Kristne bærer kroner ved årets første fest

Udklædning og optog fornyer historien om de tre vise mænd, når kristne fejrer helligtrekonger. Se billeder fra årets fejringer rundt om i verden

På Manhattan i New York afholdte man i år helligtrekongerparade for 39. gang.
På Manhattan i New York afholdte man i år helligtrekongerparade for 39. gang.

Fra Matthæusevangeliet kender vi historien om, at vismænd besøgte stalden i Betlehem kort efter Jesu fødsel. Med sig havde de dyre gaver, og derfor er de siden blevet kendt som de tre hellige konger.

Kristne fejrer de hellige konger hvert år den 6. januar, og for mange mennesker markerer denne dag også julens afslutning.

Dagen har sit udspring i epifanifesten, som er kristendommens ældste ikke-jødiske fejring. Her fejrede man Jesu guddommelige natur, som blev understreget ved, at han modtog Helligånden ved sin dåb.

I Vestkirken skiftede denne festdag med tiden karakter til at dreje sig mere om de tre vise mænd, mens den østlige, ortodokse kirke stadig fastholder epifanifesten.

Se billeder fra årets fejring her