Prøv avisen

12 kulturpersoner: Her er den vigtigste dag i historien

Berlinmuren faldt den 11. november 1989. - Foto: .

Hvilken begivenhed ændrede historiens gang mere end nogen anden i verden? 12 stemmer fra kulturens og forskningens verden tager udfordringen op og kommer med hvert sit personlige bud på historiens vigtigste dag

Spørgsmål: Hvilken dag er historiens vigtigste?

6. august 1945Klaus Rifbjerg, forfatter:

Da atombomben over Hiroshima blev kastet, stod muligheden for menneskets udryddelse åben. Det vidste dens skabere også, og der kom advarsler fra både Einstein, Bohr og Oppenheimer. Gennem mange år har ingen trykket på knappen, men ingen har heller fantasi til at forestille sig, at det ikke sker. Vi rider på ryggen af vores egen udslettelse, og turen begyndte den 6. august 1945.

Første pinseBrian McGuire, professor emeritus, dr.phil., Roskilde Universitet:

Det er i pinsen, apostlene og disciplene får mod til at forlade deres skjulested og gå ud for at viderebringe det gode budskab. Med pinsen er den kristne kirke født, og derfor må denne dag betragtes som den vigtigste, i hvert fald i Vestens historie. Samme evangelium prædikes nu overalt i verden, og derfor er det ikke blot europæere og amerikanere, der ser denne dag som udgangspunkt for deres tro og kultur.

Pinsen betyder også, at den nye tro gør sig bemærket hos myndighederne, der sikkert har spurgt sig selv, hvad de skulle stille op med disse fanatikere, der prædikede troen på Jesus Kristus. Pinse betyder begyndelsen til kristendommens udbredelse fra hav til hav (a mari usque ad mare) og en erkendelse af meningen i Jesu lære og opstandelse. Pinse bliver vores histories omdrejningspunkt.

En dag for 6000 år siden
Per Kristan Madsen, direktør for Nationalmuseet:

Noget nær danmarkshistoriens vigtigste begivenhed skete for omkring 6000 år siden, en lun forårsdag på Bornholm. Spændingen var stor, for sæt nu, det ikke var sandt? Men der stod de: spæde, grønne spirer i et par rækker omme bag ved hytten, hvor hun havde sået sine håndfulde af korn et sted, hvor mænd og hunde ikke huserede. Nu vidste hun, at om alt gik vel med vand og sol, så ville hun få endnu mere at brødføde sin familie med.

Korndyrkningen opstod i Mellemøsten for omkring 10.000 år siden som en revolution i menneskehedens historie, der bredte sig til Danmark for omkring 6000 år siden, og de ældste fund af korn er fra Bornholm. Stenalderfolkene blev bofaste bønder, der dyrkede jorden og frugtbarhedens guddomme, som måske til minde om hende, der såede de første korn var af kvindekøn.

25. december 1991
Leif Davidsen, forfatter og journalist:

Jeg vælger en dato fra min egen levetid, den vigtigste historiske begivenhed i mit liv. Det er den 25. december 1991, den sidste dag i Sovjetunionens liv. Den dag ophørte klodens ene supermagt med at eksistere. Kommunismens røde flag gik ned fra Kremls flagstang for sidste gang, og den russiske trikolore blev hejst. Mikhail Gorbatjov overdrog sit kontor og koderne til de tusinder af atomvåben til Boris Jeltsin, der var præsident i Rusland, en af de 15 sovjetrepublikker, der blev til selvstændige nationer.

Opløsningen af USSR ændrede verden radikalt. Denne endegyldige ændring i verdensordenen havde taget fart to år tidligere, da Øst- og Centraleuropa rev sig løs fra sovjetkommunismen, symboliseret ved Berlinmurens fald den 9. november 1989.

Sovjetunionen, som byggede på blod og skeletter, ophørte med at eksistere, men ikke i blodig vold, som Jugoslavien kort tid efter viste. Efter blot 73 år ophørte et system, der engang drømte om verdensrevolutionen. De baltiske lande med flere blev medlemmer af EU og Nato, og vores verden var for evigt en anden.

