Prøv avisen

Billedserie: 1968 er revolternes myteomspundne år

Illustration: Ole Munk

Den 22. marts 1968 indledte en gruppe franske studerende de begivenheder, som skulle gå over i historien som studenteroprøret. I de efterfølgende fem årtier er årstallet blevet gjort til samlebetegnelse for en hel generation og en lang række protester, opstande, uroligheder og livsstilsopbrud, som fandt sted over det meste af verden. Her er 18 billeder, der bidrager til historien om året, der blev et begreb

1. Vietnamkrigen

Den 1. februar 1968 henrettede den sydvietnamesiske general Nguyen Ngoc Loan en nordvietnamesisk vietcong-officer for åbent kamera. Billedet af den koldblodige likvidering gik verden rundt og var med til at udstille, hvor desperat og forrået et punkt, Vietnamkrigen var nået til.

Dagen før havde nordvietnameserne indledt Tet-offensiven. En række voldsomme modangreb på sydvietnamesiske byer, som nådesløst udstillede, at amerikanske påstande om, at krigen var lige ved at være vundet, var løgn.

”I amerikansk historie gennemsyrer Vietnamkrigen 1968 og bliver katalysator for alle de andre begivenheder,” siger Niels Bjerre-Poulsen, lektor ved center for amerikanske studier på Syddansk Universitet og forfatter til ”Vietnamkrigen – en international historie 1945-1975”.

Den stemning af kamp og protest, som siden har klæbet til erindringen om 1968, går flere år længere bagud. Så tidligt som i 1962 offentliggjorde studenteraktivister fra bevægelsen ”Students for a Democratic Society” i Port Huron, Michigan, en erklæring med krav om studenterindflydelse. Hippiernes livsstilsoprør med rockmusik og stoffer kulminerede i ”The summer of love” i 1967. Vietnam-protesterne havde også stået på i flere år, men i 1968 gik de ind i en ny fase, forklarer Niels Bjerre-Poulsen:

Ungdomsoprøret blev gradvist mere radikaliseret. Fra et oprindeligt ønske om at rette fejl i systemet, var mange aktivister i 1968 nået til, at USA var årsag til verdens problemer, og at systemet måtte laves helt om. De mente, at det var umoralsk at kæmpe på den anden side af Jorden, og ønskede i stedet at ’bringe krigen hjem’ og kæmpe på amerikansk grund.”

Prologen til 1968 var, at der i Vietnam døde civile og soldater i stort tal. I Europa og USA ventede en hel række konfrontationer, oprør og revolter forude.

2. Første studenteroprør i Paris

Den 22. marts 1968 besatte 150 studenter administrationsbygningen på Université de Nanterre de Paris i Frankrig. Anført af anarkisten Daniel Cohn-Bendit, kaldet ”Røde Danny”, tog de magten, krævede universitetsreformer og erklærede, at en ny politisk faktor var født, ”22. marts-bevægelsen”.

Universitetets ledelse tilkaldte politiet, som under stor mediebevågenhed omringede bygningen. Aktivisterne offentliggjorde en erklæring med kritik af klassediskrimination i det franske samfund og bureaukrati i universitetets administration og forlod så bygningen.

”Forud for 22. marts-episoden havde der været studenterprotester i blandt andet Warszawa, Berlin, Manchester, Rom, Torino og København, men alligevel er det Paris, der kom til at stå som symbolet på 1968,” siger Steven L.B. Jensen, historiker og medforfatter til bogen ”1968 og det der fulgte”.

Han slår fast, at selvom det i den danske debat er udbredt at gøre ”1968”, ”Studenteroprøret” og ”Ungdomsoprøret” til synonymer, så bød 1968 snarere på en række meget forskellige protester og opstande.

På Københavns Universitet var oprøret begyndt dagen før Nanterre-episoden, og om natten havde danske studenter skrevet ”Bryd professorvældet!” på universitetets mur. Alligevel var det det franske studenteroprør, der ifølge Steven L.B. Jensen blev symbol på 1968 over hele verden. Det skete først for alvor i maj. Men det franske studenteroprør blev født i Nanterre den 22. marts.

3. Stanley Kubricks ”Rumrejsen år 2001”

Den 2. april 1968 blev der i en biograf i New York vist en ny science fiction-film, Stanley Kubricks og Arthur C. Clarkes tre timer lange ”Rumrejsen år 2001”. Premieren på den billedrige, ordknappe rumfilm med den bombastiske orkestermusik i lydsporet og det mystisk-filosofiske indhold tog genren et helt nyt sted hen.

