Prøv avisen

1913: Året før stormen

Blot et år før Første Verdenskrig brød ud, blev den tyske kejser Wilhelm II set som en af garanterne for fred i Europa. – Foto: IBL CollectionsMary Evans Picture Library.

1913 var året inden Første Verdenskrig. Nye historiske bøger fortæller om et fredeligt år, hvor fremskridt bragte verdens lande tættere sammen, hvilket snart skulle vise sig at være en illusion. Skyerne trak sammen i horisonten, men samtiden opdagede ikke betydningen

Teknologiske fremskridt blev beundret på Verdensudstillingen i belgiske Gent i 1913. Fra samlebåndet på Fords Highland Park-fabrik i amerikanske Detroit rullede den legendariske Ford T af samlebåndet og blev skibet af til store dele af verden tilmed så langt væk som til buddhistiske munke i Mongoliet.

Det var blandt andet takket være en af de helt store revolutionerende teknologier i 1913 opfindelsen af radio-telegrafen som ikke alene gjorde sejlads mere sikker, men som også gjorde det muligt at sende information jorden rundt uden brug af ledninger.

1913 var året, før Første Verdenskrig brød ud. Det var ikke just stilhed før stormen, men der var ikke meget, der tydede på, at den gensidige tillid mellem nationer ville bryde sammen på så spektakulær vis, som det skete året efter.

"At forsøge at forstå, hvorfor verden gik i krig i 1914, og hvorfor den krig kunne vare i fire år, er en afgørende historisk og politisk udfordring. Kun ved at forstå fortiden, uanset hvor mangelfuld den er, kan vi måske håbe at lære af den," siger Charles Emmerson.

Den australskfødte historiker er opvokset i London og forsker ved den anerkendte britiske udenrigspolitiske tænketank Chatham House.

Senest har han udgivet bogen "1913 The World Before the Great War" (1913 Verden før den store krig), som er en af flere bøger, der ser på 1913 som året, der ledte op til udbruddet af den første krig, der blev udkæmpet over det meste af verden. Det sker gennem nedslag i en række af de vigtigste byer i verden anno 1913 ikke kun i Europa og USA, men også Buenos Aires, Teheran, Jerusalem, Konstantinopel, Peking, Shanghai og Tokyo.

De europæiske imperier herskede

Han tegner et billede af en verden, hvor en håndfuld af primært europæiske imperier herskede over det meste af kloden. Den eneste betyde-lige europæiske stormagt uden kolonier var Østrig-Ungarn.

Han noterer tilmed, at selv småstater som Danmark var repræsenteret med kolonier ude i den store verden. Koloniherrernes kontrol med det afrikanske kontinent var nærmest total. Kun Etiopien og Liberia havde status som selvstændige lande.

Den europæiske selvforståelse var også præget af, at en fjerdedel af verdens befolkning boede i Europa i 1913, mens det i dag er mindre end hver tiende.

"At være europæer var at være på det højeste stadie af menneskelig udvikling. Tidligere civilisationer have nok bygget imponerende byer, opfundet algebra og opdaget krudtet, men ingen kunne tåle sammenligning med den materielle og teknologiske kultur, som understøttede Europa, hvilket manifesterede sig i kontinentets enestående velstand og magt," konkluderer Charles Emmerson.

Kulturelt var 1913 et forrygende år. Ballet Russe tog på verdensturné, hvor de ikke alene tog Europa med storm. Det bragte dem helt til Buenos Aires i Argentina. Et sikkert tegn på, at verden blev stadig mere globaliseret.

Den tyske forfatter og kulturjournalist Florian Illies har skrevet en bog, som også hedder 1913, og på dansk har undertitlen Århundredets sommer. Bogen er nærmest en dagbog for året og var en overraskende bestseller i Tyskland, og som nu også finder fascinerede læsere i andre lande.

I modsætning til Charles Emmerson leverer han ikke en analyse af, hvad der skete i året. Men vævet ind i beretninger om, hvad året bød på af personligheder som Sigmund Freud, Albert Einstein, Franz Kafka og Max Weber faderen til den moderne sociologi tegner han konturerne af, hvad der ventede Europa og verden.

