1000-året for markant kulturpåvirkning: Roskilde skulle være en by efter engelsk forbillede

I 1020 ankom en engelsk biskop til Danmark. Det var starten på en bølge af importeret engelsk ekspertise, som foruden kirkefolk også talte møntmestre, kirkebyggere og pottemagere, der skulle hjælpe med at skabe moderne middelalderbyer. Beviserne dukker fortsat op i jorden under Roskilde, fortæller dansk arkæolog

Vikingekongen Knud den Store hentede engelske håndværkere og kirkefolk til danske byer, både for at styrke båndene mellem sine to lande og for at gøre Danmark til en moderne middelalderstat. – Foto: Ritzau Scanpix.
Vikingekongen Knud den Store hentede engelske håndværkere og kirkefolk til danske byer, både for at styrke båndene mellem sine to lande og for at gøre Danmark til en moderne middelalderstat. – Foto: Ritzau Scanpix.

Biskop Gerbrand er ude på en farefuld færd. Vikingekongen Knud den Store har kaldt ham til Danmark, hvor han skal være biskop for hele Sjælland med hovedsæde i den spirende by Roskilde.

Den lange rejse fra Canterbury i England til Roskilde i Danmark går gennem det nordlige Tyskland. Og her bliver Gerbrands rejse pludselig afbrudt.

Den mægtige ærkebiskop Unwan af Hamborg tager ham nemlig til fange.

”Ærkebiskoppen i Hamborg er slet ikke tilfreds med, at en biskop fra England er tiltænkt en magtfuld position i Danmark. Han ønsker nemlig, at det nykristnede Danmark skal præges af Hamborg og den tyske kirke og ikke af den engelske kirke,” fortæller Jesper Langkilde, arkæolog og museumsinspektør ved museumskoncernen ROMU.

Han har fundet flere arkæologiske beviser for, at det var det engelske, som gennemsyrede 1000-tallets Roskilde, hvilket blandt andet ses i potteskår og mønter:

”Knud den Store importerede ikke bare biskopper, han sendte også kirkebyggere, møntmestre, pottemagere og andre professionelle håndværkere fra England til byer som Roskilde, Lund og Viborg. Og de efterladte spor, som vi fortsat støder på, når vi graver i disse middelalderbyer. Men vigtigst for dem alle er kirkemagten og kirkerne,” siger Jesper Langkilde.

Allerede Knud den Stores far, Svend Tveskæg, havde brudt med den tyske kirke, sendt deres biskopper retur og hentede nye biskopper fra England.

”Både Svend og sønnen Knud forsøgte at svække den tyske indflydelse i Danmark, og da Knud også blev konge over England og de facto leder af den engelske kirke, var det endnu flere gode grunde til at hente biskopper derfra.” siger Jesper Langkilde.

Der er endda nogle historikere, der mener, at Knud havde planlagt at gøre Gerbrand til ærkebiskop af hele Norden med sæde i Roskilde. Men det satte ærkebiskop Unwan en stopper for. Den tilfangetagne Gerbrand måtte nemlig love troskab til den Hamborgske ærkebiskop, før han fik lov at rejse videre til Danmark. Det gjorde han, fortæller kilderne, og ved sin ankomst til Roskilde i 1020 fik han endelig lov at indtage sit bispesæde.

”Da Gerbrand ankommer til Roskilde, er byen stadig under udvikling, og han har nok hørt velkendte stemmer, for Knud den Store har allerede inviteret engelske håndværksmestre i byen. De slår byens mønter, producerer engelsk keramik og leder byggeriet af byens kirker,” siger Jesper Langkilde.

Kirkebyggerierne kræver arbejdskraft, og Roskilde vokser hurtigt i starten af 1000-tallet. Med sine mange små stenkirker, op mod 13 i alt, begynder byen at ligne en engelsk middelalderby. Og den adskiller sig fra også fra vikingetidens byer, der var udsprunget af handelspladser tæt på havet:

”Middelalderens vigtigste storbyer, Roskilde, Viborg og Lund, skulle fungere som centrum for både konge og kirke. Derfor lå byerne længere inde i landet og var mere beskyttede. Og alle disse byer har engelske træk,” siger Jesper Langkilde.

Knud den Store er nemlig ved at kopiere det engelske samfund til Danmark, og noget tyder på, at det lykkedes.

”Vi har fundet glaseret keramik i Roskilde, som kunne se ud til at være importeret fra England. Men analyser viser, at leret er fra Østdanmark, hvilket betyder, at keramikken er lavet i Danmark – men efter engelsk inspiration eller af engelske pottemagere,” siger Jesper Langkilde.

Danmark er begyndt at bevæge sig fra sin vikinge-fortid ind i en middelalder-fremtid takket være engelske håndværk og gejstlige. Men den engelske påvirkning er kortvarig:

”Ved Knud den Stores død mister Danmark forbindelsen til England og kommer igen under indflydelse af ærkesædet i Hamborg. Først under Erik Ejegod lykkes det at få oprettet et selvstændigt dansk ærkebispesæde 1104 – men det kom til at ligge i Lund,” siger Jesper Langkilde.

Og under Reformationen i 1500-tallet går det for alvor tilbage for det engang engelsk-prægede Roskilde. Kirker og kloster nedlægges, og bispesædet flyttes til København:

”Det, Knud den Store engang planlagde som et muligt centrum for Nordens kirke, skrumpede simpelthen ind til en provinsby. Men beviserne for byens storhedstid finder vi ofte, når vi graver i jorden,” siger Jesper Langkilde.