10. januar 381
Anders Holm Rasmussen, leder af SAXO-instituttet (historie, arkæologi, etnologi, græsk og latin) ved Københavns Universitet:

Når man til dagligt tænker på historiske begivenheder, er det nok oftest hændelser, der har haft betydning for den politiske udvikling, der efterfølgende sætter dagsordenen. I nyeste tid kunne det være 11. september-angrebet på New York og Washington DC. Men hvis jeg ser på den del af verden, jeg kender bedst i et større verdenshistorisk perspektiv, er en begivenhed, der har fået afgørende betydning for den europæiske men også andre områders historie, den 10. januar 381, da den romerske kejser Theodosius gjorde kristendommen til Romerrigets officielle religion. Eller måske den dag i 391, da han forbød alle andre religioner end kristendommen.

The rest is history, som det vist hedder.

En oktoberdag i 1749
Professor, dr.phil. ved Aarhus Universitet Lars-Henrik Schmidt:

Rousseau får en åbenbaring i 1749. På vejen til Vincennes til et gensyn med en fængslet Diderot falder Rousseau om i en pludselig inspiration og blændes af 1000 lys. Hans vendepunkts tårer symboliserer den moderne verdens fødsel.

Han indser, at menneskets naturlige perfektibilisering ikke kun er et fremskridt til det bedre. I et endeløst øjebliks sindsoprivelse overvældes han af en entusiasme for sandheden, friheden og dyden.

Den sekulariserede civilisation er tvetydig: Kunstens og videnskabens fremskridt bidrager ikke entydigt til at raffinere sæderne. Fremskridtet er også korrumperende, fordi det fjerner os fra det naturlige. Mennesket er et dobbeltvæsen. Det er godt fra naturens hånd, men med historien indstiftes det onde i form af sociale institutioners modsigelser og misbrug. Fra denne dag må det sociale begrunde al magtudøvelse ud fra sig selv, og håbet om balance kan gøres til skamme i ødelæggelse og fornedrelse. Det er op til vores entusiasme.

LÆS OGSÅ:
Nyt liv til fortolkningen af krigen i 1864

År 0
Else Marie Bukdahl, konstitueret professor ved Aarhus Universitet og tidligere rektor for Det Kongelige Danske Kunstakademi:

Når jeg synes, at Kristi fødsel er en vigtig dato, skyldes det, at da kristendommen trin for trin blev indført i Øst- og Vesteuropa, betød det begyndelsen på en ny kultur. Det, vi senere har kaldt menneskerettigheder, tog sit udspring i kristendommens unikke omsorg for det enkelte menneske, uanset hvem han var, og hvor han var placeret.

Hertil kom, at kristendommen rummer en opfattelse af forholdet mellem Gud og menneske, som er helt anderledes end det, man møder i andre religioner. Det drejer sig om Kristi løfte til os om, at vi får vore synder tilgivet. Kristendommen er ingen lovreligion, men en religion, hvor det absolutte kærlighedsbudskab er selve kernen.

11. september 2001
Stine Bosse, bestyrelsesformand for Det Kongelige Teater:

I nyere tid er den vigtigste dag desværre den 11. september 2001. Den dag kom den kollektive angst for hinanden til Jorden. Siden er der indført overvågning og deslige, som vi før denne dato ville have fundet usmagelig og farlig. Vi er som global befolkning blevet bange for hinanden. Ikke vertikalt mellem stater, det er vel egentligt gået modsat, men horisontalt. Vi er bange for dem inde ved siden af. De, der ikke ligner os. Det handlingslammer desværre. Angst lammer og paralyserer. Derfor ser vi ikke altid klart, og det er meget farligt for vores evne til at navigere i en stadig mere kompleks verden. Den største udfordring bliver, hvordan vi kommer ud af angsten igen. Den er jo ikke svær at nære. Tænk bare på de seneste begivenheder i Boston. Men vi må holde fast i vores åbne sind og nysgerrighed på hinanden. Kun oplysning og viden kan hamle op med det irrationelle og totalitære.

