Grundloven

Bonnichsen: Det er udansk at afvise IS-krigere

Følelserne må ikke vægte tungere end principperne, mener tidligere PET-chef Hans Jørgen Bonnichsen om afvisningen af to danske statsborgere, der har kæmpet for Islamisk Stat og ønsker at tage deres straf i Danmark

Interview

Historiker: Danskerne har et forkert billede af Grundlovens tilblivelse

Ikke alle var begejstrede for enevældens afskaffelse og Grundlovens indførelse i 1849. Grundtvig talte imod, og kvinderne, de unge og de fattige var uden indflydelse. Det siger historiker Bertel Nygaard, der er aktuel med bogen ”Grundloven”

Synspunkt

Imam: Skal vi smile eller græde på grundlovsdag?

Skal vi fejre grundlovsdag med store smil eller græde over, at respekten for dens værdier er på tilbagegang, spørger imam Kassem Rachid i anledning af grundlovsdag og den seneste tids politiske debatter

Synspunkt

"Grundloven er afgørende for den enkeltes personlige frihed"

Hvad er årsagen til, at de liberale trækker paragraffer tilbage eller går på kompromis med de idealer, som de ellers hidtil har repræsenteret, spørger underviser hos Islamisk Trossamfund, Bettina Meisner

Debat

"Husk på grundlovsdag, at religionsfrihed ikke er en selvfølge"

Magthavere fristes til at udvide deres magt, og derfor må vi som borgere også i dag holde et vågent øje med, om borgernes frihedsrettigheder respekteres. Læs eller genlæs interreligiøs konsulent Mogens Mogensens synspunkt i anledning af grundlovsdag

Flere begår selvtægt mod naboen

Danskerne bryder i stigende grad loven, når nabostridigheder kommer ud af kontrol. Vi finder os i mindre end tidligere, er blevet mere rethaveriske og har samtidig en umoden konfliktkultur, mener fagfolk

Når hækkens højde tager magten fra os

Det stigende antal eksempler på selvtægt mellem naboer handler paradoksalt nok ofte om, at danskerne er et ekstremt konfliktsky folkefærd, mener eksperter. De psykiske konsekvenser kan være ganske alvorlige

Kommentaren

"Tillykke med Grundloven – med lidt malurt i bægeret!"

Grundlovsdag markeres igen i år med folkelige, politiske og kirkelige møder. Og der er grund til at fejre Grundloven! Den har lagt fundamentet for demokrati og frihed i vores samfund, mener sognepræst og bispekandidat Carsten Haugaard Nielsen

Debat

Grundlovsdag: Tanker og refleksioner over stat og kirke i en præstegårdshave

Selvom Grundloven også fastslog religionsfriheden som princip, afholdt det den ikke fra i bred forstand at begunstige netop folkekirken, som den fra da af kaldtes, idet Grundloven også i den nuværende paragraf 4 tilsiger, at netop denne kirke skal understøttes af staten, skriver historiker

Grundloven inddrog de unge i demokratiet

Når vi på onsdag fejrer grundlovsdag, er det 60 år siden, at Danmark fik sin seneste grundlov. Mange husker den især for, at den gjorde kvindelig tronfølge lovlig. Men den egentlige anledning til revisionen var, at besættelsestiden havde skabt mistillid til det gamle system

Top 5: Danmarks største grundlovsproblemer

MED AFSTEMNING Grundloven er gammeldags og uforståelig, lyder det ofte. Men det er en politisk tabersag at forsøge at ændre i den, og derfor forbliver Grundloven stort set uændret, forklarer historiker

Lange udsigter for ny grundlov

De Radikale giver V og K vetoret over, om folkekirken og kongehuset skal skrives ud af en revideret grundlov

"Folkekirken er fanget i et nulsumsspil"

Folkekirken betaler for sin grundlovssikrede særstatus ved at have en mindre grad af frihed end andre trossamfund, mener lektor i filosofi Sune Lægaard

D.G. Monrad: Teologen bag den danske grundlov

Kender du teologen D.G. Monrad? Han var involveret i både formuleringen af Danmarks grundlov og i det katastrofale nederlag på Dybbøl i 1864. Få historien her

Birthe Rønn Hornbech: Blæser regeringen på Grundloven?

Tilsidesætter regeringen Grundlovens paragraf 4, når de vil ændre på ægteskabsloven? Det mener Birthe Rønn Hornbech. Hun pointerer også, at Kirkeministeren virkede uforberedt og blank, da dette spørgsmål blev rejst i folketinget.

KRONIK: Man bliver ikke så let færdig med D.G. Monrad

200 ÅR Der er skrevet meget om den begavede biskop og politiker D.G. Monrad, der sammen med Orla Lehmann forfattede udkastet til Junigrundloven i 1848. Monrads personlighed var gådefuld, og hans liv var i usædvanlig grad præget af brud

En ny grundlov ligger ikke lige om hjørnet

Regeringspartierne er ikke enige om, hvordan Grundloven skal ændres, og grundlovsdebatten kommer formentlig til at vare adskillige valgperioder

Se flere

Jobmarked

Se flere jobopslag

Læserklub