Freske-ødelægger får egen udstilling

Den 82-årige Cecilia Giménez, som i august 2012 overmalede en fresko af Jesus i en kirke i Spanien, udstiller nu sine værker på en kunstudstilling

Den 82-årige Cecilia Gimenez, som egenhændigt "restaurerede" en Jesus-freske i en kirke i hjembyen Borja, Spanien, sidste år, er nu aktuel med en udstilling med egne værker. Her poserer hun ved et af hendes malerier, som skal bruges til mærker på vinflasker på en særlig årgangsvin, som hedder 'Edicion Especial: Cecilia Gimenez'. Billedet er taget den 23. juli 2013.
Den 82-årige Cecilia Gimenez, som egenhændigt "restaurerede" en Jesus-freske i en kirke i hjembyen Borja, Spanien, sidste år, er nu aktuel med en udstilling med egne værker. Her poserer hun ved et af hendes malerier, som skal bruges til mærker på vinflasker på en særlig årgangsvin, som hedder 'Edicion Especial: Cecilia Gimenez'. Billedet er taget den 23. juli 2013. Foto: JAVIER CEBOLLADA Denmark

Da den ældre kvinde Cecilia Giménez i august 2012 lavede en gør-det-selv-restaurering af en freske i en spansk kirke, fik hun stor opmærksomhed verden over, da hendes ændring af Ecce Homo-freskoen fik Jesus til at ligne en abe.

LÆS OGSÅ: Ups! Historisk Jesus-freske ødelagt af 80-årig kvinde

Giménez har nu åbnet en kunstudstilling med egne malerier i hjembyen Borja. Det skriver The Telegraph.

Mislykket restaureringsforsøg blev et tilløbsstykke
I 2012 mente pensionisten og amatørmaleren Giménez, at Jesus-maleriet i hendes kirke trængte til en restaurering. Hun besluttede derfor på eget initiativ at rette op på de skader, fresken havde lidt i årenes løb. Giménez forsøg på at reparere maleriet gik dog ikke som forventet, og det færdige resultat fremstillede Jesus med et ansigt, der lignede en abes.

Efter Giménezs restaurering af Jesus-maleriet har den lille kirke, hvor værket befinder sig, modtaget et stort antal besøgende, som kommer for at opleve den nye udgave af Ecce Homo-freskoen.

Byen Borja med 5000 indbyggere har, siden Giménez udførte den abelignende ændring af Jesus i byens kirke, modtaget mere end 70000 besøgende. Efter kirken indførte en betaling på en euro for at komme ind i kirken, er mere end 50.000 euro blevet rejst til fordel for velgørende formål.

LÆS OGSÅ: Freske-ødelægger vil have del i turistindtjening

Stor opmærksomhed
Den nye udgave af Ecce Homo-fresken blev et mediefænomen, og historien tiltrak stor interesse. Der bliver produceret t-shirts, postkort og andre souvenirs med det nye maleri af den abelignende Jesus, og kirken har skrinlagt planer om at lade Giménezs udgave overmale.

SE OGSÅ: Billedserie: Ødelagt Jesus-freske er overalt

Giménez har i august åbnet sin egen kunstudstilling, hvor besøgende kan opleve hendes andre værker med blandt andet religiøse motiver.

Kunstneren bag den selvbestaltede restaurering af Ecce-Homo-freskoen er nu i gang med at forhandle om, hvordan pengene for rettighederne til hendes kunstværk skal fordeles.