Den 28. april 1772 blev Johann Friedrich Struensee og grev Enevold Brandt henrettet på Østre Fælled i København efter at være blevet idømt dødsstraf for magtmisbrug og majestætsfornærmelse. På lørdag, den 28. april 2007, præcis 235 år efter henrettelsen, åbner en ny udstilling om den tyske livlæge i Sankt Petri Kirke.
Udstillingen lægger en ny vinkel på Struensee og tiden efter hans fald, så besøgende kan genkende lidt og lære mere. Historien har nemlig været fortalt så mange gange, at det var lidt af en udfordring for historiker og arrangør Maria Kargaard.
-- Det var vigtigt for mig, at vi kunne bidrage med noget nyt i forhold til tidligere udstillinger og de seneste års skønlitterære romaner. Så besøgende skal ikke forvente sig saftige historier om Struensees forhold til Caroline Mathilde og solskinsdagene på Hørsholm Slot. Til gengæld får de chancen for at lære noget nyt om en ellers gennemtærsket historie, fortæller Maria Kargaard.
Udstillingen tager afsæt i tiden omkring og efter Struensees fald:
-- I bund og grund var Struensee en parentes i danmarkshistorien. Han regerede kun i halvandet år, så det er ikke meget set i den store sammenhæng. Men han lavede nogle skandaløse ting og gennemførte en stribe reformer, der har givet ham megen opmærksomhed fra forskerne. Følgerne af hans regime er dog mindst lige så interessante som manden selv, siger Maria Kargaard.
Struensees regeringstid var med til at skabe den danske nationalitetsfølelse. Før Struensee spekulerede folk ikke synderligt over, hvad det ville sige at være dansk. Hoffet talte tysk og dyrkede tysk kultur. Mange politikere var af tysk oprindelse, og det samme gjaldt store dele af det bedre borgerskab. Men efter Struensees erobring af kongens politiske magt og ikke mindst hans ægteseng så danskerne sig gale på tyskerne.
Kupmagerne, der tog magten efter Struensees død, indførte Loven om Indfødsretten for at begrænse antallet af udlændinge i danske embeder. Samtidig afskaffede de Struensees reformer med et pennestrøg og indførte dansk undervisning i skolerne og en dansk historiebog.
-- Bevidstheden om at være dansk bredte sig til alle samfundslag. Der opstod en national bølge, der skyllede ind over landet i tiden efter Struensee. Det er efter min mening en af de vigtigste konsekvenser af hans tid ved magten, fastslår Maria Kargaard.
Det paradoksale er imidlertid, at de herboende tyskere heller ikke var begejstrede for Struensee.
-- Den tyske befolkning i København kunne godt se, at Struensee var en ballademager, der gav alle tyskere et dårligt image. Derfor modarbejdede mange af dem ham direkte, forklarer Maria Kargaard.
En af de ihærdigste modstandere var Balthasar Münter, sognepræst i Sankt Petri. Efter henrettelsen af Struensee holdt han en brandtale af en prædiken, hvor han kaldte manden en "stor og foragtelig forræder".
Samme Münter blev udpeget som Struensees skriftefader, da denne blev dømt til døden og efter lov skulle skrifte for en præst. Struensee var ateist og havde derfor ingen egen skriftefader. Så i sin egenskab af sognepræst for den tyske menighed faldt valget på Münter. Han modtog udnævnelsen som en teologisk udfordring til at omvende en ugudelig synder. Efter henrettelsen udgav Münter en bog om omvendelsen af Struensee, der lige så meget tjente som en personlig selvpromovering af hans eget snilde og teologiske vid.
Münter ligger begravet i gravkapellet i Sankt Petri side om side med andre personer med tilknytning til Struensee.
-- Der er mange bånd mellem Struensee og Sankt Petri. Det er også årsagen til, at det er relevant med en udstilling om ham netop her. Som erklæret ateist har Struensee aldrig selv sat fod i kirken, men mange folk omkring ham ligger i gravkapellet, fortsætter Maria Kargaard.
