Genforeningen

I år er det 100 år siden, at Sønderjylland valgte at blive genforenet med Danmark. Det markeres på begge sider af grænsen – og i Kristeligt Dagblad. Dyk ned i en af Danmarkshistoriens vigtigste begivenheder og følg med i den aktuelle fejring.
For 100 år siden red Kong Christian X og Kronprins Frederik IX gennem Haderslev som en del af genforeningsfestlighederne i Sønderjylland. Foto: Thorvald Larsen/Ritzau Scanpix
1. 100-året for Genforeningen

100-året for Genforeningen markeres landet over. Kristeligt Dagblad vil i løbet af 2020 dække de vigtigste begivenheder og sætte fokus på Genforeningens betydning – lokalt som nationalt.

Kulturminister: Lad os lære af Genforeningen

Det officielle program for markeringen af Genforeningen blev i går præsenteret. Selvom det er 100 år siden, Sønderjylland igen blev en del af Danmark, skal vi minde os selv om det værdifulde i begivenheden, lød det fra kulturminister Joy Mogensen (S)

Genforeningen i arkivet

Det er ikke første gang, at Kristeligt Dagblad sætter fokus på Genforeningen. Gå på opdagelse i arkivet og læs, hvordan Genforeningen er blevet dækket gennem historien. 

2. Krigen i 1864

Krigen i 1864 (2. Slesvigske Krig) var en krig mellem Danmark på den ene side og Østrig og Preussen på den anden. Baggrunden for krigen var spørgsmålet om det nationalt blandede hertugdømme Slesvigs skæbne. Krigen endte i et totalt nederlag til Danmark, som måtte afstå hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg, der kom til at indgå i det tyske kejserrige, der dannedes i 1871. 

Da Danmark blev lille

Den danske selvopfattelse er vokset ud af et Dybbøl-syndrom fra krigen i 1864, som fik Danmark til at vende ryggen mod verden, mener forfatteren og journalisten Tom Buk-Swienty, som efter succesen med "Slagtebænk Dybbøl" er på vej med endnu en bog om den skæbnesvangre krig

Hvem var skyld i nederlaget i 1864?

Siden Danmark i 1864 mistede en tredjedel af riget til Tyskland, har historikere, politikere og debattører bevæget sig mellem at placere skylden på overmodige danske politikere og på tyskerne

Indledningen til den danske katastrofe i 1864

I november 1863 fremprovokerede den danske regering den krig, der førte til, at det danske monarki tabte hertugdømmerne Slesvig-Holsten og Lauenborg. Dansksindede kom til at leve under preussisk herredømme i 56 år

3. Under tysk herredømme

Som konsekvens af krigen i 1864 blev Slesvig, Holsten og Lauenborg en del af det samlede tyske kejserrige. Områderne havde tilhørt Danmark siden 1460, men kun Slesvig havde et dansk befolkningsflertal. Under Første Verdenskrig var Slesvig endnu under tysk herredømme. Det betød, at omkring 30.000 sønderjyder blev tvangsudskrevet til tysk tjeneste. Hver femte faldt i krigen, hvilket stadig trækker spor i den sønderjyske bevidsthed.

Den sønderjyske sjæl er stadig mærket af Første Verdenskrig

I mange år talte man ikke om de traumer, som tusindvis af sønderjyske mænd pådrog sig under Første Verdenskrig, men i dag interesserer folk i hele landet sig for krigens følger. Ny forskning afdækker, hvad soldaternes krigsoplevelser har betydet for dem og deres familier

4. Genforeningen i 1920

I 1920 blev det nordlige Slesvig, der i dag kaldes Sønderjylland, igen en del af Danmark. Grænsedragningen blev afgjort ved folkeafstemning i de berørte områder. Kong Christian X blev modtaget med stor jubel af sønderjyderne, da han den 10. juli red over den gamle grænse ved Kongeåen.

Identitet i grænselandet

Genforeningen skabte et mindretal nord og syd for grænsen

I 2020 markeres 100-året for Genforeningen, og forberedelserne er i fuld gang på begge sider af den grænse, hvor der efter folkeafstemningen i 1920 blev skabt to nationale mindretal. Bliv klogere på dem her

Billedserie: Genforeningen i 1920

Det er i år 100 år siden, at Sønderjylland igen blev dansk efter 56 år under tysk herredømme. Se billeder fra den historiske begivenhed

5. Det danske mindretal

”I skal ikke blive glemt,” lovede statsminister Niels Neergaard (V) det danske mindretal syd for den nye grænse ved genforeningsfesten i 1920. I dag tæller det danske mindretal cirka 50.000 dansksindede sydslesvigere, som bor i den nordlige del af delstaten Slesvig-Holsten i Tyskland. De er som oftest tyske statsborgere, selvom de har et dansk sindelag.

Danskheden er under pres i Sydslesvig

Stadig flere tyskere vælger at sende deres børn i det danske mindretals institutioner syd for grænsen. flere frygter, at det nationale snart bliver så udtyndet, at hele idéen med et dansk mindretal er i spil

Foreningen, der holder drømmen om et dansk Slesvig i live

Efter Genforeningen i 1920 opstod den forening, som skulle sikre, at de dansksindede syd for den nye grænse ikke blev glemt. Ifølge historikeren Axel Johnsen er det Grænseforeningens fortjeneste, at der overhovedet er et dansk mindretal i Sydslesvig i dag

6. Det tyske mindretal

Det tyske mindretal tæller cirka 15.000 mennesker, som i sprog og kultur identificerer sig med Tyskland på trods af, at de geografisk bor i Danmark. Før og under Anden Verdenskrig arbejdede flere for at flytte grænsen nordpå, men efter krigen svor de loyalitet mod den danske stat, Grundloven og kongehuset.