En krig mellem Østrig og Rusland vil være meget nyttig for revolutionen i Vesteuropa. Men det er svært at forestille sig, at (kejser, red.) Franz Joseph og (tsar, red.) Nikolaj vil gøre os den tjeneste, hedder det således i et brev i marts fra den russiske revolutionære leder Vladimir Lenin til forfatteren Maksim Gorkij.

Hvad der i samtiden var ubetydelige begivenheder, viste sig senere at få stor betydning for eftertiden og ikke kun Første Verdenskrig året efter.

I januar 1913 er den unge Josef Stalin og ligeledes den unge Adolf Hitler i den østrigske hovedstad, Wien uden at møde hinanden rent fysisk. I foråret er Adolf Hitler så desillusioneret over livet i Wien, at han en søndag i maj flytter til tyske München.

Fokus hos Florian Illies er på den tysktalende del af Europa. Men andre begivenheder var med til at bane vejen for krigsudbruddet i sommeren 1914.

"Fordi krigen startede i Europa, er der en naturlig tendens til at fokusere på den fantastiske heksekedel af europæiske håb og ambitioner i førkrigstiden, og det er på bekostning af resten af verdenen," siger Charles Emmerson.

Han afviser ikke, at de interne politiske kriser i Det Tyske Kejserrige, Østrig-Ungarn Rige samt i Rusland spillede en rolle, og at de tre riger forsøgte at kompensere for de indenrigspolitiske problemer ved at skabe imperialistiske ambitioner.

Men foreløbig var der næsten fred i Europa med en markant undtagelse: Balkan. I den første Balkankrig gik en alliance af Grækenland, Bulgarien, Serbien og Montenegro til angreb på Det Osmanniske Rige, som blev drevet tilbage til det nuværende Tyrkiet.

Men blækket på en fredsaftale i sommeren 1913 var knap tør, før Den Anden Balkankrig brød ud. Bulgarerne var ikke tilfredse med fordelingen af territorier efter sejren over osmannerne, så de angreb Serbien og Grækenland. Hvilket osmannerne så som en mulighed for at åbne en ny flanke mod Bulgarien, som ydmyget bad om fred seks uger senere, hvor de igen måtte afstå territorium.

"Det var en konflikt, som efterlod dybe sår i Balkan-landene. I områder besat af bulgarske tropper blev muslimer tvunget til at konvertere, hvilket blev fuldendt med vievand og et symbolsk måltid med pølser," siger Charles Emmerson.

Han henviser videre til en samtidig rapport fra Carnegie-Fonden for international fred, som konkluderede, at der havde fundet både folkemord og massakrer sted mod etniske og religiøse grupper.

De dybe sår havde således betydning for, hvem der blev svoret troskab til i den efterfølgende verdenskrig.

Ustabilitet i Kina

For mange begynder Første Verdenskrig den 28. juni 1914 med mordet i Sarajevo på den østrig-ungarske ærkehertug Frans Ferdinand. Men 1913 bød også på et andet mord af stor betydning.

Den 20. marts 1913 blev Song Jiaoren, lederen af det største kinesiske parti, ramt af to skud, da han var ved at stige på toget fra Shanghai til Peking, hvor han skulle deltage i åbningen af det første demokratiske parlament i Kina.

Den 30-årige Song Jiaoren var leder af partiet Kuomintang, som blev det absolut største ved valget året før, hvor 40 millioner kinesere for første gang kunne stemme. Resultatet var et parlament, hvor de fleste medlemmer var under 40 år, og hver femte var uddannet i Japan, Storbritannien eller USA.

Det mord har måske ændret den globale historie lige så meget som det mere berømte mord på ærkehertug Frans Ferdinand i Sarajevo et år senere, vurderer Charles Emmerson.

I Kina var konsekvensen, at det spæde demokrati aldrig kom til at virke. Den midlertidige præsident, Yuan Shikai, tog magten. Senere på året blev Kuomintang forbudt, og Yuan Shikai tvang parlamentet til at vælge ham til præsident for fem år. Kinesiske tropper angreb i september japanerne og deres ejendom i byen Nanjing, hvilket førte til japanske krav om hævn. Hævnen kom på den mest brutale vis i 1937 med den såkaldte massakre på Nanjing.

