På en klar dag med god sigtbarhed kan man skimte den tyske kyst, når man står ved Rødbyhavn. Det kunne man også for 6000 år siden, da en større gruppe jægere og storfiskere holdt til i strandområdet her.
Så mon ikke de også har spejdet ud i horisonten og undret sig over, hvad der mon lå på den anden side. Flere genstande fra Femern-udgravningerne tyder på, at de har gjort tanke til handling.
Fund af en del keramik af en type, der i Tyskland går under betegnelsen Arkadenrandkeramik, viser, at der har været kontakt imellem stenalderfolkene på den danske side og samtidige, tyske bopladser. Måske er keramikken ikke tysk fremstillet, men inspirationen er helt sikkert tysk.
”Når det gælder keramik, finder vi sjældent kar eller skår fra stenalderen, der sikkert kan bestemmes som import. De var nok for skrøbelige og gik for nemt i stykker under transporten. Men idéerne om, hvordan keramikken skulle udformes, kunne jo let transporteres. Ved Rødbyhavn har vi fundet lokalt produceret keramik, der både idémæssigt og formgivningsmæssigt er inspireret af nord- og mellemtysk keramik,” fortæller arkæolog Søren Anker Sørensen fra Museum Lolland-Falster.
Og når det gælder internationale kontakter i forhistorisk tid, er det ifølge Søren Anker Sørensen vigtigt også at huske på idéerne frem for kun genstandene:
”I forbindelse med langdistancekontakter og udveksling fokuserer mange arkæologer alt for ofte alene på at påvise genstande af fremmed oprindelse. Men i virkeligheden kan man også se, hvordan idéer og teknologier vandrer mellem de forskellige kulturer. For eksempel har Michelsberger-kulturen i Mellemtyskland i allerhøjeste grad præget især den tidligere tragtbægerkulturs keramik herhjemme.”
Et andet Femern-fund, der også peger på en tæt kontakt imellem Danmark og Tyskland, er en såkaldt T-formet hjortetaksøkse, der var udbredt både i Jylland og Nordtyskland. Da den tyske kyst ligger nærmest Rødbyhavn, er den sandsynligvis kommet ad den vej.
Men hvor keramikken var lokalt produceret efter tysk inspiration, er hjortetaksøksen sandsynligvis et rent tysk produkt. Der er nemlig kun fundet tre af slagsen øst for Storebælt, så man har næppe fremstillet typen lokalt. Den håndværksmæssige tradition for denne type T-formede økser var ikke til stede her.
Så både genstande og idéer er sejlet over Femern Bælt allerede i stenalderen. Men da al transport dengang foregik i stammebåde med en temmelig begrænset lasteevne, er det faktisk imponerende, hvor meget der alligevel kom den vej.
For i kølvandet på keramik-inspirationen og de T-formede hjortetaksøkser kom den virkelig tunge last, nemlig bondekulturen. Både idéen om et liv som agerbruger og kvægholder, men også det rent fysiske: sædekorn og avlsdyr. For hverken kvæg, får, geder eller de tidligste kornsorter var til stede i den danske natur.
”Indførelsen af bondesamfundet herhjemme er altså sket med stammebåd. Så det har naturligvis taget sin tid. Og der var næppe mange kvægholdere på den tyske side, der havde så mange dyr, at man lige kunne sælge en hel besætning til en dansk stenalderbonde in spe. Derfor må det nødvendigvis være sket ganske langsomt og trinvist, som vores udgravninger ved Femern også tyder på. Og så kan man jo ikke lade være at grine lidt ved tanken om dem, der har skulle sidde i stammebåd med en nyindkøbt avlstyr,” smiler Søren Anker Sørensen.
Så kontakten mellem stenalderfolkene på hver sin side af Femern Bælt er uomtvistelig og betydningsfuld. Men vandvejen var også datidens motorveje, så E47 og Autobahn1 stødte så at sige også sammen ved Rødbyhavn allerede for 6000 år siden.