H.C. Andersen fylder i Disneys arkiver: ”Hans værker er en skatkiste”

Danske forskere har haft adgang til Disneys arkiver og opdaget, hvor dybt tegnefilmsgiganten var inspireret af H.C. Andersen

H.C. Andersen var inspirator for Walt Disney på en praktisk måde: Han skrev i billeder, der let lod sig tegne.
H.C. Andersen var inspirator for Walt Disney på en praktisk måde: Han skrev i billeder, der let lod sig tegne. . Foto: Mogens Ladegaard/Ritzau Scanpix og Georg E Hansen/Ritzau Scanpix.

De fleste ved, at H.C. Andersen skrev eventyret om ”Den lille havfrue”, som Walt Disney-koncernen lavede til tegnefilm i 1989, og at stor-sællerten ”Frost” fra 2013 var inspireret af Andersens eventyr om ”Snedronningen”.

Men for første gang nogensinde har forskere fra H.C. Andersen Centret under Syddansk Universitet fået adgang til Disney-studiernes kunstneriske arkiver i Burbank i Californien og fundet ud af, hvor dybt film-giganten faktisk var og er inspireret af eventyr-kongen.

Sara Bruun Jørgensen er videnskabelig assistent og besøgte arkiverne med en kollega i forbindelse med en stor forskningsrapport om H.C Andersens kulturelle betydninger i USA, som blev publiceret i juli.

”Det overraskede mig virkelig, hvor meget Andersen-materiale, Disney har arbejdet på. Børn i hele verden lærer som regel først H.C. Andersen at kende gennem Disneys versioner, og det kan så blive anslaget til at læse ham. Derfor er det selvfølgelig interessant at undersøge: Hvad inspirerede Disney til at tage fat i Andersen, og hvad gjorde Disney ved ham?” siger hun.

I Disney-studierne går den historie, at Walt Disney fik læst H.C. Andersens eventyr højt af sin mor som barn. Han var tiltrukket af europæisk fortælletradition og rejste til Europa for at stifte bekendtskab med især Grimm og H.C. Andersen samt Æsops fabler.

I 1931 dannede H.C. Andersen for første gang forlæg for en Disney-tegnefilm, nemlig en sort-hvid kortfilm om ”Den grimme ælling”. Siden er ”Den standhaftige tinsoldat”, ”Den lille pige med svovlstikkerne” og altså også ”Den lille havfrue” og ”Snedronningen” blevet filmatiseret.

Flere vogne med ”alt fra rå skitser til fulde storyboards ” var rullet frem til SDU-forskerne, da de besøgte arkiverne i Californien, siger Sara Bruun Jørgensen. De fik fremvist materialer fra projekter, man i offentligtheden ikke før har kendt til, blandt andet en lang række skitser og tegninger fra to skrinlagte forsøg på at skabe en spillefilm om H.C. Andersens liv.

Blandt de projekter, der blev realiseret, ved de fleste – og nogle begræder – at Disney på ingen måde var tro mod sit forlæg. H.C. Andersens ”Den lille havfrue” slutter med, at den lille havfrue bliver til skum på havet, men hun redder sig dog en mulighed for et evigt liv på grund af sit gode hjerte. I Disneys version fra 1989 er moralen mere enkel: Havfruen får sin prins og bliver lykkelig.

Men det er forkert, hvis man på den måde skærer Disneys filmatiseringer ned til at være sødladne genfortællinger af Andersens mere komplicerede eventyrkunst, mener Sara Bruun Jørgensen.

”Disney var kunstner ligesom H.C. Andersen. Han – og Disney-tegnerne siden ham – har haft deres egen kunstneriske proces med at skabe deres filmatiseringer, og i den proces har det været let at plukke fra Andersen; præcis som Andersen selv lod sig inspirere blandt andre af den tyske forfatter Friedrich de la Motte Fouqué i sit arbejde med ’Den lille havfrue’.”

H.C. Andersen var inspirator på en praktisk måde: Han skrev i billeder, der let lod sig tegne. Han arbejdede ofte med modsætningspar – ond og god, sorg og glæde – der var genkendelige og appetitlige i USA. I ”Frost” fra 2013 er animationsfilmens plot stort set uigenkendeligt fra eventyret ”Snedronningen”. Men hovedpersonens kerneegenskaber er nøjagtigt kopieret: Anna i ”Frost” er som Gerda i ”Snedronningen” kendetegnet ved egenskaberne optimisme, kærlighed, styrke og beslutsomhed, og disse egenskaber bærer historiens forløb og forløsning i begge versioner.

Disneys kunstneriske arkiv fungerer som et bibliotek af storytelling for koncernens medarbejdere: Her kan de finde næring i gamle materialer til nye projekter.

Sådan er H.C. Andersen en del af selve det grundfjeld, hvorpå ny animation skyder frem.

”Den overvældende mængde H.C. Andersen-materiale i arkivet viser, hvilken skatkiste, hans værker er. Man overfører ikke nødvendigvis de originale værkers værdier, moraler og betydninger. Men der er elementer i værkerne, der er så universielle, at de kan rejse på tværs af tid, lande og kulturer,” siger Sara Bruun Jørgensen.