Hans historikerhjerte banker for virkeligheden – uden fejl

Da Søren Kronholm begyndte som Kristeligt Dagblads navneredaktør, var det sværere at gardere sig imod fejl, da folks oplysninger primært skulle findes analogt. I dag har han meget bedre værktøjer, og i morgen fylder han 60 år

Søren Kronholm i det sommervarme kontor, hvor de gule huskesedler kæmper om pladsen på computerskærmene. Foto: Leif Tuxen

Kontoret er småt, og på denne varme sommerdag er indeklimaet ret tungt. En bordventilator kører på fuld drøn, og det er Søren Kronholms bedste og eneste ven på sit lille kontor. Han er navneredaktør på Kristeligt Dagblad og har været det siden 2006. I mange år sad han sammen med debat-redaktionen, og det var hyggeligt nok, men der kom mange mennesker ind og skulle snakke om diverse avisting. Nej, så passede det meget bedre at rykke til et mere trangt, men uforstyrret rum, hvor han kunne koncentrere sig.

For Søren Kronholm, som fylder 60 år i morgen, elsker at researche og bruge sine metodiske evner, han tillærte sig, da han uddannede sig som historiker.

”Det handler om struktur, nøjagtighed og relevans,” siger han og fortæller, hvordan fejl irriterer ham. Engang nævnte avisen hvert år troligt en fødselar, der havde været afgået ved døden i 14 år.

Det ville ikke ske i dag, for fejlene er der kommet væsentligt færre af med tiden, blandt andet på grund af internettet, cpr-registret og avisens egen navnedatabase. Så arbejdet er kun blevet mere og mere tilfredsstillende for Søren Kronholm, der med stor nysgerrighed også læser de andre sider i Kristeligt Dagblad end navnesiderne. Men det tager lang tid, for der er altid ting, der skal googles. Hvad betyder det? Hvor boede han? Hvem stod bag det?

”Jeg læser ret sjældent skønlitteratur. Jeg synes, at den virkelige verden er mere interessant, end hvad andre kan finde på,” siger navneredaktøren, der har en stor kærlighed til København.

Faktisk har han siden 1983 taget omkring 9000 billeder af byen – primært det forsvindende København. Hvis han hører om et sted eller en bygning, der skal rives ned, tager han ud for at fotografere huset, inden det sker.

”Jeg har det meget med at gemme og prøve at huske ting. Det er sikkert på grund af mit historikerhjerte,” siger Søren Kronholm.

Han har scannet alle sine kalendere og mange andre personlige papirer helt tilbage fra 1970’erne bare for at have dem, hvis nu lejligheden skulle brænde ned:

”Det hjælper til at huske, hvem man er, og hvor man kommer fra.”

Historikeren med stort H nyder som sagt at grave og finde fakta til omtalerne på navnesiderne i Kristeligt Dagblad. Men man er heller ikke i tvivl om, hvad han går op i, når han ikke er på arbejde. For på sit lille kontor er to vægge fyldt med billeder af Søren Kronholms svenske ødegård i Skåne. Her skal han op på søndag og være sammen med sin familie i to-tre uger og blandt andet færdigbygge et nyt anneks i sommerferien. Og så kommer der lige lidt regnvand ind ved skorstenen, så det skal der også kigges på.