Hans Egedes runde dag markeres mindre end tidligere år

Missionæren, der bragte kristendommen til Grønland, er kontroversiel i Grønland. Men der er spredte udstillinger, gudstjenester og kaffemik på lørdag, hvor det er 300-året for Hans Egedes ankomst

Jeg er ked af, at de penge i Sermersooq Kommune, som var tiltænkt 300-året, blev trukket tilbage. Vi glemmer, hvor meget ­kristendommens indførelse har betydet for vores nu­værende liv, siger biskop i Grønland Paneeraq Siegstad Munk.
Jeg er ked af, at de penge i Sermersooq Kommune, som var tiltænkt 300-året, blev trukket tilbage. Vi glemmer, hvor meget ­kristendommens indførelse har betydet for vores nu­værende liv, siger biskop i Grønland Paneeraq Siegstad Munk. Foto: Leif Tuxen

Når det på lørdag er 300 år siden, at missionær Hans Egede kom til Grønland for at sprede kristendommen, bliver det markeret med museumsudstillinger, paneldebatter og gudstjenester. Den dansk-norske præst har gennem tiden været genstand for diskussion i det grønlandske samfund. En debat, der blussede op igen, da Sermersooq Kommune, som Nuuk hører under, valgte at tilbagetrække de 2,7 millioner kroner, der var budgetteret til i år at markere Hans Egede.

Hvor nogle mennesker i Grønland gerne så en større markering eller fejring af 300-året, mener andre, at det er i tidens ånd med en mindre markering.

Ifølge Peter Olsen, der er medlem for partiet Inuit Ataqatigiit af det grønlandske parlament, er det godt, at 300-året bliver markeret i nogen grad.

”Som bekendt har den grønlandske folkekirke en meget høj medlemsprocent, og Hans Egede har derfor haft en stor betydning for det samfund, der er i dag. Der er ikke på Finansloven afsat særskilte midler til en markering af 300-året, men jeg ved, at forskellige institutioner har planlagt en række arrangementer som eksempelvis en særudstilling om koloniseringen på Grønlands Nationalmuseum. Udstillinger og tiltag som dette medvirker til, at debatten om den grønlandske historie og fremtidens Grønland foregår på et veloplyst grundlag,” skriver han i et skriftligt svar til Kristeligt Dagblad.

Den grønlandske folkekirke inviterer til oplæg om Egede og kaffemik, som er en grønlandsk tradition for åbent hus med kaffe og kage, på selve dagen for missionærens ankomst. Men biskop i Grønland Paneeraq Siegstad Munk så gerne en markering på nationalt plan.

”Jeg er selvfølgelig ked af, at de penge i Sermersooq Kommune, som var tiltænkt 300-året, blev trukket tilbage. Vi glemmer, hvor meget kristendommens indførelse har betydet for vores nuværende liv,” siger hun.

Til gengæld kan den senere tids diskussioner om Hans Egede åbne for nye dialoger med særligt unge, der har en kritisk tilgang til Egedes arv, påpeger biskoppen. Sammen med kirkens menighedsråd inviterer hun til efteråret til debataftener om Hans Egede.

Har kirken været for tavs i diskussionerne om Hans Egede?

”Debatterne har gjort det klart, at vi fra kirkens side skal være bedre til at dele ud af vores viden. Præsterne er uddannede i kirkens historie og kan være med til at formidle, hvorfor vi gør, som vi gør. Men jeg kan ikke alene stå for diskussionerne eller formidlingen. Det tager tid, hvis vi skal have præstestanden med, men jeg er opmærksom på det,” siger hun og forsætter:

”Hans Egede var helt klart præget af sin tid, og det er vigtigt at huske, når vi eksempelvis taler om, at han også tog voldelige metoder i brug i sin missionsgerning. Men med kristendommen bragte han også bevidstheden om næstekærlighed. Efter at kristendommen blev indført i samfundet, stoppede inuit (det grønlandske folk, red.) med at dræbe sin fjende, og på den måde mener jeg, at kristendommen også har bidraget til at starte en fredelig sameksistens.”

Alligevel symboliserer Egede for en del af den grønlandske befolkning starten på den danske kolonisering af Grønland. Derfor er det ikke overraskende, at 300-året ikke bliver fejret på samme måde som hans tidligere årsdage, påpeger lektor i kulturhistorie ved Grønlands Universitet Ilisimatursarfik Ebbe Volquardsen:

”I mange år var det fortællingen om dansk velgørenhed, som grønlænderne forventedes at gengælde med taknemmelighed, der var dominerende i dansk historieskrivning. Den blev tidligere overtaget af mange grønlændere. I dag udfordres historieskrivningens nationale fortællinger blandt andet af grønlandske forskere, studerende og kunstnere, som er begyndt at spørge, om nedarvede traumer også gør sig gældende i forbindelse med nutidige sociale udfordringer. Det ville derfor virke besynderligt, hvis man i 2021 valgte at fejre en begivenhed, som symboliserer starten på en kolonisering, hvis følgevirkninger stadigvæk præger enhvers dagligdag på så mange forskellige måder,” siger han.