Prøv avisen

EUs kur mod krisen er drevet af ideologi

A woman hold a banner during the demonstration "Damn the Troika!" against the government austerity policies in downtown Lisbon on October 26, 2013. Last week, Portuguese government announced more austerity measures for the 2014 state budge. About 14 cities, in Portugal, will join today demonstrations. TOPSHOTS/AFP PHOTO/PATRICIA DE MELO MOREIRA Foto: Patricia Melo Moreira/AFP/.

Den såkaldte Trojka, bestående af Den Europæiske Centralbank, EU-Kommissionen og Den Internationale Valutafond, står for at udstikke reform-kravene til de kriseramte EU-lande og er af de berørte lande blevet kritiseret for at være for sparefikseret. Nu kritiseres Trojkaen også i Bruxelles. Ifølge Veronica Nilsson, der er en central lederskikkelse i den europæiske fagbevægelse, er Trojkaen udemokratisk og lukket

Trojka. Smag på ordet. Det er et ord, der er svært at kende den rette betydning af, men nemt at tillægge en negativ klang. Lidt ligesom ordet junta, der oprindeligt blot var et spansk ord for forsamling.

Trojka betyder slet og ret tre på flere slaviske sprog. Nu har det fået en ny betydning i Sydeuropa. I Portugal kunne man i december under juletræet lægge et brætspil med navnet Her kommer Trojkaen!. Det er et satirisk spil, hvor hver spiller ifølge beskrivelsen repræsenterer en mere eller mindre obskur aktør, der samler sig magt gennem politisk, social og økonomisk manipulation. Også i Grækenland kender de nu det slaviske ord alt for godt. På græsk tv har der i år kørt en reklame, der henviste til tre naboer som Trojkaen. De skulle forestille at være nærige.

Kritikken af Trojkaen, der har forhandlet låneaftaler og dertilhørende sparekrav med Grækenland, Cypern, Irland og Portugal, er også nået ind i hjertet af EU, i Bruxelles, og i dag ventes Socialudvalget i Europa-Parlamentet at vedtage en fordømmende rapport om Trojkaen. Også Økonomiudvalget ventes at komme med kritik.

Kritikken kommer, efter at de folkevalgte i Bruxelles i januar forhørte ledere af Trojkaen, der består af Den Europæiske Centralbank (ECB), EU-Kommissionen og Den Internationale Valutafond (IMF).

En af de personer, der har været indkaldt til høring i Parlamentet, er svenske Veronica Nilsson. Hun blev i 2011 valgt som konføderal sekretær for ETUC, paraplyorganisationen for de europæiske fagbevægelser, heriblandt danske LO og FTF.

LÆS OGSÅ: Berlinmur og finanskrise

Vi oplever, at de altid bebrejder hinanden. Regeringen i Grækenland siger, at de er tvunget til nedskæringer på grund af Trojkaen, mens Trojkaen siger: Vi tvinger ikke nogen. Dette er regeringens ønske. De kan gøre hvad de vil. Det er et spil, hvor de bebrejer hinanden, og det er meget vanskeligt for os at holde nogen ansvarlig for deres politikker, der har meget vidtrækkende konsekvenser. Det er vores største bekymring, siger Veronica Nilsson.

Kritikken af sparepolitikken som Trojkaen har krævet går på, at arbejdsløsheden er steget, og at sparepolitikken også rammer sundhedssystemet.

Fagforeningerne er desuden bekymret for det juridiske fundamentet under Trojkaen. Veronica Nilsson pointerer, at der ikke er et juridisk grundlag for konstruktionen i hverken EU-traktaten eller EU-lovgivningen.

Der er ingen demokratisk kontrol, og der ingen åbenhed om noget som helst, siger Veronica Nilsson.

Omvendt er arbejdsgivernes europæiske paraplyorganisation mere tilfreds med Trojkaen, som de ser som en nødvendig og uundgåelig løsning.

For Veronica Nilsson er det et klart valg, at hun sidder på arbejdstagernes side af bordet i denne kamp.

Jeg deler ikke Trojkaens værdier, deres syn på samfundet og mennesket. Det er en hård anskuelse at behandle mennesker som varer. Selvom man ikke kalder dem varer, men arbejdstagere, så er det værdier, jeg ikke kan forsvare, siger hun.

Hun mener, at der særligt lige nu er brug for fagbevægelsen.

Mine forældre, der er født i 1940erne, har hele tiden fået det bedre. Vores generation lever i et samfund, hvor alt bliver værre, mener hun.

For hvert land, hvor Trojkaen, har forhandlet låneaftaler, er der skabt et memorandum. Det er en overordnet oversigt over tiltag, som landet forpligter sig til at gennemføre, heriblandt reformer, ny lovgivning og privatiseringer. Memorandummet er offentligt, men forhandlingerne op til er hemmelige.

