Gymnasieelever er dybest set ugidelige, uforberedte og sløve. Sådan lød den harske kritik, som lærere og elever fremførte i søndagens Berlingske.
Kritikken kommer i kølvandet på en langvarig debat om præstationspres blandt unge, der skubber dem ud i stress, angst og depression. Sidste år kunne en undersøgelse fra VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd – afsløre, at 46 procent af de 19-årige piger har været til psykolog mindst én gang i deres liv.
Ifølge folketingsmedlem og uddannelsesordfører for Liberal Alliance Henrik Dahl er det dog misforstået at tro, at gymnasierne skulle være garant for hård konkurrence og dårligt mentalt helbred. Tværtimod er det de ugidelige elever, der sætter dagsordenen for det faglige niveau i klassen, mener han.
Er fortællingen om unge, der presses af ”præstationssamfundet”, overdrevet?
Ja, det er den af mange forskellige grunde. De nye studerende, der blandt andet starter på universiteterne, er blevet ringere, som årene er gået. Hvis man kan bestå matematik på b-niveau i gymnasiet ved kun at klare hver femte opgave, så er der ikke tale om et præstationssamfund. I Berlingske har gymnasieeleverne selv været ude at fremføre, at deres medstuderende ikke laver noget. Den kritik istemmer mange gymnasielærere.
76 procent af matematiklærerne mener ikke, at gymnasieeleverne lever op til det niveau, som kræves, fremgår det af en ny rapport fra Syddansk Universitet. Er der et problem med fagligheden?
Det betragter jeg som troværdigt. Personligt har jeg i mange år vidst, at der var store problemer med fagligheden i gymnasierne. Jeg kommer fra en gymnasielærer-familie og kender mange gymnasielærere, og min opfattelse er, at det er gået den gale vej i mange år. Dér, hvor konsekvenserne kommer til udtryk i praksis, er på universiteterne. Gymnasierne har ét formål; nemlig at gøre unge mennesker parate til at indskrive sig på en videregående uddannelse. Derfor har universiteterne det sidste ord, og de har klart givet udtryk for, at det bliver tungere og tungere med de nye studerende.
54 procent af engelsklærerne svarer i selvsamme undersøgelse, at de er overvejende eller helt uenige i, at eleverne har en lyst eller interesse for faget, der gør dem parate til at begynde i gymnasiet. Er motivationen også et problem i dit perspektiv?
Man lukker for mange ind på gymnasierne. Der er for mange, der tilmelder sig gymnasierne uden at tænke over formålet. Det er forbavsende, at der er disciplinproblemer i gymnasierne, når det er frivilligt at gå der. Det er absurd. Når det er frivilligt, burde man være engageret, alt andet er meningsløst.
Er der generelt en kultur på gymnasierne om at tækkes laveste fællesnævner?
Det bliver der nødt til at være. Gymnasielærerne bliver nødt til at undervise på en måde, hvor de fleste kan følge med. Men lærerne er universitetsuddannede, så der kan opstå en fristelse til kun at undervise de elever, der har forberedt sig. Problemet indtræffer, hvis der kun er tre elever, der har forberedt sig, for så vil 85-90 procent ikke få noget ud af undervisningen. Det vil formentlig fremkalde en løftet pegefinger fra rektor, da gymnasierne arbejder efter et taxametersystem, der giver incitament til at holde på de uengagerede elever.
Er danske gymnasieelever mere dovne i dag end for bare 20 år siden?
Mit eget indtryk er, at de dygtige elever er lige så dygtige i dag, som de altid har været. Sådan er det på universiteterne, hvor jeg selv har min baggrund. Men i dag ser man nogle elever i gymnasiet, som ikke var der for 15-20 år siden. De kommer til at fylde uforholdsmæssigt meget, da lærerne skal undervise ud fra en antagelse om, at eleverne ikke har forberedt sig.
Er der i virkeligheden tale om en lille elite af de allerdygtigste elever, der påvirkes af en hård præstationskultur – og ikke den generelle ungdom?
Fortællingen om en præstationskultur, som SF, DGS (Danske Gymnasieelevers Sammenslutning) og Dansk Psykolog Forening har rejst, er tvivlsom. Hele diskursen er en løftestang for at gøre eleverne til ofre. Ved at gøre eleverne til ofre opnår SF at få nogle stemmer, og Dansk Psykolog Forening opnår bedre indtjening til deres medlemmer. SF får deres politiske krav opfyldt ved at sprede elendighed og nedjustere kravene. Det ødelægger i sidste ende gymnasierne.
Hvad bør gymnasierne gøre for at forbedre det faglige niveau?
Der skal færre ind på gymnasierne. Det er på en måde lykkedes at udvande formålet med gymnasierne. I mørke stunder tænker jeg, at politikerne om 15 år bliver nødsaget til at lave FGU (Forberedende Grunduddannelse) for studenter, da man får nogle studenter, som godt nok har en hue, men som ikke kan noget. Socialdemokraterne tror, at det er et socialt fremskridt at få studenterhuen, uanset hvor lidt man kan. Men man foretager ikke en social opstigning, hvis man har en værdiløs hue på hovedet.