Prøv avisen

Gymnasielærer: Hvis vi vil fjerne presset fra de unge, skal vi begynde med os selv

Gymnasielæren Tony Andersen mener ikke, at det er synd, at de unge skal have karakterer. Men det er synd, når studenter efter tre års afsluttet uddannelse ikke mødes af flag og tillykke, men spørgsmålet: ”Hvad fik du?" som det første. Foto: Jens Nørgaard Larsen / Ritzau Scanpix

Når en student træder ud fra eksamenslokalet, så lad være at spørge til karakteren som det første. Alle kommende studenter har brug for anerkendelse, kærlighed og champagne – uanset karakteren, mener gymnasielærer

”Kære forælder, lige om lidt går døren til eksamenslokalet op, og den nybagte student kommer ud. Det er nu op til dig at vise, at du godt kan skelne mellem det, der er vigtigt, og det, der er forbigående. Det er op til dig at vise noget dannelse. Det er op til dig at åbne champagnen og bare sige tillykke.”

Sådan lød opfordringen fra gymnasielæren Tony Andersen forleden i Kristeligt Dagblad til alle de forældre og bedsteforældre, hvis børn bliver studenter de kommende uger. Tony Andersen har arbejdet som gymnasielærer ved Odense Katedralskole i 17 år, og han oplever, at den afsluttende karakter efterhånden får større opmærksomhed, end den fortjener.

Hvorfor valgte du at skrive det debatindlæg?

”Den sidste karakter får meget mere opmærksomhed i dag end tidligere, hvor man fik huen på af sin lærer, inden man kom ud til familien. I dag skal karakteren skrives i huen, og mange steder skal man løbe bag vognen indtil det første stop, hvis man får 12. Det er nye traditioner, der alle sammen bidrager til, at denne tilfældige karakter bliver enormt vigtig. Karakteren får et fokus, den ikke berettiget til, og det fokus vil jeg gerne forsøge at gøre mindre.”

Hvordan påvirker det dine elever?

”I eksamenssituationen er det tydeligt, hvor meget det fylder for nogen, at der uden for døren står bedsteforældre, forældre, bonusforældre og søskende og venter spændt på at høre, hvordan det er gået. Så tror da pokker, at de bliver nervøse. Jeg oplever unge, der lyver om deres karakter. Det er synd, for den burde ikke betyde så meget, og den er glemt om 15 år.”

Hvorfor tror du, at den afsluttende karakter har fået så stor betydning?

”At vi måler os selv på en præstation, der varer et øjeblik, er typisk for vores tid. Vi er blevet et samfund, der samler på succeser og præstationer. Det er ikke nogens skyld, men på den anden side er vi alle en del af præstationssamfundet. Det gælder også os som forældre. Jeg forsøger ikke at hænge nogen ud. Jeg kan sagtens forstå, at forældrene spørger, men vil vi gerne fjerne forventningspresset fra de unge, kan vi passende starte med os selv. Det gøres blandt andet ved blot at sige tillykke til de unge studenter og lade dem vælge, hvor meget karakteren skal fylde.”

Burde karakterer fylde mindre?

”Det er ikke synd for unge, at de skal have karakterer, for det er sådan, vi har struktureret uddannelsessystemet i Danmark. Men det er synd for de elever, der har kæmpet sig gennem tre års gymnasiegang og er uheldige at trække et svært emne eller bliver nervøse til den sidste eksamen, og som det første mødes af spørgsmålet: ”Hvad fik du?”. For man kan mærke, at noget af energien siver ud af øjeblikket, når der kommer en elev ud og fortæller hele familien, at hun fik fire.”

Hvor meget oplever du som gymnasielærer, at "præstationspresset" fylder hos unge i dag?

”Karakterer har altid fyldt meget. Men de fylder for meget i forhold til, hvor mange uddannelser der findes, hvor du skal have et tårnhøjt snit for at komme ind. Langt de fleste uddannelser kan du komme ind på, hvis du har et snit på fire - i hvert fald, hvis du er villig til at flytte. Som lærer er jeg meget opmærksom på ikke at lade karaktererne fylde for meget. Jeg plejer at sige til mine elever: ’Det, det handler om, er, at I skal blive bedre, og det bliver I allesammen.’ På den måde får vi afdramatiseret spørgsmålet om karakterer og får sat fokus på det væsentlige.”

Hvad har en nybagt student brug for?

”De har brug anerkendelse, kærlighed og champagne. Det er tre hårde år. De unge har afsluttet en lang dannelsesrejse og er ved at blive voksne mennesker. Det er det, vi fejrer.”