Gør peberspray i hjemmet samfundet tryggere?

Regeringen sendte i dag et lovforslag i høring, der skal lovliggøre peberspray i private hjem og dermed øge trygheden for borgerne. Forsker i etik og strafferet frygter en glidebane, hvor pebersprayen også kommer med i tasken

I dag har regeringen sendt et lovforslag om retten til peberspray i hjemmet til høring i Folketinget.
I dag har regeringen sendt et lovforslag om retten til peberspray i hjemmet til høring i Folketinget. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix.

Skaber det tryghed for befolkningen at have en peberspray liggende i natbordsskuffen, eller er det første skidt imod det vilde Vesten? I dag sendte regeringen et lovforslag om retten til peberspray i hjemmet til høring.

Forslaget stammer oprindeligt fra Dansk Folkeparti, der længe har ytret ønske om at gøre peberspray tilgængeligt som forsvarsvåben.

Partiets retsordfører Peter Kofod Poulsen er overbevist om, at danskerne kan håndtere at eje en peberspray.

”Jeg tror på, at mange danskere bare gerne vil have sådan en spray liggende i natskuffen. For hvis der nu pludselig hopper en fremmed ind ad vinduet, kan man forsvare sig selv uden at risikere at gøre meget stor skade på den, der forsøger at komme ind. Så det er et forsvarsredskab, der meget sjældent kan give permanente skader på samme måde som en køkkenkniv eller et boldtræ,” siger han.

DF’s retsordfører henviser til Tyskland som et af de lande, Danmark kan spejle sig i, selvom man i Tyskland kun må bruge sprayen mod dyr, der angriber. Han mener ikke, at erfaringerne fra vores sydlige naboer giver anledning til bekymring.

”Det er ikke mit indtryk, at det er det vilde Vesten der. Jeg kommer selv en del i Tyskland, og jeg tror tværtimod, at tyskerne er ret glade for det og sagtens kan håndtere at eje en peberspray,” siger han.

Både politiets fagforening, Politiforbundet, og Det Kriminalpræventive Råd advarer mod lovændringen.

”Jeg er generelt betænkelig ved, at man begynder at bevæbne vores befolkning,” udtaler Henrik Dam, der er formand for det Kriminalpræventive Råd, til Ritzau.

Og ifølge Jesper Ryberg, der er forsker i etik og strafferet ved Roskilde Universitet, er der også en række etiske overvejelser, man bør tage højde for forud for vedtagelsen af lovforslaget.

”Den etiske diskussion går i det her tilfælde på en større og mere generel diskussion af, hvilke midler man bør kunne tage i brug i forbindelse med selvforsvar? For eksempel kan man spørge, hvad vi med rimelighed kan tro, er konsekvenserne, hvis man tillader det her. Er der grund til at tro det, at kriminaliteten vil falde? Er der noget, der tyder på, at der vil ske mange uheld? Er der noget, der peger i retning af en udvikling, hvor folk begynder at tage pebersprayen med i taskerne? Det etiske spørgsmål reducerer sig til spørgsmålet om, hvad konsekvenserne vil blive”, siger han.

Forskeren vil ikke pege på pebersprayen som symptom på en øget frygt i samfundet, men hvis sprayen bliver gjort lovlig, kan det give anledning til overvejelser om, hvor vi som samfund bevæger os hen.

”Problemet er, at det jo altid kommer an på konsekvenserne. Hvis peberspray udvikler sig til en lille fiks ting, mange bærer rundt på i inderlommen, som man lige kan tage med i byen modsat et kæmpe baseballbat, så kan en konsekvens jo være, at sprayen bliver mere udbredt udenfor hjemmet, selvom det er ulovligt,” siger forskeren

Jesper Ryberg vil ikke selv spekulere i konsekvenser, men påpeger vigtigheden af at læne sig op ad forskningen.

”Det, der kunne være min frygt, er, om man er lydhør overfor forskning. Noget af det, man ser på kriminalitetsområdet er, at beslutningstagerne ikke altid er så lydhør overfor,” siger han.

Retsordfører Peter Kofod Poulsen påpeger, at man selvfølgelig skal holde øje med, hvordan pebersprayen bliver brugt i de danske hjem, og derfor skal lovforslaget, hvis det træder i kraft, følges op af en fremtidig evaluering.

Men er der overhovedet noget forskning, der peger på en øget tryghed, hvis man får lov at have peberspray derhjemme?

”Jeg kan ikke komme med alle mulige udredninger af, hvordan situationen vil være om fem eller ti år. Men jeg har en meget stærk tro på, at danskerne kan håndtere det her. Der vil nok altid være uheldige episoder eller enkeltsager, men hvis enkeltsager skal være styrende for al lovgivning, kommer vi aldrig til at kunne foretage os noget inde på Christiansborg”, siger ordføreren.