”Science fiction-film havde indtil da ry for at være en barnlig og kulørt genre. Man fristes derfor til at kalde Kubricks film ’et stort spring for menneskeheden’ inden for genren,” siger filmforskeren Peter Schepelern, lektor emeritus ved Københavns Universitet.

”Rumrejsen år 2001” begynder med, at en mystisk sort monolit fra rummet for tre millioner år siden lærer de tidlige mennesker at bruge våben og slå hinanden ihjel. Derefter springer filmen i ét klip til det år, der dengang var fremtiden, men nu ligger 17 år tilbage. Et rumfartøj er på vej mod Jupiter. Mennesket kommer ud i en kamp på livet mod sin computer og slukker for den. Finder han derefter sin skaber? Er han sin egen skaber?

”Det er ikke bare en spændingsfilm, men en mærkelig filosofisk refleksion over hele menneskehedens fortid og fremtid og en leg med tanken om mennesket som overmenneske,” siger Peter Schepelern.

Han tilføjer, at filmfans og forskere lige siden har diskuteret, hvad den uudgrundelige rumfilm egentlig handler om. Men filmens timing var perfekt.

I virkelighedens verden var de amerikanske Apollo-missioner på vej mod månen. Og rumfilmens balancegang mellem hele menneskehedens skabelse og undergang matchede tidsånden i 1968.

4. Mordet på Martin Luther King

Den 4. april 1968 blev en serie riffelskud affyret mod den sorte baptistpræst og borgerrettighedsforkæmper Martin Luther King, der stod på sin balkon på Lorraine Motel i den amerikanske sydstatsby Memphis, Tennessee. Et pressefoto viser Kings støtter, der står ved hans dødsleje.

Skuddene blev affyret af James Earl Ray, en undvegen fange fra fængslet Missouri State Penitentiary, som nogle måneder senere blev arresteret i London og siden idømt 99 års fængsel.

Nogle få dage før mordet, den 31. marts, havde USA’s præsident, demokraten Lyndon B. Johnson, i en tale til nationen erklæret, at han ikke ville søge genvalg ved præsidentvalget senere på året. Årsagen var den splittelse, Vietnamkrigen havde forvoldt, sagde præsidenten, som udtrykte et ønske om, at nationens sammenhold ikke måtte gå tabt i ”mistro, mistillid, selviskhed og politik”. Men ifølge Niels Bjerre-Poulsen var det tæt på at være akkurat dét, der skete efter mordet på King, der havde stået som en karismatisk, midtsøgende figur og havde insisteret på fredelige aktionsmetoder blandt de sorte aktivister:

”Begivenhederne i 1968 synes at gribe ind i hinanden. Midt i konflikten over Vietnamkrigen kom der voldsomme uroligheder efter mordet på King. Hos mange amerikanere bredte der sig en fornemmelse af, at hele landet var ved at gå op i limningen.”

Blot en uge senere, den 11. april, rystede et nyt attentat verden – denne gang i Berlin, hvor den venstreorienterede studenter- og Vietnam-protestleder Rudi Dutschke blev skudt ned på åben gade. Han overlevede, men ikke uden mén.

5. Studenteroprør i København

Den 19. april 1968 besatte 100 studerende Psykologisk Laboratorium på Københavns Universitet. Modsat den franske universitetsledelse i Nanterre ville den københavnske universitetsrektor, Mogens Fog, ikke sætte politiet ind.

Fire dage senere demonstrerede 5000 studenter til fordel for de psykologistuderende, og efter denne demonstration blev der indgået en aftale om 50 procents studenter-repræsentation i det psykologiske studienævn.

”Københavns Universitet havde en ret progressiv rektor, som gerne ville komme de studerende i møde. Og studenterne var på dette tidspunkt drevet af et ønske om demokratisk indflydelse. Det var først senere, studenterbevægelsen blev domineret af mere radikale stemmer og blev en marxistisk bastion,” fortæller Steven L.B. Jensen.

6. Demonstration mod Vietnamkrigen i København

Den 27. april 1968 var der en stor demonstration mod Vietnamkrigen foran den amerikanske ambassade på Østerbro i København.

Mere end 25.000 deltog i demonstrationen, som endte i et større sammenstød mellem politi og demonstranter, hvor flere kom til skade, og 50 demonstranter blev arresteret. Sammenstødene var usædvanligt voldsomme for en demonstration på dansk grund.