Forår 1945
Per Stig Møller, MF for Konservative, tidligere udenrigs,- kultur-, kirke- og miljøminister, dr.phil. fra Københavns Universitet:

For Europas nyere historie bliver foråret 1945 det vigtigste. Dagene, hvor Europas lande blev befriet, satte afgørende skel i den europæiske selvforståelse.

Vi lærte, at frihed og demokrati ikke var selvfølgeligheder. Vi lærte betydningen af at indgå i loyale, forpligtende alliancer, som førte til både Nato og EF/EU. Vi lærte, at kampen mod det onde ikke vindes ved passivitet, men kræver aktivitet.

I Danmark lærte vi, at vi må passe på vores land, og at vi ikke kan gøre dette uden at passe på friheden, freden og demokratiet sammen med andre.

476, 1776 og 1989
Ole Thyssen, professor, dr.phil. ved Institut for ledelse, politik og filosofi på Copenhagen Business School:

I den europæiske historie er det vigtigste årstal 476, hvor Romerriget brød sammen, så Europa lige siden har forsøgt at genoprette skaden. Og 1989, hvor Muren faldt, og Østblokken gik i opløsning. I en amerikansk historie er 1776 og befrielsen fra England det vigtige punkt. Men hvad med alle historiens gamle imperier? Hvad med de store opfindelser af hjulet, alfabetet, krudtet og computeren?

I min egen livshistorie er den vigtigste dag min fødselsdag, hvor verden og historien kom til syne. Men jeg ved, at den historie ikke tæller stort. Hvad der er den vigtigste dag i historien, afhænger af, hvilken historie man vil fortælle.

9. november 1989
Sven Müller, operachef på Det Kongelige Teater:

Så mange milepæle har haft kolossal betydning for verdens, kunstens og kulturens udvikling: athenernes sejr over perserne, kejser Vespasians åbning af Colosseum i Rom, Gutenbergs opfindelse af bogtrykkerkunsten, Columbus genopdagelse af Amerika, Camerata Fiorentina, gruppen af humanister, musikere, digtere og intellektuelle, der i renæssancen bidrog til opfindelsen af opera, demokratiets fødsel i USA, Den Franske Revolution, nazisternes nederlag i 1945 eller Rolling Stones debut.

Men sat helt på spidsen falder mit valg på min egen oplevelse af historien: Murens fald i 1989. Det forandrede Europa til det bedre. Og jeg ville ikke have mødt min hustru uden.

11. august 1952Marianne Jelved, MF for Radikale Venstre og kulturminister

Syv år efter afslutningen af Anden Verdenskrig underskrev Tyskland, Frankrig, Italien, Holland, Belgien og Luxemborg en aftale om samarbejde om brug af kul og stål. En ny oprustning ville være afhængig af netop disse to ressourcer, og de seks lande, der måske havde lidt mest under de to store krige i Europa, ønskede at samarbejde for at undgå, at det skulle ske igen. Det stod imidlertid hurtigt klart, at hvis samarbejdet skulle udvikle arbejdspladser og hermed skabe bedre sociale forhold, var endnu en dimension nødvendig. For at gøre økonomi til en del af samarbejdet blev Romtraktaten underskrevet den 25. marts 1957. Efterhånden ønskede flere lande at deltage, og ved folkeafstemning den 2. oktober 1972 trådte Danmark ind i fællesskabet. Men det egentlige mirakel skete den 3. oktober 1990 mindre end et år efter Murens fald, da Østtyskland og Vesttyskland blev genforenet. Jerntæppet gennem Europa var væk, og vejen for et samlet Europa til fordel for borgerne var banet. Nationale demokratier samarbejder til gavn for alle borgere og for visionen om aldrig mere krig i Europa.