En kærlighedshistorie fra landet, hvor en flagstang siger alt

Ægteparret Marianne Kley og Finn Jacobsen er ud af to sønderjyske familier med hver deres nationale identitet. Engang var der nazisme på den ene side og modstandskamp på den anden – og den arv har påvirket de valg, de har truffet for deres egne børn

Eva Kjer Hansen giftede sig med en fra det tyske mindretal: De kaldte mig tyskertøs og forræder

Fiskeri- og ligestillingsminister Eva Kjer Hansen (V) er vokset op i Sønderjylland som del af den danske flertalsbefolkning. Men da hun giftede sig med en mand fra det tyske mindretal, begyndte hademails at dukke op i hendes indbakke. I dag er de forstummet, og hun oplever, at grænselandets nye generationer er meget mindre optaget af at opdele i dem og os

Det tyske mindretal vil have sin kulturarv anerkendt

Tosprogede byskilte, tv-udsendelser og bedre tyskkundskaber hos plejehjemspersonale. Det tyske mindretal ønsker større fokus på den tyske kulturarv i Sønderjylland. Men det er ikke alle, der synes, at det er en god idé

Vejen har været lang for de tyske sønderjyder

Det tyske mindretal i Sønderjylland vil have anerkendt den tyske kulturarv i landsdelen, og det går ikke altid godt i spænd med de politiske strømninger netop her. Kristeligt Dagblad har besøgt Tinglev, en enklave for det største mindretal i Danmark, der ikke er indvandret

7. Det dansk-tyske forhold

Den dansk-tyske grænse har historisk været hjemsted for spændinger. For 60 år siden vedtog man København-Bonn-erklæringerne, der var med til at sikre det danske og tyske mindretal et vellykket liv i grænseområdet. Men mange glemmer, hvor lang den dansk-tyske fredsproces i virkeligheden var.

Historiker: Europa har lang tradition for at se Tyskland som en trussel

Gennem næsten 150 år har Tyskland skabt frygt i store dele af Europa, og flygtninge- og euro-krisen har bekræftet skeptikerne i, at Tyskland er både magtfuldkommen og utilregnelig. Det mener den tyske historiker Andreas Rödder, som har skrevet en bog om emnet

Essay

Vejen til fredeligt samliv i dansk-tysk grænseegn var lang og bumpet

For 60 år siden vedtog man København-Bonn-erklæringerne, der var med til at sikre Danmark og Tyskland et vellykket liv i grænseområdet. Men mange glemmer, hvor lang den dansk-tyske fredsproces i virkeligheden var

Retsopgøret i 1945

Det tyske mindretals ageren under krigen er langtfra glemt

Under Anden Verdenskrig var det tyske mindretal i Sønderjylland stærkt nazificeret, og årene efter krigen blev særdeles hårde for mindretallets medlemmer. I dag er opgøret taget og identiteten genopbygget hos det tyske mindretal. Men krigen har sat sit aftryk, lyder det fra forsker

8. Genforeningens konsekvenser for kirken

Ved Genforeningen i 1920 var der store forskelle på kirkelivet syd og nord for den nye grænse. Det tog adskillige årtier, før der reelt var tale om én kirke. 

Interview

Historiker: Den kirkelige genforening efter 1920 tog mange årtier

Ved Genforeningen i 1920 var der store forskelle på kirkelivet syd og nord for den nye grænse. Det tog adskillige årtier, før der reelt var tale om én kirke. Men det blev en lykkelig udvikling, hvor inspirationen gik begge veje, siger historiker Lars N. Henningsen, der i dag taler på et seminar om Sønderjylland i kirkehistorien

Interview

Provst i Sydslesvig: Vi har bevæget os væk fra dem og os

Viggo Jacobsen har været ansat ved den danske kirke i Sydslesvig i 35 år, heraf de 25 som provst. Til efteråret går han på pension og kan se tilbage på en udvikling i grænselandet, hvor barndommens skarpe opdeling mellem danskere og tyskere er afløst af gensidig accept, men også dalende tilslutning til kirkelivet

9. Debat
Kronik

Højskoleforstander: 100-året for Genforeningen kan ende i ahistorisk kritik

Den sønderjyske frihedskamp var en hyldest af det nationale, men i dag ses det nationale som noget negativt. Vi der er rundet af den sønderjyske kultur er bekymrede for, at markeringen af Genforeningen bliver en ideologisk kritik, skriver højskoleforstander

Kronik

Sydslesvig rager den danske ungdom en vissen høstblomst

Den danske ungdom interesserer sig ikke for den sydslesvigske sag. Ændres dette faktum ikke, dør forholdet mellem Danmark og Sydslesvig, når næste generation tager over i Danmark, skriver forstander på Rødding Højskole

Kronik

Vi må kæmpe for at bevare den sønderjyske dialekt

Her 100 år efter genforeningen er sønderjysk den absolut mest vitale danske dialekt i et land, der med undertrykkelse, arrogance og endog vold har gjort alt for at udrydde lokalsprogene som ”dårligt dansk”, men den er udrydningstruet

10. Seneste artikler
Debat

Fejring af Genforeningen bør handle om nationale mindretal. Ikke om fremmedhad

hvis der er en lære, vi skal have ud af Genforeningsåret, bør det blandt andet handle om, hvordan man gennem behandlingen af nationale mindretal kan skabe forsoning, godt naboskab og bindestregsidentiteter, skriver historiker Michael Böss

Se flere