Her er de 10 mest besøgte museer

Nationalmuseets afdelinger trækker samlet langt flest besøgende blandt landets museer. ARoS går dog forrest som det museum med største besøgstal. Se listen over de mest besøgte museer i 2017. Artiklen er opdateret med rettelser i listen.

Nationalmuseets 16 afdelinger lokker samlet set flest ind til deres samlinger med danske som udenlandske kulturers historie.
Nationalmuseets 16 afdelinger lokker samlet set flest ind til deres samlinger med danske som udenlandske kulturers historie. Foto: TORBEN ÅNDAHL/Ritzau

Kedsomhedsknap. 28 andre genstande, der fortæller vores Danmarkshistorie igennem 17 år. Fortællinger til børn om døden. Skibe. Vikingeborg.

Nationalmuseets mange afdelinger rundt om i landet har masser af historiske genstande, som mange tilsyneladende rigtig gerne vil se. Så mange, at museet som paraplyorganisation trækker flest besøgende i 2017 med lidt over 1,7 millioner gæster.

Men det er kunst, som trækker flest til det mest besøgte enkeltmuseum. sidste år. Det er ARoS kunstmuseum i Aarhus, der fik lidt over 650.000 besøgende, hvilket er dobbelt så mange som eksempelvis Statens Museum for Kunst i København.

Her kan du se de 10 mest besøgte museer i 2017.

1. ARoS: 658.086

2. Louisiana Museum for Moderne Kunst: 657.293

3. Den Gamle By: 571.167

4. Christiansborg Slot: 431.536

5. Moesgård Museum: 424.019

6. Ny Carlsberg Glyptotek: 410.160

7. Rosenborgsamlingen: 382.499

8. Prinsens Palais: 351.373

9. Arken Museum for Moderne Kunst: 347.460

10. Statens Museum for Kunst: 334.919

Se den samlede liste over museernes besøgstal hos Danmarks Statistik.

I en tidligere version af artiklen var Nationalmuseet placeret som det mest besøgte museum på listen. Det er dog alle museets afdelinger i hele landet, som samlet trækker flest besøgende.