Prøv avisen

'Gul alarm': Asiater diskrimineres af frygt for coronavirus

Den franske avis Le Courrier Picard fik hård medfart for forsiden 'Alerte jaune' ('gul alarm'). Avisen har senere undskyldt ordlyden, der refererer til asiaters hudfarve. Foto: Mladen Antonov/AFP/Ritzau Scanpix

Frygt for coronasmitte får restauranter og butikker til at nægte asiater adgang, mens andre undgår dem i offentligheden. Også kinesiske forretningsdrivende i udlandet mister omsætning, fordi kunderne holder sig væk

Selvom smittefaren uden for Kina reelt er meget lille, bliver udlandskinesere og asiatisk udseende personer mødt af mistanke fra medborgere, der frygter smittefaren ved coronavirussen. Frygten får restaurant- og butiksejere til at lukke døren for kinesiske turister, og enkelte gange har den ført til ubehagelige tilråb fra forbipasserende, der også retter sig mod asiatisk udseende personer.

Frygten går også ud over kinesiske forretninger i udlandet – ifølge den Hongkong-baserede avis South China Morning Post har kinesere i de australske byer Sidney og Melbourne mistet 70 procent af omsætningen, siden cornoavirussen brød ud.

Også britiske BBC og The Guardian fortæller om kinesiske forretninger og restauranter, der taber indtjening, fordi kunder holder sig væk. Det samme gælder i de canadiske byer Vancouver og Toronto, hvor forretningsdrivende kinesere ifølge lokalaviser har tabt mellem 20 og 80 procent i omsætning.

Herunder har Kristeligt Dagblad samlet flere eksempler på, at asiater mødes med tøven eller diskrimination af frygt for coronavirus:

Ved en restaurant på den populære thailandske ferieø Phuket finder man dette skilt, hvor restauranten frabeder sig kinesiske gæster.

Også i Vietnam frygter en restaurantejer coronavirus fra tilrejsende kinesere.

I Vancouver, Canada, gik det helt galt for en fyr, der neden for tilsviner en tilfældig asiatisk kvinde, som fangede hændelsen på video.

I Canada, hvor der er et stort kinesisk mindretal, har Torontos borgmester, John Tory, taget byens mange kinesere i forsvar. Til en pressekonference maner han til besindighed og minder canadierne om, at risikoen for coronasmitte er meget lav.

Pressekonferencen skal man andet ses i det lys, at Toronto var hårdt ramt af sars-udbruddet i 2003, og at et borgerinitiativ for at holde kinesiske børn ude af skolerne i skrivende stund har samlet flere end 10.000 undskrifter.

Herhjemme lavede Jyllands-Posten en klar kobling mellem kinesere og coronavirus med avisens tegning af det kinesiske flag, hvor stjernerne var erstattet af virus.

I Frankrig bragte avisen Le Courrier Picard en forside med overskriften 'Alerte jaune' ('Gul alarm'), hvor gul refererer til asiaters hudfarve. Forsiden affødte stærke reaktioner verden over, og avisen har siden undskyldt ordlyden.

Lignende situationer er opstået i andre lande, hvor aviser mere eller mindre kreativt har sat fokus på coronavirussen med eksempler, der kan tolkes som nedværdigende over for kinesere. Mere galt står det til i Egypten, hvor den japanske ambassade kan berette, at folk på gaden slet og ret kalder asiater for 'corona'.

I Storbritannien skriver avisen Daily Mail, at børn af kinesisk afstamning bliver mobbet i skolerne. Nogle af børnene har af andre børn fået at vide, at ”min mor har sagt, at jeg ikke må lege med dig, fordi du har virus”, og andre fortæller, at de bliver undgået i bussen eller i toget, mens enkelte oplever tilråb.

Asiater har reageret på historierne med hashtagget ’IAmNotAVirus’ (’Jeg er ikke en virus’), der er gået viralt.

Kristeligt Dagblad har talt med Den Kinesiske Forening i Danmark, som fortæller, at de kender til episoder fra udlandet, men at diskrimination af asiater på grund af coronavirus ikke er et problem her i landet.

Dog fik sognepræst Sidsel Jensdatter og medpassagerer en ubehagelig oplevelse i toget, da en flok unge piger råbte ”coronavirus” til en asiatisk kvinde, der sad med sit lille barn.

Det er ikke første gang, at hele befolkningsgrupper diskrimineres på grund af sygdomsudbrud.

Til BBC fortæller forfatter Jex Wang, at hun som ung blev mistænkeliggjort på grund af sarsvirussen i 2003. Hendes oplevelse er ikke enestående, og i 2004 udgav forskere et studie af stigmatisering af asiater i forbindelse med sars-udbruddet, hvor de konkluderede, at frygten opstod på baggrund af en stor medieomtale af især restriktive, medicinske forhold, hvor man anvender isolation og karantæne til at begrænse virussens udbredelse.

Også i historisk sammenhæng finder man lignende eksempler. I 1890’erne stod de russiske jøder for skud, da en tyfus- og kolera-epidemi brød ud i New York.

Få år efter, i 1900, blev kinesere i San Fransisco kædet sammen med et udbrud af pest, da man mente, at sygdommen var kommet til byen med skibsrotter fra Hongkong.

I 1993 oplevede Amerikas oprindelige indianerbefolkning en lignende stigmatisering ved et udbrud af hantavirus, som medierne døbte ”Navajo-sygdommen”, hvor Navajo refererer til navnet på en helt bestemt gruppe af indianere.

Her er det en neglebutik på ferieøen Phu Qouc i Vietnam. Foto: Sophie Carsten/Reuters/Ritzau Scanpix