Prøv avisen

Den politiske højrefløj har overtaget Grundtvig

"Højrefløjens monopolisering fører til, at Grundtvig bliver vist vintervejen i dannelsesfagene og kulturfagene over hele linjen. Jeg kender mennesker, som har foreslået Grundtvig som del af pensum, og som er blevet mødt med 'nå, du stemmer nok på Dansk Folkeparti'. Det duer ikke, for Grundtvig har spillet en alt for stor rolle til at blive ignoreret," siger Kim Arne Pedersen. Tegning: Morten Voigt.

Mens Grundtvig tidligere stod stærkt på venstrefløjen, bruges han i dag primært af højrefløjen til at forsvare liberalisme og indvandrerstop. Konsekvensen er, at dele af samfundet ikke vil beskæftige sig med ham, mener førende ekspert

Der er uendeligt langt fra venstrefløjshumanisternes hyldest af Grundtvig i 1970erne til nutidens politiske brug af landsfaderen.

For selvom politikere til både højre og venstre benytter sig af Grundtvigs tanker, har højrefløjen stort set taget monopol på ham i dag.

Det mener blandt andre valgmenighedspræst Kim Arne Pedersen, en af landets førende Grundtvig-forskere og medforfatter til den aktuelle antologi Samfundsbyggeren. Artikler om Grundtvigs samfundstænkning.

Der sidder grundtvigianere i næsten alle politiske partier, men det er klart Dansk Folkeparti og Venstre, der i dag trækker mest på Grundtvig, siger han.

LÆS OGSÅ: Ville Grundtvig være imod et kirkeråd?

Når Dansk Folkeparti er glade for ham, skyldes det hans danskhedsbegreb, som de bruger som stopklods for indvandring, og for Venstres vedkommende er det hans liberalisme. Der er undtagelser, men den måde, Grundtvig bruges på, er næsten altid forkert, mener Kim Arne Pedersen.

Ifølge forskeren piller politikerne Grundtvigs tanker ud af deres samtid:

Grundtvig var nationalt sindet, men han var ikke tilhænger af en nationalisme som Dansk Folkepartis den er blevet til i en situation, han ikke kendte. Og liberalisterne går galt i byen, for Grundtvigs liberalisme opstod i en helt anden sammenhæng, nemlig i et stivnet, enevældigt laugssamfund. Grundtvig havde et konkret ideal om ligelighed i samfundet, hvor få havde for meget og færre for lidt. Det burde blive taget meget alvorligt af dagens politikere.

Den politiske brug af Grundtvig har fået konsekvenser for undervisningssektoren, mener Kim Arne Pedersen.

Højrefløjens monopolisering fører til, at Grundtvig bliver vist vintervejen i dannelsesfagene og kulturfagene over hele linjen. Jeg kender mennesker, som har foreslået Grundtvig som del af pensum, og som er blevet mødt med nå, du stemmer nok på Dansk Folkeparti. Det duer ikke, for Grundtvig har spillet en alt for stor rolle til at blive ignoreret.

LÆS OGSÅ: Fra græsrods-Grundtvig til friheds-Grundtvig

Teolog og folketingsmedlem for Venstre Esben Lunde Larsen er enig i, at den politiske brug af Grundtvig er rykket mod højre. Han har i sin ph.d.-afhandling kortlagt, at Grundtvig i perioden 2001-2009 blev citeret 221 gange fra Folketingets talerstol. Uden at kunne sætte præcise tal på fordelingen konkluderer han, at den borgerlige fløj står for langt de fleste af citaterne:

Det er tydeligt at se, at de borgerliges brug af Grundtvig er mere omfattende end venstrefløjens.

Esben Lunde Larsen er imidlertid ikke enig i, at højrefløjen har for vane at bruge landsfaderen forkert. Det forholder sig snarere omvendt.

Jeg synes sådan set, det er tydeligt, at de borgerlige bruger Grundtvig mere tekstnært end venstrefløjen og ikke bare hiver citater frem som ved en skåltale, men tager højde for den sammenhæng, hans tanker er skrevet ind i, siger han.

Når de borgerlige har taget Grundtvig til sig, hænger det ifølge Esben Lunde Larsen sammen med 2000ernes værdikamp, hvor kristendommens møde med islam samt det at indgå i en national sammenhæng var i fokus.

Den værdikamp tog afsæt i Grundtvigs tanker som teolog og politiker, hvilket netop er det, Danmark er bygget på. Der kan være enkelte på højrefløjen, som har haft en mere nationalistisk anvendelse af Grundtvig, og det skal man være varsom med. Men jeg er ikke enig med Kim Arne Sørensen, siger han.

Det er ikke underligt, at højrefløjen kan gøre Grundtvig til sin egen, selvom fremtrædende venstrefløjshumanister som Ejvind Larsen og Ebbe Kløvedal Reich tidligere gjorde selvsamme Grundtvig til både maoist og EU-modstander. Det mener domprovst i Odense Henrik Wigh-Poulsen, som er forfatter til en bog om Grundtvig og tidligere leder af Grundtvig-Akademiet på Vartov.

Lidt ondskabsfuldt sagt har Grundtvig jo skrevet så meget, at enhver kan finde belæg for sine egne synspunkter. De nye strømninger er liberale, og her er det bondevennen og politikeren Grundtvig, der holdt frihedens og liberalismens fane højt, som er i fokus, siger han og tilføjer:

Man skal så bare huske på, at der også er en anden Grundtvig end den, man selv bruger som ideologisk rygstød.