7. Universitetsaktion i USA

Den 30. april 1968 rykkede New Yorks politi ud med tåregas og fik standset flere ugers protestdemonstrationer på Columbia University.

Protesten var den største universitetsaktion i USA i 1968 og rettede sig både imod universitetsledelsen og mod Vietnamkrigen, idet studerende havde fundet ud af, at universitetet var involveret i tænketanken Institute for Defense Analyses, der arbejdede for Forsvarsministeriet. I dette tilfælde løb studenteroprør og Vietnamprotest sammen til én opstand.

8. Generalstrejke og studenteroprør i Paris

Den 3. maj 1968 brød det egentlige studenteroprør løs i Paris, hvor Sorbonne-universitetet blev lukket efter kampe mellem studenter og politi.

I de efterfølgende uger bredte der sig stadigt mere kaotiske tilstande i den franske hovedstad og i resten af landet – kulminerende med, at der 13. maj udbrød generalstrejke, og studenteroprørerne dagen efter udråbte Sorbonne til ”folkerepublik” med inspiration fra Mao Zedongs Kina, som på daværende tidspunkt var i fuld gang med sin såkaldte kulturrevolution.

”Der var sket det, at de europæiske sovjettro kommunistpartier var gået død, fordi de virkede gammeldags. I deres søgen efter noget nyt bevægede venstrefløjen sig i stedet over mod maoismen, og ungdomsoprøret kom til at virke som livsforlængende medicin for kommunismen,” forklarer Jørn Boisen, lektor, ph.d. ved Københavns Universitet og forsker i fransk litteratur, historie og idéhistorie.

Han tilføjer, at hvis man leder efter substansen i det franske studenteroprør – hvilket kan være vanskeligt for en bevægelse med slogans som ”Fantasien til magten!” og ”Vær realistisk: Forlang det umulige!” – så handler det dog mindst lige så meget om selvudfoldelse som om maoistisk revolution.

”Det franske universitetssystem var ikke indrettet til dem, der gik der. Det var baseret på, at kun få skulle klare sig igennem. Men når nogle trods alt forholdsvis små uenigheder om universiteternes rammer kunne udarte sig til så hård en konfrontation, skyldes det Frankrigs tradition for at føre politik via opstand på gaden,” forklarer Jørn Boisen.

Et foto fra Bastillepladsen i Paris i maj 1968 viser en ung fransk kvinde, der svinger en rød fane i én hånd. Lokaliteten vækker minder om udbruddet af Den Franske Revolution den 14. juli 1789 med stormen på Bastillen, og kvinden med fanen vækker mindelser om Eugène Delacroix’ berømte maleri fra 1830-revolutionen ”Friheden fører folket på barrikaderne”.

Netop den franske tradition for revolutioner og gadekamp var med til at spidse tingene til i den franske hovedstad, selvom 1968 akkurat ikke blev en revolution. På fransk skelner man mellem revolutioner som samfundsændringer, der bliver gennemført, og revolter som opstande og optøjer, der bliver ved forsøget.

”Der var en kort stund i maj 1968, hvor det borgerlige Frankrig og præsident Charles de Gaulle frygtede, at revolutionen var på vej. De Gaulle, som ellers har haft en god fornemmelse af det franske folk, forstod slet ikke situationen. Han blev nervøs og troede, at et Sovjet-støttet kup var på vej. Men snart blev forbindelsen mellem studenter og arbejdere afbrudt, og det hele fusede ud igen,” fortæller Jørn Boisen.

De Gaulle forsvandt faktisk fra Paris et par dage og opholdt sig hos de udstationerede franske soldater i Tyskland, da han troede, en ny storm på Bastillen var under opsejling.

Det lykkedes dog det borgerlige Frankrig at indgå aftale med kommunisterne om at afholde valg i stedet for at lave revolution.

9. Robert Kennedy bliver myrdet

Den 5. juni 1968 blev Robert Kennedy dræbt på Hotel Ambassador i Los Angeles. Den amerikanske senator, tidligere justitsminister og bror til den myrdede præsident John F. Kennedy, var i færd med at føre kampagne for at blive valgt til demokraternes præsidentkandidat, da han blev stoppet af fire pistolskud affyret af palæstinenseren Sirhan Sirhan.

En gerning, der bundede i forvirrede tanker om Israel-Palæstina-konflikten, men mest må ses som ”en gal mands meningsløse handling”, siger Anders Agner Pedersen, chefredaktør på netmediet kongressen.com og forfatter til den første bog på dansk om Robert Kennedy, ”Modet til visioner”, som udkommer den 3. april.

