Hella Joof: Kære elskede unge mennesker af alle køn

Hella Joof skriver i en tale til ungdommen om kærlighed, krop, medfølelse, talent og selvstændighed. Hun er en blandt 26 markante danskere, som kommer med opsange og gode råd i den aktuelle bogudgivelse "Taler til ungdommen"

Hella Joof har skrevet en kærlig hilsen til de unge i bogen "Taler til ungdommen".
Hella Joof har skrevet en kærlig hilsen til de unge i bogen "Taler til ungdommen". . Foto: Isak Hoffmeyer.

Når jeg ser jer dunede unger, så svulmer hjertet i mit bryst. I er så fine med jeres dunede kinder, og I pipper så højt. Jeg får lyst til at tage jer i lommen og ae jer blidt på hovedet med pegefingeren og sørge for, at intet ondt skal ramme jer.

Men det er ikke sådan, man bliver et voksent, stærkt, klogt menneske; ved at ligge i lommen på en midaldrende dame, som giver en ret og fodrer en med makroner og stryger en med hårene. Man bliver voksen af udfordringer og modgang, som man overkommer ved egen hjælp. Det betyder ikke, at man ikke må bede andre om hjælp. Slet ikke. Man skal bede andre om hjælp. Men man skal ikke altid gøre det som det første, medmindre man skal flytte et flygel op på femte sal eller der er sket noget helt, helt forkert. Så skal vi have en voksen med. Men det er dejligt at klare tingene selv, finde sine nøgler, arrangere en rejse, løse et problem uden at involvere sine forældre. At overkomme en forhindring, at overkomme sig selv. Det gør en stolt og giver en mod på livet.

I er alle sammen noget særligt, og ingen af jer er noget særligt, og heri ligger der en kæmpe fred. Det er ikke vigtigt at være speciel. Men samtidig behøver man ikke at prøve at blive som de andre for at passe ind. Uanset hvor meget man forsøger, er man jo blot et menneske med hud og hår og negle og sult og tørst og masser af følelser som trofaste følgesvende. Det er de andre også. Man fryser, når det er koldt, og sveder, når det er varmt, og græder, når man er ked af det. Det gør de andre også. Nogle er gode til sprog, andre til matematik, og nogle, de heldige, til begge dele. Men vi er alle sammen mennesker, og det er noget særligt. For mennesker kan føle med hinanden. Medføle.

Og husk, det er ikke det samme som medlidenhed, gud bevares. Medlidenhed kan man kortvarigt føle med et ilde tilredt menneske, men medlidenhed bør lynhurtigt erstattes af medfølelse, for medfølelse bygger op og hjælper folk på benene. Medlidenhed, derimod, holder dem nede. Og medlidenhed kan være en følelse, der får en selv til at føle sig større end ham, vi føler medlidenhed med. Det kommer der sjældent noget godt ud af. Vi er ikke større end andre mennesker. Vi kan være højere eller tykkere ellerklogere eller pænere, men det gør os ikke større eller bedre. Husk det. Der er nemlig mange, der roder det sammen.

Og så er der kroppen. Åh ja, den krop! Den kan spille os en masse puds. Den kan formørke vores sind og få os til at tro de mærkeligste ting. At vi ikke er gode nok, fordi vi ser forkerte ud. Det er der ikke noget, der hedder. Og det vil du opdage, når du finder den, du elsker, som elsker dig. Så kommer din krop til at give dig en masse glæde, og din elskedes krop vil skabe stor begejstring. Man kan også dele sin krop med nogen, man ikke elsker, og man kan sagtens udveksle kropsvæsker uden at blande kærlighed ind i foretagendet, men det er ikke lige så sjovt og bevidsthedsudvidende. Og man må under ingen omstændigheder lyve sig til det. Ham eller hende med det smukke smil, der hvisker søde løgneord, men bare vil låne din krop i nogle timer, vær beredt. Eller når du hører de samme ord komme ud af din egen mund. Ord, der smigrer og blødgør et andet menneskes hjerte, fordi du ved, at det er de rette ord til at åbne op til deres krop. Det er at snyde. Men det finder du alt sammen ud af.

Du må dog love mig ikke at give din krop til nogen, som ikke passer ordentligt på den. Som ikke behandler den pænt. Og du skal ikke sende billeder af dig selv uden tøj til en, som lover, at han eller hun ikke viser dem til andre. For det er ikke altid sandt. Din krop skal være din gode ven. Du må ikke efterlade den et mørkt sted uden opsyn, fordi du selv er blevet fuld og er faldet i søvn, for det er ikke altid, at alle vil dig det godt.

Man må ikke snyde sig til kærlighed og elskov. Den skal nydes og skænkes på et oplyst, ærligt grundlag. Ellers bliver det hele noget snask, som man ender med at skamme sig over. Så pas på kroppen. Nær den med god, sund mad og kærlige ord. Gå en tur i skoven, og træk vejret helt ned i lungerne. Se ud af jeres øjne. Lyt med jeres ører. Det, man fortryder mest, når man er gammel, er, at man sov for længe og lyttede for lidt til fuglesangen og vinden i piletræerne.

Når vi føler enorm vrede, der hamrer i tindingerne, og vi har blodsmag i munden, så tror vi ofte, at det menneske, der står over for os og har udløst vreden, har fortjent den hårdeste straf. Men der skal næsten altid to til tango og to til en konflikt, og man bærer ofte selv en del af ansvaret. Det er aldrig kun den andens skyld. Vreden i kroppen taler højt, men den har sjældent ret. Lyt med hjertet. Og tal med hjertet.

Find ud af, hvad du er god til, og hvad der brændende interesserer dig, for det er den vej, du skal gå. Også selvom alle de voksne siger, at det er mere sikkert med en anden vej. Det ved de ikke noget om. Hvis du elsker duften af træ og er god til at bygge noget med dine hænder, så lur mig, om du ikke bliver en blændende tømrer eller snedker. Hvis du fra barnsben har kunnet lugte, hvad naboerne i opgangen skulle have til middag, når du gik på trappen, at der lå en muggen appelsin under sofaen, og hvornår din mor skulle have menstruation, mon så ikke du bliver en mesterlig parfumeur med adresse i Grasse i Frankrig? Og hvis du altid har passet dine små søskende og naboens børn og overhovedet ikke syntes, det var spor kedeligt, tværtimod elsker du at tale med børn og lytte til deres sprog og lære af den særlige filosofi, børn øser af, så skal du nok være pædagog eller skolelærer.

Der er lagt nogle talenter ned i dig, i din hjerne, i dit hjerte, i den usynlige rygsæk, du bærer på. Dem skal du udnytte, for verden har brug for dem. I det hele taget har verden brug for dig. Ellers var du ikke blevet født. Du kan ikke undværes, for du skal være med til at gøre verden til et bedre sted. Vi glæder os alle sammen til det, du bidrager med. Og det behøver ikke at være noget kæmpe stort. Du kan nøjes med bare at være et menneske. Som elsker og bliver elsket. Det er allerede meget.

Kærligst Hella