Nils Strandberg Pedersen blev i 2008 ridder af første grad af Dannebrog. Men hvis man spørger ham, fik han en endnu større hæderspris tildelt i 2004, da han fik den noget mindre prestigiøse Københavns Lægeforenings Lægekulturpris, fordi han viste ”en ægte interesse for medarbejdere og kolleger”.
”Ridderkors og offentlig hæder og sådan noget kommer helt automatisk, når man har en højtstående stilling, med mindre man har taget af kassen. Men dine kollegers anerkendelse for, at du er en god kollega og et fint menneske, det kommer ikke af sig selv. Det er jeg stolt af,” siger Nils Strandberg Pedersen, der i dag fylder 70 år.
Han var den første akademiker i sin familie. Faderen var kontorchef hos elselskabet Nesa, mens moderen var hjemmegående. Opvæksten i først Vangede og siden Hellerup nord for København beskriver han som meget tryg, og kaldet til at blive læge kom tidligt.
”Min svoger var læge, og når han talte om sit fag, lyttede jeg efter. Jeg var glad for naturvidenskab, og jeg syntes, medicin var spændende,” siger Nils Strandberg Pedersen.
Efter endt uddannelse på Københavns Universitet begyndte Nils Strandberg Pedersen at forske på Statens Serum Institut. Herefter var han reservelæge på forskellige hospitaler i København, før han vendte tilbage til Statens Serum Institut i 1986. Her brugte han de næste 30 år. Først som konstitueret overlæge og siden som faglig direktør og vicedirektør, og de sidste 18 år som administrerende direktør.
”Jeg er et meget simpelt menneske. Jeg holdt af at arbejde som forsker, som læge med nattevagter og som leder. Hvis man har det sådan, er man nok enten fantasiløs eller veltilpas, så lad os sige, jeg er det sidste,” siger Nils Strandberg Pedersen.
Især holdt han af det stærke forskningsmiljø på Statens Serum Institut.
”Der er forskning i international klasse. At vi har klaret coronaepidemien så relativt godt, skylder vi Statens Serum Institut. Vi havde viden og data i verdensklasse, og vi havde det lynhurtigt. Det er jeg stolt af at have været med til at skabe grundlaget for,” siger Nils Strandberg Pedersen, som dog kan pege på en beslutning i sin lange karriere, der var en særlig udfordring.
”Man skal ikke se sig for meget tilbage, så ender man med at fortryde alverdens ting. Men frasalget af vaccineproduktionen i årene op til 2017 var rigtig svær for mig. Det var en politisk beslutning, og vi ville gerne undgå fyringer. Det lykkedes.”
Efter at frasalget af den danske vaccineproduktion var forhandlet på plads i 2016, besluttede Nils Strandberg Pedersen at gå på pension. Det gav nu mening, at andre kræfter tog over.
Men sit fag har han alligevel ikke helt lagt fra sig. Før coronaepidemien vaccinerede han stadig en gang om ugen. Han har samtidig hyppigt optrådt i medierne som ekspert også under coronakrisen.
”Coronaepidemien har lært os, at vi ikke skal hvile på laurbærrene. Epidemier kommer som lyn fra en klar himmel, og vi havde slet ikke værnemidler nok. Politik fungerer lidt på den måde, at man kan komme til at glemme de ting, der ikke er her lige her og nu. Derfor er området blev nedprioriteret i mange år. Jeg håber, at epidemien har været en øjenåbner,” siger han.
Efter sin pensionering har Nils Strandberg Pedersen sejlet rundt i Danmark og Tyskland med sin kone, Helle Heiberg, der er tidligere narkosesygeplejerske.
”Jeg har altid elsket at sejle. Vi holder generelt meget af at rejse, men det har vi så været forhindret i. Så er det godt, at vi kan bruge vores båd som et flydende sommerhus og se de dele af verden, som stadig er åbne for os,” siger han.
Derudover tager han og en tidligere kollega fra tiden som bestyrelsesformand for Københavns Universitet gerne til foredrag på folkeuniversitetet.
”Jeg har besluttet mig for også at tilegne mig viden som pensionist, som jeg ikke har haft tid til i mit arbejdsliv. Især er jeg interesseret i kunst og historie. Det kommer så alligevel til at handle lidt om mit fag, for der er masser af epidemier i verdenshistorien, som vi i dag kan lære af, om det så er middelalderens sorte død eller koleraepidemien i København i 1853,” siger han.
Nils Strandberg Pedersens 70-års fødselsdag fejres i selskab med den nærmeste familie.
”Jeg har aldrig rigtig brudt mig om de store fester. Man får kun talt med sin borddame. Jeg vil gerne have en ordentlig snak med hver eneste af mine gæster.”