Hvem er dit politiske forbillede?
Et af mine politiske forbilleder er Line Barfod. I et af mine tidligste minder bliver hun interviewet af en journalist foran Christiansborg under valgkampen i 2007. Mens hun står der, kører en person op foran bygningen, hopper ud og lader bilen stå i tomgang, hvilket får Line til at vende sig om og råbe, at han skal slukke sin bil. Han er væk, og interviewet går videre, indtil hun siger: ”vent lige lidt” og løber ned og gør det selv. Jeg synes, at hun var så sej. Det viste sig senere, at det hele var opstillet, men jeg synes stadig, at det var et sigende klip. Hun kunne nemlig sagtens have gjort det i virkeligheden, for hun er nemlig normalt meget regelret og måske lidt rigid. Men det kan altså også noget at være en, der for det meste opfører sig ordentligt.
Hvilke af hendes egenskaber ser du op til?
Hun har altid været ekstremt saglig og grundig i sit arbejde. Det var de personlige egenskaber og hendes integritet, som tryllebandt mig. Line Barfod ved, hvad hun taler om, og når hun ikke gør, så udtaler hun sig ikke. Derudover har hun arbejdet for Enhedslisten i en tid, hvor det ikke var udbredt at stemme Enhedslisten. Da Line Barfod sad i Folketinget, rodede vi rundt omkring spærregrænsen, og det kræver en hel del at være vedholdende og gå imod folkestemningen med sine holdninger. Særligt på et tungt værdipolitisk område som retsområdet. Med Line Barfod i spidsen har Enhedslisten stået for en saglig tilgang, som måske ikke altid har skabt mange overskrifter, fordi man ikke har krævet hårdere straffe hele tiden, men til gengæld har betydet en del modgang. For hvis man vil, så kan man høre det, som om hun forsvarer en masse kriminelle.
Hvordan prøver du selv at efterleve det, som du ser op til ved Line Barfod?
Da jeg blev valgt ind i folketinget for otte år siden, overtog jeg retsordførerskabet efter hende, og jeg ringede til hende, når der var noget, jeg var i tvivl om. Jeg har også forsøgt at fortsætte i hendes spor og taget de kampe, som ingen andre tager. For eksempel har de mest bestialske forbrydere også nogle grundlæggende rettigheder, og det er det, der gør os til et retssamfund; at vi tør sikre dem. Også selvom vi ikke er enige med dem eller virkelig ikke kan lide dem. Man kan spørge, om vi skal være dem, der forsvarer grimme menneskers forbrydelser, og nej, det skal vi ikke. Men vi skal forsvare deres rettigheder, og det er helt klart Line Barfods arv, som jeg forsøger at føre videre.