I 2018 sad jeg i fængsel og afsonede en dom for produktion af hash, narkokriminalitet, hæleri og tyveri. Mit liv var så elendigt, som det overhovedet kunne blive. Mens jeg sad fængslet, fik jeg en ekstra dom, og dagen efter døde min far. Derefter kunne jeg ikke se nogen udvej. Jeg følte, at jeg blev ramt af en uendelig række af ulykker – som om Djævlen var ude efter mig, eller som om Gud ville straffe mig.
Kort efter min fars død mistede jeg også min farmor, min onkel fik en hjerneskade, en af min mors veninder, som altid har betydet meget for mig, døde, og en af mine venner døde. Jeg kunne kun se, at jeg ville fortsætte en nedtur med stoffer og kriminalitet.
En aften ringede jeg til en prostitueret, som jeg havde fået nummeret på. Jeg havde brug for at snakke med en og tænkte, at jeg ville lave en aftale med hende, til når jeg havde udgang. Men hun kunne høre, at jeg havde det dårligt, og spurgte mig, om jeg var ked af det.
Hun sagde, at hun plejede at bede til Gud sammen med nogle af sine kunder, og spurgte, om jeg ville bede sammen med hende.
Jeg sagde, at jeg ikke gad at høre om Jesus, at han var klam, og at Gud bare skulle skrubbe af.
Men hun blev ved med at sige, at jeg skulle finde tilbage til Gud, og at Gud elskede mig. Hun ville ikke have sex med mig, fordi hun kunne høre, at jeg havde det virkelig dårligt. Hun sagde:
“Begynd at bede til Gud, så er alting bedre om en måned.”
Vi talte sammen i 24 minutter, og det meste af tiden talte hun om Gud.
Bagefter prøvede jeg at glemme, hvad hun havde sagt, men det blev ved med at ligge og kradse i baghovedet. I fire år havde jeg næsten ikke bedt til Gud, for jeg bildte mig ind, at det var Guds skyld, at jeg var endt, hvor jeg var. Jeg tænkte, at Gud var svag, hvis han tillod Djævlen at gøre den slags ved mig. Jeg tvivlede egentlig ikke på, at Gud fandtes, men jeg havde vendt mig bort fra ham.
Den prostituerede fik ret
Efter samtalen med den prostituerede var det, som om Gud kom tættere på, selvom jeg egentlig ikke ville. Et stykke tid efter mødte jeg en fængselspræst, som gav mig sit kort og spurgte, om jeg ville tale med ham.
Det er ikke alle præster, jeg bryder mig om. Selvom man er præst, kan man godt være et dårligt menneske. Men han virkede som en sympatisk mand. Så jeg kontaktede ham, han bad for mig, og så begyndte jeg selv at bede igen.
Da der var gået en måned, havde jeg fået det meget bedre, præcis som den prostituerede havde sagt.
Jeg kunne se, at det var mig, der havde vendt mig bort fra Gud. Han havde været der hele tiden, og han var der endnu. Jeg skulle bare tage imod hans kærlighed. Jeg forstod, at jeg har fået det hele givet, og jeg skal bare bruge det på en god måde.
Vi har fået livet af Gud som den største gave, og vi har fået en jord at leve på. Det er os selv, der vælger at gøre onde og dårlige ting mod hinanden. Jeg er blevet udsat for seksuelt misbrug som barn, men det er ikke Gud, der har gjort det. Det er Djævelens værk. Det var det også, da jeg endte i kriminalitet. Djævelen elsker, når vi vender os bort fra Gud og skader os selv og hinanden.
Et dumt valg gjorde mig kriminel
Min søster og jeg har gået på katolsk skole, hvor vi skulle i kirke hver fredag. Vi syntes, at det var kedeligt at sidde og høre om Gud. Men på en eller anden måde fik jeg nok noget med. Vendepunktet kom, da jeg var 17-18 år. Jeg sad på mit værelse og så film, og pludselig vidste jeg, at Jesus var der, at det var virkeligt. Det hele gav bare mening. Jeg begyndte at bede morgen- og aftenbøn for mig selv.
