk-tyske fredsproces i virkeligheden var
Under Anden Verdenskrig var det tyske mindretal i Sønderjylland stærkt nazificeret, og årene efter krigen blev særdeles hårde for mindretallets medlemmer. I dag er opgøret taget og identiteten genopbygget hos det tyske mindretal. Men krigen har sat sit aftryk, lyder det fra forsker
8. Genforeningens konsekvenser for kirken
Ved Genforeningen i 1920 var der store forskelle på kirkelivet syd og nord for den nye grænse. Det tog adskillige årtier, før der reelt var tale om én kirke.
Ved Genforeningen i 1920 var der store forskelle på kirkelivet syd og nord for den nye grænse. Det tog adskillige årtier, før der reelt var tale om én kirke. Men det blev en lykkelig udvikling, hvor inspirationen gik begge veje, siger historiker Lars N. Henningsen, der i dag taler på et seminar om Sønderjylland i kirkehistorien
Viggo Jacobsen har været ansat ved den danske kirke i Sydslesvig i 35 år, heraf de 25 som provst. Til efteråret går han på pension og kan se tilbage på en udvikling i grænselandet, hvor barndommens skarpe opdeling mellem danskere og tyskere er afløst af gensidig accept, men også dalende tilslutning til kirkelivet
Alvorlig præstemangel og faldende medlemstal udfordrer det danske kirkeliv syd for grænsen. Et mere sekulariseret Tyskland smitter af på det danske mindretal, lyder en af forklaringerne
Folkekirkens betjening af landets tyske mindretal var på programmet, da Selskabet for Danmarks Kirkehistorie afholdt seminar om genforeningstiden i Sønderjylland
9. Debat
KronikFor abonnenter
Peter Dragsbo, Tidligere direktør for Sønderborg Slot
Inden længe fejrer vi 100-året for Genforeningen. Jeg har undertiden måttet ryste på hovedet ad uvidenhed om Sønderjylland både hos almindelige mennesker og især hos københavnske aviser. Derfor har jeg lavet et ”Sønderjyllands-leksikon”, skriver kronikøren
Kronik
kristeligt dagblads kronik 13. oktober 2017 Af Knud-Erik Therkelsen
Markeringen af 100-året for Genforeningen i 2020 bør give anledning til refleksion over, hvordan vi fastholder fællesskabsfølelsen i en befolkning, der rummer mange flere identiteter end de to i 1920, skriver dagens kronikør
Den sønderjyske frihedskamp var en hyldest af det nationale, men i dag ses det nationale som noget negativt. Vi der er rundet af den sønderjyske kultur er bekymrede for, at markeringen af Genforeningen bliver en ideologisk kritik, skriver højskoleforstander
Den danske ungdom interesserer sig ikke for den sydslesvigske sag. Ændres dette faktum ikke, dør forholdet mellem Danmark og Sydslesvig, når næste generation tager over i Danmark, skriver forstander på Rødding Højskole
Kronik
Christian Egander Skov, Historiker og postdoc ved Norges Teknisk-Naturvitenskapelige Universitet i Trondheim
Her 100 år efter genforeningen er sønderjysk den absolut mest vitale danske dialekt i et land, der med undertrykkelse, arrogance og endog vold har gjort alt for at udrydde lokalsprogene som ”dårligt dansk”, men den er udrydningstruet
KronikFor abonnenter
Helge Qvist Frandsen, Tidligere sognepræst i Hviding i Sønderjylland og provst på Djursland
Ved Genforeningen gennemgik skolerne i Sønderjylland en stor forandring, som både var til stor glæde for børnene, som fik et tæt forhold til deres lærere, og for det øvrige samfund, som blev inspireret af Sønderjylland, skriver tidligere sognepræst og provst
Selvom den første af afstemningerne om grænsedragning mellem Danmark og Tyskland, der i dag har 100-årsfødselsdag, viste sig historisk holdbar, så er det en model, der kun få gange er omsat til virkelighed internationalt. I stedet fordrev man mindretal mange steder efter Anden Verdenskrig
Landegrænsen til Tyskland, der går tværs gennem Syd- og Nordslesvig, skiller også en rig natur fra en fattigere. Efter Genforeningen bevægede natursyn og landbrug sig nemlig i hver sin retning i de to lande
Sønderjysk er dialekten, der nægter at dø. Både i og uden for Sønderjylland lever det markante sprog i bedste velgående, blandt andet fordi der endnu er unge, der taler det med hinanden. For tiden kommer der også både musik og film på sønderjysk. Det har historiske årsager, at dialekten er så stærk, mener sprogforsker. Men vil det fortsætte?
Det dansk-tyske samliv i grænseregionen har udviklet sig forbilledligt. Men historien har budt på mange fortrædeligheder og intolerance, ikke mindst efter at Preussen satte gang i en hårdhændet fortyskning fra 1880’erne
Den folkelige aktivisme efter Genforeningen stod stærkest i mellemkrigstiden, og afstemningsfester fyldte forsamlingshusene over hele landet. Men siden 1960’erne har det nationale spørgsmål tabt terræn – ifølge 82-årige Marie Hess fra Sønderjylland mangler ungdommen viden om Genforeningens betydning
Plakaterne, der blev brugt ved afstemningen op til Genforeningen i Sønderjylland i 1920, rummer masser af symbolik. Samtidig appellerer de åbenlyst til basale menneskelige følelser. Valget om dansk eller tysk var for mange sønderjyder et følelsesvalg, siger historiker og museumsinspektør
Festgudstjeneste i Københavns Domkirke var en af årets første store fejringer af 100-året for Sønderjyllands genforening med Danmark. Blandt deltagerne var dronning Margrethe, og taknemmelighed, håb og venskab var blandt hovedtemaerne