”Kennedy nåede kun at føre præsidentkampagne i 85 dage, men det var en kampagne, der vakte håb. Han rakte ud mod både borgerrettighedsforkæmpere, Vietnam-aktivister, ungdomsoprørere og den jævne amerikaner. Derfor slog det også amerikanerne så meget hårdere, at han – ligesom sin bror – blev dræbt efter at have vundet primærvalget i Californien i det måske mest afgørende præsidentvalg i amerikansk historie,” siger Anders Agner Pedersen.

Den amerikanske senator var på én og samme gang kendt som en ubøjelig antikommunist, der ønskede Cubas leder, Fidel Castro, dræbt, og som tilhænger af borgerrettigheder til den sorte befolkning og kritisk over for krigsførelsen i Vietnam. Han var samlende, men også kontroversiel og vidste godt, at han risikerede et attentat. Men han valgte at leve med sin sårbarhed og prioritere at være tæt på borgerne. Det kostede ham livet.

På et pressefoto ses Kennedy liggende på hotellets gulv, mens en ung medarbejder fra hotellets køkken, Juan Romero, holder hans hoved. Umiddelbart forinden havde Romero, der ligesom Kennedy var katolik, placeret en katolsk rosenkrans i hans hånd. Kennedy døde 26 timer senere på hospitalet.

Sirhan Sirhan blev pågrebet og fik siden en dødsdom, der dog blev ændret til livsvarigt fængsel på initiativ af Kennedys enke, Ethel Kennedy, som ikke mente, dødsdommen var i hendes mands ånd. Robert Kennedy var modstander af dødsstraf. Sirhan Sirhan sidder fortsat i fængsel i dag.

10. Gaullisterne vinder det franske valg

Den 30. juni 1968 endte valget til Nationalforsamlingen i Frankrig med borgerlig sejr. Kommunisterne fik kun 34 ud af parlamentets 487 mandater, og valget udløste en stor moddemonstration på den parisiske hovedgade Champs-Élysées til fordel for regeringen og imod studenteroprørerne. Tre millioner borgere gik på gaden.

”Demonstrationen viste, at hvis nogen var i tvivl om, hvor Frankrig stod, så stod Frankrig, hvor det plejede at stå. Franskmændene var gaullister,” siger Jørn Boisen.

Revolutionen kom aldrig, og revolten var nu forbi. Det var de Gaulles epoke imidlertid også. Året efter blev den tidligere frihedshelt fra Anden Verdenskrig afløst på præsidentposten af partifællen Georges Pompidou.

”De Gaulle repræsenterede en heroisk tid præget af indstillingen ’mit fædreland er min skæbne’. Pompidou repræsenterer et moderne Frankrig, som er mere pragmatiske og handler om selvudfoldelse, forbrugerisme og varetagelse af egne interesser,” siger Jørn Boisen.

Billedet af den 77-årige præsident bag mikrofonen i Élyséepalæet i Paris er billedet af det Frankrig, som forsvandt med revolten i 1968.

11. "Foråret i Prag" slås ned

Den 20. august 1968 rykkede sovjetiske, polske, ungarske, bulgarske og østtyske soldater og kampvogne ind i Tjekkoslovakiet og knuste ”Foråret i Prag”. Dagen efter var hele landet besat.

Siden januar havde Alexander Dubcek ellers som førstesekretær for det tjekkiske kommunistparti lagt en politisk linje, der er blevet karakteriseret som ”kommunisme med et menneskeligt ansigt” med decentralisering, lempelse af de statslige censurregler og lignende reformer. Nu var det blevet de sovjetiske magthavere for meget. Men selv stillet over for kampvogne bakkede den tjekkoslovakiske befolkning Dubcek op med massive, ikke-voldelige demonstrationer. Tjekkoslovakkerne kæmpede dog forgæves, og efter langstrakte forhandlinger gik Dubcek af året efter og blev afløst af den mere Sovjet-tro kommunist Gustav Husak.

Foråret i Paris og foråret i Prag var ifølge kalenderen det samme forår, i 1968. Ifølge Steven L.B. Jensen er det dog svært at sige, præcis hvor meget de to revolter havde med hinanden at gøre.

”Men bag de adskilte oprør ligger et bredt ønske om modernisering og demokratisering, som ser ud til at udgøre tidsånden over hele verden,” siger Steven L.B. Jensen, som påpeger, at nogle forskere omtaler hele årtiet 1960’erne som ”The liberal hour”, frisindets time, i verden.

