Prøv avisen

Sådan blev vi forandret af Første Verdenskrig

Et af de mange blivende resultater af Første Verdenskrig er, hvad Henrik Jensen kalder den terapeutiske orientering af samfundet. Alene antallet af psykologer i det moderne samfund afspejler, hvor stærkt vores fokus er blevet rettet imod det enkelte individ. Dette foto er fra fejring af Anzac Day i New Zealand, hvor man mindes de mange soldater, som døde ved Slaget i Gallipoli. Foto: Ritzau Scanpix/AP

Måske er det svært at få øje på de mentale spor fra skyttegravene i Somme under Første Verdenskrig i vores komfortable moderne liv. Her udpeger Henrik Jensen fem konkrete områder i den europæiske og vestlige livsforståelse, som har forandret sig

Pacifisme

Da ødelæggelserne i Europa nåede til en ende i 1945, slog de europæiske lande ind på en politisk kurs, hvor militær slagkraft blev afviklet, og næsten alle ressourcer i stedet brugt på at opbygge en velfærdsstat med en lang række personlige goder og rettigheder. Samtidig forsøgte vi på verdensplan at iscenesætte os som dem, der kan opdrage andre lande, siger Henrik Jensen:

”Der sker en mærkelig arbejdsdeling mellem USA og Europa. Vi smider den militære styrke fra os og gør os dermed afhængige af USAs våbenmagt. Det er der en god del hykleri i, eftersom vi har brug for den sikkerhed, USA garanterer os, mens Europa samtidig kan fremstå som en nærmest pacifistisk stormagt, som kan rejse Jorden rundt og fortælle, hvor slemt det gik for os. Samtidig prøver vi at bilde de andre ind, at vores tankesæt om demokrati og menneskerettigheder er universelle, selvom det kniber med opbakningen.”

Autoritetstab

I det gamle autoritetsbaserede samfund blev samfundets orden i høj grad opretholdt gennem kontrol. Officerer, fædre og skolelærere var respekterede og ofte ligefrem frygtede. Afmonteringen af disse autoriteters magtudøvelse beskrives ofte som det 20. århundredes store succeshistorie, men succesen har også haft en pris.

”Det er rigtigt, at den vertikale autoritet nogle gange blev misbrugt, så man let kunne få nogen på ørerne i skolen eller familien. At det ikke længere er tilladt at straffe efter forgodtbefindende kan bestemt ses som et fremskridt. Min pointe er, at vi bevæger os ud ad et helt andet spor i forhold til lærere og forældre, som helt fratages autoritet. Vi kommer til at mangle retning og mening med det hele.”

Teknologisering

Mens hensyn og afhængighed i forhold til andre glider i baggrunden, begynder det moderne menneske at flytte stadig mere fokus over på ting og maskiner. Der gik mange år, før vi for alvor lod tv, computere, mobiltelefoner og iPads overtage levende menneskers plads, men der er tegn på, at fremmedgørelsen af individet til fordel for en medieskabt og teknologisk baseret levevis kan føres tilbage til den teknologisering, som prægede Første Verdenskrig:

”Før 1914 var der en fælles forestilling om et forsyn, som holdt sammen på det hele. Den blev dels erstattet af en fornemmelse af, at verden er en maskine.”

Terapeutisk orientering

Et af de mange blivende resultater af Første Verdenskrig er, hvad Henrik Jensen kalder den terapeutiske orientering af samfundet. Alene antallet af psykologer i det moderne samfund afspejler, hvor stærkt vores fokus er blevet rettet imod det enkelte individ som offer for uhensigtsmæssige omstændigheder, som andre må hjælpe det med at overvinde:

”Første Verdenskrig var gavnlig for Freuds psykoanalyse. Lige siden man under Første Verdenskrig så, hvordan tusindvis af mennesker kunne bryde sammen på grund af granatchok, har det vestlige menneske haft stærkt fokus på sin egen psykiske sundhed.”

Ateisme

En kritisk distance til kristne dogmer har præget vestlig kultur siden oplysningstiden, og da Første Verdenskrig brød ud, havde den tyske filosof allerede erklæret Gud for død. Men verdenskrigen fik stor direkte betydning for gudstroen, ikke mindst fordi de militant ateistiske bolsjevikker kom til magten i Rusland i 1917 og oprettede Sovjetunionen.

Og i vores del af verden forenes den vesteuropæiske kritiske distance til tro med den enorme følelse af svigt, afmagt og håbløshed, som en hel generation tager med sig hjem fra slagmarken. Også i synet på religion kommer Europa til at skille sig ud i forhold til andre verdensdele op gennem det 20. århundrede:

”Der sker et grundlæggende tab af referencer opad. Det omfatter ikke kun de mennesker, som udgør samfundets autoriteter. Det omfatter også Gud.”