Nyfunden vikingeborg fortæller meget om Harald Blåtand

Fundet af endnu en ringborg fra Harald Blåtands tid tegner et billede af et hidtil uset magtapparat og en særdeles stærk konge, der lagde både Danmark og Norge under sig

Et rekonstrueret vikinge-langhus, der står i Trelleborg ved Slagelse.
Et rekonstrueret vikinge-langhus, der står i Trelleborg ved Slagelse. Foto: Kjeld Olesen.

I september i år fandt arkæologer fra Aarhus Universitet og Danmarks Borgcenter i Vordingborg ganske sensationelt en ny ringborg fra vikingetiden, så man nu er oppe på seks ringborge opført under Harald Blåtand og fordelt over hele kongeriget.

Hvor man hidtil har henført dem til slutningen af Haralds regeringstid, hælder man nu til, at deres opførelse er påbegyndt tidligere.

”Fundet af den seneste ringborg vest for Køge understreger med al tydelighed, hvilken stor magt der lå bag hele Harald Blåtands regeringsførelse. Med den borg står hans forsvarssystem mere helstøbt, og han havde befæstet hele landet,” forklarer professor Søren Sindbæk fra Aarhus Universitet, der var med til at lokalisere den nye ringborg.

”Med den nye ringborg går vi grundigt til værks med at undersøge selve byggearbejdet, for det er jo ikke bare en forsvarsvold. Der er flyttet rundt på så megen jord og undergrund, at det er fuldt på linje med moderne ingeniørarbejde og kun kan afføde voldsom respekt. Det har krævet en stærk organisation at opføre så stort et byggeri så mange steder i landet på en gang. Så Harald Blåtand er en helt anden slags leder både i forhold til dem før ham og dem efter,” fortsætter Søren Sindbæk.

Derfor kommer teorien om, at Harald Blåtand kunne have plyndret de rige Oseberg og Gokstad-gravhøje i Norge, heller ikke bag på Søren Sindbæk:

”Når der sker noget stort og noget anderledes på det her tidspunkt, så er det et meget godt bud at se Harald Blåtand stå bag. Han opførte nogle uhørt store bygningsværker, der har involveret en hel masse mennesker. Han etablerede sit eget møntsystem og fik folk til at acceptere, at betaling skulle ske med hans mønter. Han tænkte i det hele taget stort og nyt og anderledes helt fra begyndelsen.”

Harald Blåtand var også den første kristne regent i Norden. Om han valgte at bruge sin religion i opgøret med nordmændene, vides ikke med sikkerhed. Men Harald Blåtand stillede da en kristen dåb som ultimatum til sin jarl, Håkon Jarl Sigurdsson, fra Trøndelag, der en periode fungerede som Haralds skattekonge i Norge.

Håkon Jarl Sigurdsson vendte sig imidlertid imod den danske konge og frasagde sig kristendommen igen.

”Religion kan have spillet en rolle i Haralds fremfærd i Norge, men det meste var nok politisk funderet. Derfor kan hans ødelæggelse af Oseberg og Gokstad-højene måske også have været et hævntogt for at straffe mangel på loyalitet og straffe dem, der har svigtet ham. For at skænde en grav lugter af nid, hvis man skal følge datidens tankegang,” pointerer Søren Sindbæk.

De skriftlige kilder omtaler optøjer imod Harald Blåtands overherredømme i de norske områder, så en straffeaktion ville være forventelig. For selvom Harald formår at vinde hele Norge, glider magten ham af hænde.

”Trods alle sine bygningsværker, kilder og fund står Harald Blåtand fortsat som lidt af et mysterium for os. Han er en vikingekonge så anderledes fra alle de andre og gør så uventede og storslåede ting. Så vi må håbe, at for eksempel fundet af den nye ringborg kan bringe os videre med at rekonstruere hans regeringstid,” siger Søren Sindbæk.

Allerede nu tegner der sig dog et billede af en meget visionær og viljestærk, men også brutal politisk strateg og konge i Harald Blåtand.