12. Optøjer under partikonvent

Den 26. august 1968 ved det demokratiske partikonvent i Chicago op til præsidentvalget i november skulle det regerende parti forsøge at samle sig, efter at dets forrige præsident var blevet myrdet, efter at dets nuværende præsident var historisk upopulær og derfor ikke genopstillede, og efter at partiets store håb var blevet myrdet i juni.

Konventet valgte vicepræsident Hubert Humphrey til at forsøge at udfordre republikanernes kandidat, Richard Nixon, men partiet evnede ikke at enes.

”Under konventet var der nærmest en tilstand af borgerkrig i flere byer med politiske demonstrationer og optøjer, og selv indenfor i lokalerne var der en stemning af krig imellem tilhængere og modstandere af Vietnamkrigen, som tog opgøret for åben tv-skærm. Denne splittelse banede vejen for Nixon,” fortæller Niels Bjerre-Poulsen.

13. Hippie-musicalen ”Hair”

Den 14. september 1968 havde Gladsaxe Teater premiere på den første danske opsætning af den amerikanske hippie-musical ”Hair”.

Musicalen var skrevet året forinden og var nu allerede nået fra Broadway over Atlanten til den københavnske omegnskommune med en titel, der refererede til hippiernes lange hår, og en handling, som afspejlede alle tidens andre livsstilsmæssige opbrud: rockmusik. Farverigt tøj. Alternativ livsstil uden for den gængse ægteskabs- og kernefamilieramme. Seksuel frigørelse. Euforiserende stoffer. Astrologi og nyreligiøsitet. Den naive tro på, at en helt ny tidsalder, et nyt smukt morgengry, ventede på den anden side af krigstraumerne.

Men forestillingen var ikke bare en glad hippiefest. Hele bagsiden af medaljen var også med. Hedonistisk selvudfoldelse bliver egoisme på andres bekostning. Og venskabet mellem de umage hovedpersoner, patrioten Claude Bukowski og hippien George Berger, slutter med, at det ved en fejl er Berger, der bliver sendt i døden i Vietnam.

14. Black Panther-bevægelsen

Den 16. oktober 1968 skulle medaljerne uddeles til de bedste 200 meter-løbere ved de olympiske lege i Mexico City. Den dag blev det tydeligt, at selv ikke den store, tilsigtet upolitiske sportsbegivenhed kunne undgå at blive inddraget i tidens mange politiske manifestationer.

På sejrspodiet bar guldmedaljevinder Tommie Smith og bronzemedaljevinder John Carlos et par sorte handsker, som de havde delt, så Smith holdt den højre, Carlos den venstre behandskede hånd knyttet i vejret, da USA’s nationalmelodi ”The Star Spangled Banner” blev afspillet. Manifestationen blev knyttet til Black Panther-bevægelsen, som var en anderledes militant marxistisk bevægelse for sortes rettigheder end den borgerrettighedsbevægelse, Martin Luther King havde stået i spidsen for.

15. Richard Nixon bliver præsident i USA

Den 5. november 1968 rakte Richard M. Nixon hænderne i vejret som nyvalgt præsident i USA. Ifølge Anders Agner Pedersen en konsekvens af, at Robert Kennedy var blevet myrdet, for den bredt respekterede senator kunne sandsynligvis have høstet større opbakning end Hubert Humphrey, der som vicepræsident havde været en del af engagementet i Vietnam.

”Man kan gøre sig mange overvejelser om hvad nu hvis. Vi ved ikke, hvordan Robert Kennedy havde været som præsident, hvis han havde levet til at blive det i stedet for Nixon,” siger Anders Agner Pedersen og tilføjer:

”Men der var næppe sket den optrapning af Vietnamkrigen og udvidelse af krigen til Cambodia, som fulgte. Vi havde formentlig heller ikke fået sagerne om Pentagon Papers og Watergate, hvor præsidenten lagde sig ud med den frie presse og kom på kant med forfatningen, så han til sidst måtte gå af. Alt det, der fulgte efter 1968.”

16. Studenter og arbejdere i fælles front

Den 21. november 1968 holdt Københavns Universitet årsfest. Ved den lejlighed erobrede den unge psykologistuderende Finn Ejnar Madsen talerstolen i den gamle, smukt dekorerede festsal på Frue Plads for næsen af rektor Mogens Fog.

Med kongefamilien, undervisningsministeren, højesteretspræsidenten og overborgmesteren til stede spurgte han, hvorfor det kun var samfundets spidser, der var til stede, og proklamerede, at en fælles front mellem arbejdere og studenter var skabt. På billedet smiler den ældre rektor forsonende til den unge mand. På dansk grund var det trods alt ikke attentater og krig, der lå forude.

