Kvindelige baptister og adventister rammes oftere af depression

Disse kvinder bliver langt oftere indlagt for depression end resten af befolkningen, viser en ny undersøgelse, som også kritiseres

Kvinder fra baptistkirken og adventistkirken indlægges hyppigere med depression, viser undersøgelse, men undersøgelsen kritiseres også af Ph.d. og religionspsykolog Peter la Cour, som mener, at man må foretage mere grundige undersøgelser af de enkelte trossamfund for sig selv.
Kvinder fra baptistkirken og adventistkirken indlægges hyppigere med depression, viser undersøgelse, men undersøgelsen kritiseres også af Ph.d. og religionspsykolog Peter la Cour, som mener, at man må foretage mere grundige undersøgelser af de enkelte trossamfund for sig selv. .

Kvinder i Syvende-dags Adventistkirken og Baptistkirken i Danmark bliver i langt flere tilfælde indlagt med depression end både resten af befolkningen og mændene i de to kirker.

Det fastslår en ny undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed. Cirka 9.500 personer er inkluderet i undersøgelsen, hvor man har trukket data fra hospitalsregistre siden 1970.

57 procent fleredepressionsindlæggelser

Resultatet viser, at depressionsindlæggelser for kvinder fra de to trossamfund er 57 procent højere end hos resten af befolkningen, mens tilfældene hos mændene er på niveau med resten af befolkningen.

Folkene bag undersøgelsen kalder det et markant fund, fordi lignende undersøgelser fra primært USA har vist, at forekomsten var mindre hos sådan en gruppe religiøse end hos resten af befolkningen.

Uklarhed om, hvorfor de har flere depressioner

Forskerne bag undersøgelsen har ingen endelige forklaringer på, hvorfor kvindelige medlemmer af kirkerne har en højere forekomst af depression, men de er kommet frem til nogle bud efter at have været i dialog med begge trossamfund.

For det første lyder det, at de to kirkesamfund traditionelt er meget rummelige over for psykisk svage og ustabile personer. En anden mulig årsag er det sekulære samfund, vi lever i.

De her grupper er nogle mindretal i det danske samfund, som er meget sekulært. Derfor bliver de hele tiden udfordret på deres normer om for eksempel seksuel adfærd, alkoholforbrug og rygeadfærd, hvilket kan fremme depression, siger Lau Caspar Thygesen, som er lektor i epidemiologi og ph.d. ved Statens Institut for Folkesundhed.

LÆS OGSÅ: Religiøse mennesker lever længere

I undersøgelsen har man udeladt personer, som blev indlagt inden for de første fem år efter medlemskab i kirkerne. Samtidig har man set bort fra udenlandsk-fødte medlemmer.

Liv uden en partner kan være en årsag

At det kun er hos kvinderne, at indlæggelser for depression er højere end landsgennemsnittet, kan skyldes flere årsager, siger Lau Caspar Thygesen. En af dem er muligheden for at finde en partner inden for trossamfundet.

For hver mand i de her grupper er der to kvinder. Derfor kan det være svært for kvinderne at finde en partner inden for trossamfundet. Det kan i sidste ende betyde et liv alene, hvilket også øger risikoen for depression, siger han.

En anden mulig forklaring kan være, at kvinder er bedre til at opsøge hjælp. Det siger doktor i teologi Niels Christian Hvidt, som har forsket i tro og helbred, og som også har stået bag undersøgelsen.

Vi ved fra andre undersøgelser, at mænd har det med at forsøge at bide smerten i sig i stedet for at opsøge hjælp, fordi de oplever skam i forbindelse med psykiske lidelser. Så det kan være en del af forklaringen, siger han.

Store mangler vedundersøgelsen

Ph.d. og religionspsykolog Peter la Cour stiller sig mere skeptisk overfor undersøgelsens resultater.

Han forklarer, at man må forholde sig til tre typer forklaringer, hvis man skal kunne konkludere på, om visse sygdomme er overrepræsenterede i bestemte trossamfund:

1) Bliver man syg af et være i et bestemt trossamfund?
2) Hvis man er syg, søger man så et bestemt trossamfund?
3) Er der tale om statistiske "tilfældigheder", hvor helt andre forhold kan spille ind på sammenhængen?

Disse forhold, mener religionspsykologen ikke, er taget tilstrækkelig højde for i undersøgelsen.

"De forklaringer, som artiklen kommer med, byder ikke ind med ret meget i den henseende. Hvis overhyppigheden skyldes en "marginalisering", skulle den vel være lige stor blandt mænd og kvinder," skriver Peter la Cour i en mail til Kristeligt Dagblad og fortsætter:

"Hvis depressionen, som dernæst foreslået, skyldes overrepræsentation af kvinder i trossamfundene, skal der aldersvurderinger til; det er generelt set alene mændene, og ikke kvinderne, der har dårligere helbred, når de er alene. Det foreslås også, at det er afvisning af antidepressiv medicin, der kan forklare sagerne, men dette ved vi ikke noget om, og det stemmer dårligt med overhyppigheden af den "arvelige" depressionstype hos Syvende-dags Adventisterne. Endelig foreslås det, at mændene bider depression mere i sig - det er formentlig rigtigt, men der er vel ingen grund til at dette skulle være hyppigere tilfældet i små trossamfund?"

Skal de enkelte trossamfunds særheder studeres, må det være en forudsætning, at de studeres hver for sig, og at resultaterne ses i sammenhæng med deres specifikke teologi og sociale samværsform, mener Peter la Cour:

"Dette sker ikke, når man slår trossamfundene sammen som i denne artikel - så er muligheden for at forstå og forklare sammenhænge ikke stor."