Ifølge Veronica Nilsson blev fagforeningerne hørt undervejs i forhandlingerne, men har oplevet at stå uden reel indflydelse.

Trojkaen blev etableret i 2010, da det stod klart, at Grækenland ikke kunne betale deres lån tilbage eller låne nye penge på pengemarkederne. Dengang gik Den Internationale Valutafond med på EUs ønske om, at de deltog i Trojkaen og redningspakken, selvom der var ledere i IMF, der var bekymret for, om de hårde nedskæringskrav ville skabe et for stort politisk og socialt pres på landet.

Siden har Trojkaen været organisationen, som kriseramte lande har skullet forhandle med for at få penge fra eurozonens krisefonde.

Ifølge Veronica Nilsson har Trojkaen også undergravet fagforeningerne.

En ting er, at de ikke respekterer fundamentale rettigheder. En anden ting er, at de ødelægger det kollektive aftalesystem. De underløber fagforeningers rettigheder. Det er især i Grækenland i forhold til de andre lande. Først og fremmest har de decentraliseret kollektive aftaler, så forhandlingerne finder sted på virksomhedsniveau, og det er svært for arbejderne i de enkelte virksomheder at forhandle selv. Hvis du har en virksomhed med 10 ansatte, så kan det være, de ikke er med i en fagforening. I Grækenland har fagforeningerne ikke været stærke på det lokale niveau, men på det nationale niveau, og fagforeningerne har ikke længere adgang til arbejdspladserne. Arbejdsgiverne skaber såkaldte medarbejderorganisationer, der forsvinder, så snart aftalerne er på plads. De repræsenterer i virkeligheden ikke arbejderne, siger Veronica Nilsson.

Hendes kritik bakkes op af en juraprofessor fra Universitetet i Bremen, der over for netmediet EUObserver.com har fastslået, at Trojkaens aftaler med landene i høj grad har begrænset fagforeningers og arbejdsgivernes mulighed for at lave egne aftaler.

Men er det ikke meget normalt, at man stiller krav, når man låner penge ud til nogen? Man vil jo gerne have sine penge igen?

Det er klart, at når du låner penge ud, så skal du have en garanti for, at du får pengene tilbage. Men problemet er hastigheden af den finansielle tilpasning. Det er ikke muligt at lave så store nedskæringer på så kort tid uden hårde konsekvenser for befolkningen. De kunne have givet disse lande meget mere tid til at overholde budgetkriterierne. Det eneste, det er lykkedes for dem at sikre, er at øge statsgælden. Den er røget i vejret i Grækenland og i Portugal. Så økonomisk set er det en fiasko. Den politik, de har tvunget igennem, er ikke god for landet, siger Veronica Nilsson.

Hun mener desuden, at kravene er gået for langt ind på politikernes domæne.

Når du læser memorandummet mellem Trojkaen og landene, går Trojkaen meget længere, end jeg mener, at den er berettiget til. Det er ikke op til Trojkaen at sige, om et land skal privatisere. Jeg mener, at det er op til landet, siger hun.

Men Grækenland havde jo brug for pengene. Hvis de ikke havde taget imod pengene, skulle de jo have gennemført besparelser alligevel. Hvad er det værste valg: Ikke at tage imod pengene eller tage imod dem med de krav, der så hører med?

Jeg mener, at Trojkaen burde have ført en anden politik. De har fokuseret meget på nedskæringer. De kunne have fokuseret meget mere på at øge skatteindtægterne. Men det ønskede de ikke. For mig er det meget tydeligt, at der er en ideologisk baggrund for deres krav, for de ønsker strukturelle reformer, og de ønsker et mere fleksibelt arbejdsmarked. Det er meget tydeligt, at de mener, at lønningerne er for høje. Der er så mange ting, de kunne have gjort, og de har altid truffet de værste valg, fordi de er drevet af ideologi, siger Veronica Nilsson.

Trojkaen forsøgte faktisk at få hævet skattebetalingerne, men der har tilsyneladende været grænser for, hvor meget de kunne få ind på det. Hvad er der i vejen med de ekstra krav om privatiseringer?

LÆS OGSÅ: Finanskrise koster Danmark 400 milliarder

Du bliver nødt til at lade landene træffe deres egne valg og lade de sociale parter blive hørt. Jeg mener, at det er problemet. Folk bliver ikke hørt. Det bliver trukket ned over hovedet på dem.

