Her er de 10 mest læste artikler fra Liv&Sjæl i 2017

Hvordan takler man bedst døden? Hvorfor kan sorg over en mistet forældre gøre fysisk ondt i kroppen? Måske kan det hele hjælpes lidt på vej ved at tage en dyb indånding. Her er listen oven de mest læste artikler fra Liv&Sjæls univers i 2017

Her er de 10 mest læste artikler fra Liv&Sjæl i 2017

Kristeligt Dagblads læsere har i år efterspurgt mere indhold om etik og eksistens, om familielivet, parforholdet, om alvorlig sygdom og livets afslutning. Det har blandt andet betydet, at Kristeligt Dagblad er gået op i sider med netop Liv&Sjæl-stof, og det har også kunnet spores på listen over de mest læste artikler fra selvsamme. Dyk ned i de livsbekræftende artikler her.

1. Hvorfor skal man blive syg, før man finder ud af, hvad der er vigtigt for én?

Foto: Christer Holte/ritzau

Læge Charlotte Bøving, der er kendt fra DR-programmet ”Lægen flytter ind”, blev i september erklæret uhelbredeligt syg af kræft. Men hvis hun skulle dø i morgen, har hun levet sit liv, præcis som hun ville, siger hun. Portrættet af Charlotte Bøving er det mestlæste fra Liv&Sjæl i år.

2. Når man mister sine forældre, mister man det perfekte publikum til ens tilværelse

Foto: modelfoto

Voksne børns sorg over tabet af deres forældre er i mange tilfælde undervurderet. Der er heller ikke megen litteratur at finde om, hvad der sker, når man for første gang oplever det at sørge, siger Maja O'Connor, der er lektor ved psykologisk institut på Aarhus Universitet og forsker i sorgreaktioner.

”Det er en sorg, som for mange gør fysisk ondt. Du kan høre folk fortælle, at de får et jag i brystet, når de tænker på deres mor,eller at de længes efter deres far i en grad, så de kan mærke det som en fysisk smerte i hjertet eller en trykken for brystet.”

3. William Kvist: Tre ting jeg ville ønske, jeg havde vidst, da jeg var 15 år

Foto: Gregers Tycho/Ritzau

Fodboldspiller William Kvist er gået glip af meget, som en konsekvens af sin fodboldkarriere. Ofte har han siddet i bussen på vej hjem og sagt nej til at tage med tilfredagsbar med de andre fra klassen, fordi han ikke ønskedeat drikke sig fuld før en vigtig træning. Den form for ensomhed og følelsen af ikke at passe ind har han mærket mange gange i sin ungdom, men det var det hele værd. Fodboldstjernes råd til ungdommen var den tredje mest læst artikel i 2017.

4. Sygdomsramt Kløvedal: Jeg tror ikke på genopstandelse, men jeg tror på kærligheden

Foto: Janus Engel/ritzau

Forfatter og eventyrer Troels Kløvedal er alvorligt syg ramt af ALS, men hans 2017 har indtil videre budt på en bogudgivelse. I 2016 bragte vi et uddrag fra et interview med Troels Kløvedal i bogen Modne Mænd, hvor han blandt andet sagde:

”Når man bliver syg, bliver man skrøbelig, og det er så smukt og varmt at mærke deres kærlighed og hengivenhed. Jeg har børn, der hver eneste dag fortæller, hvor meget, de elsker mig.” og det var et af de meste læste Liv&Sjæl-indslag i 2017.

5. Vi har glemt, hvordan vi trækker vejret ordentligt – og det slider på krop og sjæl

Foto: Tegning: Morten Voigt

Liv&Sjæl læserne var også optagede af at trække vejret korrekt. En af de meste læste artikler handlede om, at folk i stigende grad opsøger specialister og behandlere i åndedrættet, simpelthen fordi det slider på kroppen og på sjælen, hvis man ikke mestrer den sunde dybe vejrtrækning.

6. Ægtepar flyttede fra Roskilde til det yderste Vestjylland: Vi har det, som om vi har fået en gave

Foto: Jens Bach

Der var ikke mange, der umiddelbart syntes, det var en god idé. Faktisk tværtimod. Hverken børnene eller vennerne forstod, hvad ægteparret Tine Whitta og Michael Andersen havde gang i. De solgte familiehjemmet gennem fire årtier ved Roskilde og flyttede til Vestjylland – i det alleryderste hus mod havet. Ægteparrets historie var en af de mest læste artikler fra året, der er gået.

7. Efter 35 år, tre børn og tre brud: Kærlighed er at turde stole på, at det altid bliver godt igen

Foto: Leif Tuxen

Hvad er kærlighed? Hvad former den, og hvad får den til at bære? Efter 35 år, tre børn og tre brud er Karen Buur og Søren Gustav Anderssons ægteskab brolagt med erfaringer, nogle dyrekøbte. Måske netop derfor er det, de har sammen, stærkere end nogensinde. Det var en historie om kærlighed, der lå som den syvende mest læste Liv&Sjæl artikel i 2017.

8. 10 spørgsmål om sex, som du og din partner bør stille hinanden

Foto: Modelfoto

Hvad ved du egentlig om din partners seksuelle fantasier og lyster? De 10 forslag til spørgsmål, man kan stille sin partner for at blive klogere på denne er i toppen af de mest læste artikler, og denne artikel fra 2015 var stadig relevant i året der er gået.

9. Min mands potensproblemer sårer mig

Foto: Modelfoto/Nima Stock

Brevkassen modtog et spørgsmål fra en kvinde, der i sin tredje alder havde genoptaget sit seksuelle liv med sin mand. Men de havde problemer med at gennemføre det, og derfor spurgte hun brevkassen til råds. Hendes spørgsmål og brevkassens dertilhørende svar blev en af de mest læste Liv&Sjæl artikler i år.

10. 10 gode råd: Sådan får du et lykkeligt forhold

Foto: Unsplash

Alle vil gerne være lykkelige, især med en anden. Men det er ikke altid nemt, så derfor havdedet amerikanske medie Huffington Post spurgt en række faglige eksperter om, hvad der er den røde tråd gennem de forhold, der faktisk virker rigtig godt. Det tiltrak Kriseligt Dagblads læsere i året der er gået, og derfor havner artiklen på en tiende plads over det mest læste Liv&Sjæl stof i år.