17. Beatles-revolution

Den 22. november 1968 udgav The Beatles et rock-dobbeltalbum, som blot bar gruppens navn. Siden skulle pladen blive kendt som ”The White Album” på grund af det helt hvide omslag.

The Beatles havde en gennemslagskraft, der i de år overgik alt andet i den populærkulturelle verden. Men på de indre linjer stod det sløjt til med sammenhængskraften i gruppen, hvis medlemmer på hver sin måde lagde sig i slipstrømmen af tidens modefænomener som psykedelisk rockmusik, hippie-kultur og fascination af østerlandsk religion.

I det urolige forår havde de mange demonstrationer inspireret John Lennon til den på én gang revolutionsromantiske og revolutionsanfægtende sang ”Revolution” med linjerne:

”But when you talk about destruction, don’t you know that you can count me out.”

Det er i orden at ville ændre verden, men hvis du taler om ødelæggelse, så bliver det uden mig.

18. Velsignelse fra rummet

Den 24. december 1968 lød et budskab fra rummet og blev modtaget af seere og lyttere over store dele af Jorden. Det blev den indtil da mest sete tv-udsendelse i verdenshistorien. Et øjebliks samling for enden af et år fyldt med splittelse.

Budskabet kom ikke fra en udenjordisk monolit som i ”Rumrejsen år 2001”, men fra besætningen på rumskibet ”Apollo 8”.

De tre amerikanske astronauter var den første besætning, som forlod Jordens kredsløb og kredsede i 20 timer om månen.

Da de for fjerde gang vendte tilbage fra månens bagside, fik astronauten William Anders øje på Jorden. Vor planet var før blevet fotograferet af en ubemandet rumsonde, men dette var første gang, et menneske så og fotograferede ”jordopgangen”.

Efter den niende rotation om månen begyndte en direkte transmission fra ”Apollo 8” til Jorden, hvor de tre astronauter på skift gav en følelsesladet øjenvidneskildring fra månen. Derefter læste de tre på skift højt af skabelsesberetningen fra Det Gamle Testamente, og transmissionen blev rundet af med, at rumkaptajn Frank Borman ønskede alle på den krigs- og oprørsplagede, retningsforvirret revolterende planet godnat, held og lykke og glædelig jul.

”Og Gud velsigne jer alle, alle jer på den gode Jord.”

Den dræbte Martin Luther King. Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Fra filmen ”Rumrejsen år 2001”/Ritzau Scanpix
Richard M. Nixon på vej mod præsidentposten i USA. Foto: Ritzau Scanpix
Medaljeceremonien i 200-meterløb ved OL i Mexico City. Foto: Ritzau Scanpix/AP
Den døende Robert Kennedy og køkkenmedarbejderen Juan Romero. Foto: Ritzau Scanpix/AP/Boris Yaro
Demonstrant på Bastille-pladsen i Paris. Foto: Ritzau Scanpix/Janine Niepce/Roger-Viollet
Paul McCartney, John Lennon, George Harrison og Ringo Starr fotograferet i 1968. Foto: Ritzau Scanpix/LFI/Tom Murray.
Finn Ejnar Madsen og Mogens Fog. Foto: Ritzau Scanpix/Bjarne Lythcke
Vietnam-aktivister og politi i kamp på Østerbro. Foto: Ritzau Scanpix/John Stæhr
Sovjetisk kampvogn i Prags gader Foto: Ritzau Scanpix/AFP
Demonstrationer på gaden under det demokratiske partikonvent i Chicago Foto: Ritzau Scanpix/AP
De medvirkende i den danske udgave af "Hair" på Gladsaxe Teater. Foto: Ritzau Scanpix/Bjarne Lythcke
Foto: Eddie Adams/Ritzau Scanpix/Granger collection
De første franske studenteroprørere tager ordet i marts 1968. Foto: Ritzau Scanpix/Janine Niepce/Roger-Viollet
Studenterdemonstration på taget ved Københavns Universitet med Vor Frue Kirke i baggrunden. Foto: Ritzau Scanpix/Svend Aage Mortensen
Sammenstød på Columbia University i New York. Foto: Ritzau Scanpix/AP
Charles de Gaulle. Foto: Ritzau Scanpix/Colette Masson/Roger-Vollet
Jordopgangen set fra månen. Foto: Ritzau Scanpix/AFP/NASA
Lyt til sangen "Revolution"