Som 18-årig gik jeg ud af skolen og blev kloakarbejder. Det var et dumt valg, for jeg tjente en masse penge, men fik også nogle dårlige venner. Jeg havde en smerte over det misbrug, jeg havde været udsat for som barn, så jeg begyndte at medicinere mig selv med hash. Som 25-årig fik jeg nogle diskusprolapser, der var så smertefulde, at jeg fik ordineret stærk morfin. Det gjorde mig afhængig, og det førte mig ud i hårde stoffer, og jeg endte i bandemiljøet. Jeg havde ikke lyst til at være her mere, og jeg tænkte på at tage mit eget liv.
Jeg syntes, at det var synd for mig, og jeg kunne ikke se, hvor smukt alting er. Men så talte Gud til mig gennem den prostituerede, og jeg fandt tilbage til troen.
Den sidste tid i fængslet læste jeg i Bibelen hver dag. Jeg læste hele Bibelen to gange og Det Nye Testamente 40-50 gange. Jeg tænkte, at min løsladelse var en eksamen, og jeg måtte genopdrage mig selv for at få nogle gode værdier helt ind i hjertet.
Jeg har fejlet mange gange, og jeg kan stadig have svært ved at se vejen frem. Jeg er på kontanthjælp og bor hos min mor, og uret tikker, mens jeg drømmer om at få en kone og nogle børn og et helt almindeligt liv. Men samtidig er jeg sikker på, at det hele nok skal gå. Jeg takker Gud for alt det, jeg har fået, mindst 10-15 gange hver dag. Andre tager deres børn og kone og job og helbred for givet, men for mig er alting en gave fra Gud.
Jeg går i kirke hver søndag og modtager nadver. Der er jeg tæt på Jesus. Hvis der var gudstjeneste hver aften, ville jeg være der hver gang. Om lørdagen siger jeg: ”Jesus, nu skal jeg snart være sammen med dig.”
Jeg er også kommet med i menighedsrådet, for så kan jeg være mere i kirken. Jeg elsker at være sammen med de ældre mennesker i kirken og i Mission Afrikas genbrugsbutik, hvor jeg er i virksomhedspraktik.
Jeg har fået fire nye mødre og 30 nye bedstemødre, og jeg elsker dem alle lige højt. De har så meget at byde på. Mange af dem har mistet ægtefælle og venner, men de formår alligevel at stå op og få tingene gjort og møde andre med et smil. Det er beundringsværdigt, og det kunne mange unge lære noget af.
Jeg håber, at jeg kan hjælpe andre ved at fortælle min historie, så andre unge ikke behøver at gå igennem det samme som mig. Men jeg ville gå igennem hundredfold det samme, hvis det bare betød, at jeg fandt Gud. Jeg ved, at Gud kan tilgive alt, hvis man bare vender om og går den anden vej. Han forlod de 99 får for at gå ud og lede efter det ene får: Jeg føler mig som det ene får, og det er jeg uendelig taknemlig for.
Hvad har udfordret din tro?
Det, der har gjort det sværest for mig at tro, er også det, der har styrket min tro mest. Alle de dårlige ting, der skete, mens jeg sad fængslet, opfattede jeg i første omgang som en straf og en uretfærdighed. Men så gik det op for mig, at det var mig, der havde vendt Gud ryggen og derfor ikke kunne mærke ham. Guds kærlighed varer ved.
Hvad er det bedste åndelige råd, du har fået?
Et bibelsted, som har betydet meget for mig, er Esajas’ Bog 54, vers 7-8:
Et kort øjeblik forlod jeg dig, men i stor barmhjertighed tager jeg dig tilbage. I overstrømmende vrede skjulte jeg et øjeblik ansigtet for dig, men i evig troskab viser jeg dig barmhjertighed, siger Herren, der løskøber dig.
Engang var der en fængselspræst, der opfordrede mig til at tage et bønnekort fra en skål, og jeg stak hånden ned og trak det første kort, min hånd rørte ved. På kortet stod netop det bibelord. Det talte direkte ind i min erfaring med Gud.