Borgerkrigens store dilemmaer eksisterer stadig

Flere stridspunkter fra USA's blodige borgerkrig er fortsat høj-aktuelle. Hvor meget må stater blande sig i borgernes frie valg, og hvordan undgår krigsførende nationer, at krige trækker ud i årevis?

Med nordstaternes sejr i Den Amerikanske Borgerkrig blev slaveri i USA officielt gjort ulovligt. Det skete i december 1865. Billedet fra 1864 viser et hus i Atlanta, Georgia, hvorfra der blev solgt slaver.
Med nordstaternes sejr i Den Amerikanske Borgerkrig blev slaveri i USA officielt gjort ulovligt. Det skete i december 1865. Billedet fra 1864 viser et hus i Atlanta, Georgia, hvorfra der blev solgt slaver. . Foto: Mary Evans Picture Library.

Konsekvensen af nordstaternes sejr i Den Amerikanske Borgerkrig var ganske håndgribelig: Slaveri blev officielt gjort ulovligt i USA i december 1865, omtrent otte måneder efter at sydstaterne havde kapituleret.

En århundreder lang praksis var dermed kriminaliseret, omend den totale afskaffelse af det amerikanske slaveri strakte sig hen imod 1900-tallet. Omkring 600.000 slaver var blevet fragtet fra Afrika til USA, men mens slaveriet i de amerikanske nordstater blev afskaffet i begyndelsen af 1800-tallet, tog det fart i sydstaterne. Her knoklede slaverne med tobaks-, ris- og bomuldsproduktion. Der skulle en blodig borgerkrig til for at komme det amerikanske slaveri til livs.

Hvor slaveriet i dag er fortid, diskuteres andre af borgerkrigens aspekter fortsat.

Brian Wills, leder af Kennesaw State Universitys center for studier af Den Amerikanske Borgerkrig, opsummerer:

”Den Amerikanske Borgerkrig påvirkede den verden, som det 19. århundredes mennesker levede i, og påvirkningen har været der lige siden. Emner som staters rettigheder, løsrivelse og frigørelse har fortsat resonans i nutidens verden.”

Blandt andet er det til stadig debat, hvor meget en stat bør bestemme over sine borgere. I USA har det særligt været tilfældet med den voldsomt diskuterede sundhedsforsikring Affordable Care Act (lov om pleje, folk har råd til, red.), også kendt som ObamaCare, fra 2010. Flere end syv millioner amerikanere har nu tilmeldt sig ordningen, men på vej mod udformningen af loven protesterede især mange republikanske politikere mod, at staten blandede sig i folks sundhed. William Blair, leder af borgerkrigscentret ved Pennsylvania State University, trækker paralleller til borgerkrigen:

”En af borgerkrigens største debatter var, i hvor høj grad regeringer skal diktere vores liv. De spørgsmål debatterer vi stadig,” siger han til det amerikanske medie CNN.

De blodige aspekter fra Den Amerikanske Borgerkrig kan også med lethed findes i dag. Kriges anatomi har nemlig ikke ændret sig afgørende i de 150 år, der er passeret siden borgerkrigen.

Et eksempel: Da USA planlagde at invadere Irak i 2003, erklærede daværende vicepræsident Dick Cheney, at de amerikanske tropper ville blive modtaget som befriere i Irak. Historien har med skræmmende klarhed vist, at det ikke var tilfældet. Irak-optakten var slående i sin lighed med optakten til borgerkrigen, anfører Emory Thomas, forfatter til bogen ”The Dogs of War” (Krigens hunde, red.) om tiden op til Den Amerikanske Borgerkrig.

I optakten til borgerkrigen regnede nordstaterne med præsident Lincoln i spidsen ikke med, at de af Sydens borgere, der ikke holdt slaver, ville kæmpe indædt for retten til at gøre det. Og i Syden troede man ikke, at nordstaterne var villige til ligefrem at gå i krig for at holde sammen på USA. Og hverken nord eller syd havde forudset, at borgerkrigen ville være så langvarig og resultere i så store tabstal. Det samme kan konkluderes om George W. Bush-regeringens forventninger til Irak-krigen.

Og endelig: Hverken forhenværende vicepræsident Cheney eller syd- og nordstatslederne kendte den fjende, de gik i møde, da krigen indledtes i 1861.

”Cheney troede, at det (Irak, red.) ville blive som i Frankrig i 1944 (D-dag, red.), men det endte som i Georgia i 1864. Og Amerikas ledere anno 1861 anede ikke, hvad de foretog sig. De var ganske enkelt ikke indstillede på at overveje krigens ubehagelige følgevirkninger,” siger Emory Thomas til CNN.