ETUC har peget på alternative løsninger. De ønsker eksempelvis fælles statsobligationer i eurozonen, så landene hæfter for hinandens gæld. Det ville mindske renten i de kriseramte lande. Men det blokeres af de lande, der omvendt ville skulle betale mere i renter, eksempelvis Tyskland, Holland og Finland. ETUC har også foreslået at indføre en skat på handel med værdipapirer, den såkaldte FTT. Den har dog lange udsigter lige nu. Et andet tiltag, de ønsker, er en bank-union. Det er på vej; dog i en udvandet form. Først og fremmest mener Veronica Nilsson, at Trojkaen bør give Grækenland mere tid til at betale sit lån tilbage. Derved kan landet investere og skabe øget efterspørgsel. Det ville skabe højere beskæftigelse og flere penge i statskassen via skattebilletten, mener hun.

Tillid eller mangel på samme er jo en af årsagerne til, at Tyskland og andre lande, dem med pengene, ikke ønsker økonomisk solidaritet med Grækenland og andre kriseramte lande. De mener ikke, at politikerne i disse lande har modet og evnerne til at gennemføre reformer, så de ikke oplever en lignende krise senere. Tror du, at disse lande ville kunne stole på Grækenland?

Jeg er end ikke sikker på, at det er et spørgsmål om tillid. Jeg tror snarere, at de er bekymrede for, hvad deres vælgere mener. De er bange for ikke at blive genvalgt.

Lad os gå ud fra, at det passer: At de ikke har tilliden?

Hvis vi ikke stoler på hinanden, så skulle vi ikke have haft unionen i første omgang. Unionen er baseret på tillid. Hvis der ikke er tillid, så kan der ikke være en union. Vi er sammen nu, og så må vi få det bedst mulige ud af det.

Ved et EU-topmøde i december forsøgte den tyske forbundskansler, Angela Merkel, at få indført et princip om, at eurolandene skal indgå bindende kontrakter med EU-Kommissionen om at gennemføre reformer. Tysk presse har fremstillet det som en forudsætning for, at Tyskland vil gå med til større økonomisk solidaritet. Det blev afvist.

Jeg mener, at det er farligt. Jeg mener, at det er meget farligt. For hvis du læser et af de dokumenter, som EU-Kommissionen publicerede om den sociale dimension af EU, fremgår det tydeligt, at disse kontrakter går efter at introducere reformer, der ikke ville have opbakning hos befolkningen. Så de siger meget tydeligt, at regeringer skal indføre reformer, som borgerne ikke ønsker. Det er ikke ligefrem at respektere demokrati. Det betyder, at vi borgerne, arbejderne ikke længere har noget at sige. Man beslutter blot på vegne af os. Det er ligegyldigt, hvad vi mener. De vil igen have strukturelle reformer. De vil have liberaliseringer, åbning af arbejdsmarkedet, gøre arbejdskraften totalt fleksibel, lavere rettigheder for arbejdere og meget lave minimumslønninger. Det handler alt sammen om at øge konkurrenceevnen ved at mindske standarderne for arbejderne. Det er ikke den fremtid, vi ønsker.

Lige nu foregår det, man kalder en intern devaluering i de kriseramte lande. For at øge deres konkurrenceevne sænker landene lønninger og offentlige goder. Ved en normal devaluering, som ville være mulig, hvis Grækenland ikke var i euroen, bliver valutaen mindre værd. Det ville omvendt have mindsket værdien af både pensioner og lønninger, fordi det ville blive dyrere at købe varer.

Hvorfor er det så vanskeligt at lave interne devalueringer?

Hvis valutaen ville blive, lad os sige 50 procent mindre værd, ville det være det samme for alle. Min løn ville blive mindre værd, men det ville være det samme for rig som fattig. Importerede varer ville blive dyrere, og det ville koste mere at tage på ferie i udlandet, men du ville have masser af fine varer i dit eget land. De ville ikke blive dyrere. Kun hvis jeg ville købe importerede varer. Ved en intern devaluering er der fokus på at skære i lønningerne. Det rammer ikke nødvendigvis alle lige hårdt. I Grækenland eksempelvis skærer de i minimumslønningerne. De er allerede så lave! Det er ikke en løn, du kan leve af. Hvorfor går de efter de svageste? Ingen synes, det er sjovt at gå ned i løn. Alle har deres boliglån, de skal betale af på, men det er nemmere at leve med en lønnedgang, hvis du er højere oppe i hierarkiet, siger Veronica Nilsson.

Hun mener besparelserne er uretfærdige.

Det er ikke arbejdernes skyld. De skabte ikke krisen. Det var en bankkrise, der blev til en statsgældskrise. Og de, der styrer bankerne, får fortsat deres bonusser.

Hvis Veronica Nilsson fik sin vilje, ville Trojkaen skabe mere rummelige aftaler med de kriseramte lande. Derudover skal der åbnes for processen, hvor betingelserne for EU-lånene bliver fastlagt sammen med de sociale parter. Hun ved godt, udsigterne er dårlige.

Når vores politikere har afvist at finde nogle gode løsninger, så er der kun de dårlige tilbage. Det er nedskæringspolitikken. Men de bliver nødt til at lade Grækenland investere.