Udenrigspolitisk var Kina presset af, at Mongoliet i 1911 havde erklæret sig selvstændigt og var under russisk beskyttelse, briterne krævede garantier for selvstyret i Tibet, mens Japan ville have økonomisk kontrol med Manchuriet.

Danmark i skyggen af Europas stormagter

Tilbage i Europa og lille Danmark, der føler sig i skyggen af de store magter i Europa.

Udenrigspolitisk er fokus på det eneste problem, som Danmark har i den periode. Og det er Tyskland. Men fører en erklæret neutralitetspolitik, men der ligger også en bevidsthed om, at man skal tage hensyn til Tyskland, siger lektor i historie Niels Wium Olesen fra Aarhus Universitet.

Allerede i 1913 er tankerne om, at Danmark ligger udsat ved en eventuel konflikt mellem Storbritannien og Tyskland, på bordet. Scenarierne går fra, at den britiske flåde krænker dansk farvand til en egentlig tysk besættelse.

"Dansk udenrigspolitik er i særklasse præget af, at man er tvunget til at have relationer med to stormagter, samt bevidstheden om, at vi ligger ubelejligt i en kommende konflikt," siger Niels Wium Olesen.

Politisk er der et skifte på vej i Danmark. Ved folketingsvalget i maj får Socialdemokratiet under Thorvald Stauning for første gang flest stemmer, men ikke flest mandater, fordi der stadig er valg i enkeltmandskredse.

Men Venstre går fra at have regeret selv til at danne regering med Det Radikale Venstre og med parlamentarisk støtte fra Socialdemokraterne.

Skiftet er et udtryk for bredere økonomiske forandringer i form af urbanisering, industrialisering og det, som vi nogle gange kalder moderniseringen. Men Danmark er stadig i høj grad et landbrugsland, hvor 60 procent af befolkningen bor på landet. Men der er forandringer på vej, siger Niels Wium Olesen.

Han understreger, at Danmark i 1913 nok er et europæisk land, men at landet alligevel skiller sig ud i kraft af de folkelige bevægelser. Det er bønderne på den ene side og arbejderne på den anden, som begge organiserer sig og opbygger deres egen kultur. Men Danmark er også et land, som oplever økonomisk fremgang i kraft af globaliseringen.

Charles Emmerson er ligeledes inde på, at verden økonomisk og kulturelt i 1913 var bundet tættere sammen end nogensinde før.

Mange bemærkede, at den økonomiske globalisering gjorde krig uprofitabelt, og nogle mente tilmed, at krig ville være utænkeligt. I 1913 blev den tyske kejser Wilhelm II set som en fredsmager, og blot et par år før havde præsidenten for det californiske universitet Berkeley nomineret ham til Nobels Fredspris, noterer Charles Emmerson.

Fredsprisen gik i 1913 til belgiske Henri la Fontaine, som var præsident for Det Internationale Fredskontor. I hollandske Haag åbnede Fredspaladset i august. Bygningen var hjemsted for den første internationale domstol. Opgaven var at mægle i konflikter mellem stater, så de ikke gik i krig med hinanden.

Den illusion holdt i et år.

18 måneder efter, at fremskridtet blev udstillet på Verdensudstillingen i belgiske Gent, var byen besat af tyskerne og hegnet ind af pigtråd. – Foto: Süddeutsche Zeitung Photo.
Ufreden ramte kun Europa et sted i 1913 ved Balkankrigene, hvor der blev begået voldsomme overgreb mod religiøse og etniske mindretal. Her er det bulgarske styrker under Anden Balkan-krig. – Foto: Süddeutsche Zeitung Photo.
Den 28. august 1913 blev Fredspaladset i hollandske Haag indviet. Paladset var hjemsted for den første internationale domstol, som skulle løse konflikter mellem stater ved mægling og dermed forebygge krig. Men blot et år efter åbningen rasede Første Verdenskrig. – Foto: Michael LeonhardAGE.