Vi vil gerne have grøn omstilling, men det skal helst ikke gøre ondt. Og når det kommer til vindmøller, skal de, som Niels Hausgaard engang sang om atomkraftværker, helst ikke placeres lige ”her ved os”.
For vindmøller er grimme, støjer og kaster skygge, mener mange af de borgere, som i høringsperioden har reageret på dele af den plan, der skal gøre Aarhus Kommune CO2-neutral inden 2030.
Bliver forslaget til noget, skal der placeres 150 meter høje vindmøller flere steder i kommunen, og to-tre møller skal stå på havnen i Aarhus Ø – en bydel, der ellers af netop kommunen fremhæves som en charmerende kanalby med ”lystbådehavnens autentiske, maritime miljø, Flemming ’Bamse’ Jørgensens Plads og forbindelser til midtbyen over kanalernes gang- og cykelbroer via Mejlgade”.
Høringsperioden sluttede i går, og selvom flere af de omkring 250 borgerreaktioner hilser projektet velkomment, er mange imod og lægger sig op ad dette synspunkt fra en privat borger:
”Grundlæggende er jeg enig med idéen om, at vi skal gøre noget for klimaet i Aarhus Kommune og synes specielt introduktionen af solenergi er en god idé, men placering af kæmpe vindmøller ved Aarhus Ø på havnen er dårligt valgt symbolpolitik og en dårlig investering af skatteborgernes penge (...). Placering af vindmøller på havnen ved Aarhus Ø vil genere en masse gode skatteborgere og ende i diverse erstatningssager”.
Opfattelsen af de bynære vindmøller som ren symbolpolitik går igen i flere høringssvar, og de to på havnen kaldes i debatten for ”livs-stilsmøller”, fordi de primært ses som monumenter for viljen til grøn omstilling. I et debatindlæg i Morgenavisen Jyllands-Posten skriver Paw Rytter for eksempel, at:
”De tre møller, der er tanker om på Aarhus Havn, vil, uanset hvor kraftigt de påvirker oplevelsen af havnen, ikke bidrage synderligt til den grønne omstilling. De er livsstilmøller. Punktum. En uskøn etisk manifestation med voldsomme æstetiske følgevirkninger.”
Tilsammen vil de to vindmøller bidrage med omkring en procent i det regnskab, der skal gøre Aarhus CO2-neutral i 2030.
Modstanden kommer ikke bag på Aarhus Havn, hvor afdelingsleder Kim Meilstrup hæfter sig ved forskellen på folks opfattelse af kraner og vindmøller, når det kommer til havnens profil.
”Der er aldrig nogen, der udtaler sig negativt om kraner. Mange steder ses de ligefrem som en kulturværdi. Det synes jeg faktisk også selv. Men når det gælder vindmøller, oplever vi, at folks reaktion er helt anderledes,” siger han.
Også politisk er der uenighed om, hvorvidt vindmøller bør være del af den nye energiplan, som er vedtaget udenom Venstre. Rådmand for Teknik og Miljø, Venstre-politikeren Bünyamin Simsek, mener også, at der mest af alt er tale om symbolpolitik.
”Hvis man reelt vil have en effekt i forhold til den grønne dagsorden, og det vil jeg, nytter det ikke at symbol-opsætte vindmøller hist og pist. Hvis man udnytter de tre arealer i Aarhus Kommune, som man ønsker at reservere til vindmøller, svarer det på klar-parat-svar-siden til cirka fem procent i vores samlede energiregnskab. Det er en ganske, ganske lille andel,” siger Bünyamin Simsek.
Viser modviljen mod vindmøllerne, at vi ikke er parate til at bringe de ofre, grøn omstilling kræver?
”Det er da fortrinligt, at vi får strøm fra vindmøller, men efter min mening skal de stå ude på havet. De hører ikke til i tætbebyggede områder, og Aarhus kan få op til 60 procent af energibehovet dækket ved for eksempel solcelleparker, og dem er der jo næsten ingen debat om. Det, der fylder både æstetisk og lydmæssigt, er vindmøller, som ikke engang vil komme til at bidrage med særligt meget,” siger han.
Klimaordfører og medlem af byrådet i Aarhus for Socialdemokratiet Louise Lindskrog medgiver, at havmølleparker ”batter” langt mere end vindmøller på land.
”Men vi mener også, det er vigtigt tydeligt at vise, at vi tager et lokalt ansvar, og rigtigt mange aarhusianere forventer, at vi giver den gas med den grønne omstilling,” siger hun.
Også professor i energi-planlægning ved Aalborg Universitet, Henrik Lund, påpeger, at den enkelte vindmølle på en havnefront ikke bidrager med meget og pointerer, at Aarhus Kommune må sætte sine møller, hvor de vil. Samtidig mener han dog, at de to ”livsstilsmøller” på havnen er en god idé.
”Alle dråber hjælper, og det er altid nemt at sige, at vindmøller bare kan stå et andet sted. Jeg synes, livsstilsmøller er et glimrende ord, for de vil være en synlig markering af, at vi gerne vil det her,” siger Henrik Lund, som foreslår, at ”de folk, der bor på havnen i Aarhus, får tilbudt at blive ejere”.
Alene på grund af de mange borgerreaktioner i høringsperioden, som altså sluttede i går, vil ”Temaplan om vedvarende energianlæg” formentlig først finde sin form om et år.
8