En af dem er højesteretsassesor Henrik Stampe. Stampe var professor i jura og sad i den Inkvisitionskommission af 20. januar 1772, der dømte Struensee og Brandt til døden.
Tømrermester Johan Boye Junge ligger også begravet i Sankt Petri. Han stod bag det skafot, der i hast blev opført natten før Struensees henrettelse. Historien går, at det dyre tømmer bagefter blev brugt til en villa på Østerbro.
Historien siger også, at Enevold Brandts far, Carl von Brandt, fjernede nogle af sønnens kropsdele fra stejlepladsen og førte dem til familiegraven i Sankt Petri. Så måske ligger Struensees ven og medskyldige i kirken.
En anden historie fortæller, at livlægens jordiske rester faktisk også findes her. I 1895 blev der bygget et forsamlingshus på Vesterbro ved det nuværende VEGA. Her lå tidligere Vestre Kirkegård, hvor Struensees knogler blev begravet. Knoglerne blev genbegravet flere gange, indtil de i 1927 blev undersøgt af en retsmediciner. De viste spor efter øksehug i nakken og ved højre hånd – Struensee og Brandt fik hugget højre hånd af før henrettelsen. Da knoglerne stammede fra en mand i 40'erne, blev de bestemt som Struensees jordiske rester. De blev ført til Sankt Petri og begravet i krypten under gravkapellet. I 1944 blev knoglerne undersøgt igen uden nye resultater, og siden har ingen rørt dem.
Men med nutidens avancerede dna-metoder er det muligt at lave mere udbytterige undersøgelser:
-- En af Struensees fjerne slægtninge kommer til udstillingsåbningen. Så man kender hans efterkommere og har dermed mulighed for at sammenligne deres dna med knoglerne i krypten. En ekspert fra Panum Instituttet mener, at der er gode muligheder for en sådan undersøgelse – og det ville jo være ret spændende, lyder det håbefuldt fra Maria Kargaard.
Så måske kommer der endnu en historie om den legendariske Struensee. Indtil da må Sankt Petris besøgende nøjes med fantasien og historiens vingesus i det kølige gravkapel.
historie@kristeligt-dagblad.dk
Udstillingen "Livlægen længe leve!" i Sankt Petri Kirke kan ses frem til den 28. juli 2007, tirsdag- lørdag kl. 11-15, gratis adgang.
Ved særarrangementer, rundvisninger, byvandringer og foredrag er tilmelding nødvendig. Yderligere information på www.sankt-petri.dk/udstilling
Livlæge, kabinetsminister og dronningens elsker
**Johann Friedrich Struensee blev født i Halle i Tyskland i 1737. Han uddannede sig til læge og arbejdede som stadsfysikus i byen Altona. Her mødte han i 1768 den danske kong Christian VII, der antog ham som rejselæge under sin store udlandsrejse. Efter hjemkomsten blev Struensee ansat ved hoffet.
**Med Christian VII's tiltagende sindssyge fik Struensee mere og mere magt. I 1770 overtalte han kongen til at opløse statsrådet og indføre kabinetsstyre med Struensee selv som eneste minister. Han overtog også kongens plads i dronningens seng.
**I løbet af 1771 gennemførte Struensee mange vidtrækkende reformer og forordninger. Dronningen nedkom i juli med en datter, som alle anså for at være frugten af den intime forbindelse til livlægen.
**En række højtstående embedsmænd og militærfolk fik nok af den enevældige tysker og planlagde et kup. Natten mellem den 16. og den 17. januar 1772 blev Struensee og hans gode ven, Enevold Brandt, arresteret og smidt i Kastellets fængsel. Begge blev kendt skyldige og dømt til døden. Den 28. april blev de halshugget, og de parterede kroppe lagt på hjul og stejle.
Sankt Petri Kirke
**Den tyske Sankt Petri Kirke er Københavns ældste bevarede kirke. Den har siden 1585 dannet rammen om byens tyske menighed. Særligt i det 17. og 18. århundrede var kirken samlingspunkt for byens politiske, økonomiske og kulturelle elite. Mange førende familier ligger begravet i de omfattende gravkapeller fra det 17. århundrede.
