11. århundrede: Det store skisma
Hovbakke: Med det store skisma i 1054 førte en splittelse, som fik kæmpestor betydning i mange, mange århundreder fremover.
Dengang blev kirken delt i den romersk-katolske kirke og i den byzantinske østlige kirke, da patriarken af Konstantinopel (det nuværende Istanbul) valgte at bryde med paven i Rom - og det førte i praksis til, at Vesteuropa og Østeuropa i de kommende århundreder udviklede sig forskelligt fra hinanden både økonomisk, politisk, socialt og kulturelt.
Mens den byzantinske kirke kom til at virke konserverende på Østeuropa, så Østeuropa blev mere konservativt, så var den romersk-katolske kirke - blandt andet på grund af den store rolle, som kirken kom til at spille politisk i mange vesteuropæiske lande - med til at skabe en helt anderledes dynamik og udvikling i Vesteuropa. Derfor har det store skisma haft enormt stor betydning.
12. århundrede: Det riddelige kodeks
Johannessen: Tanken om, at vi skal opføre os anstændigt og ordentligt over for hinanden, er langt fra nogen ny opfindelse - faktisk har hele vores idé om det civiliserede samfund sin rod i det ridderlige kodeks fra det 12. århundrede.
Dengang samlede Eleanor af Aquitanien (i det nuværende Frankrig) en masse af tidens kloge hoveder og lysende intellekter ved sit hof, og ved det hof opstod forestillingen om ”det ridderlige” - tanken om, at en ridder ikke bare skal kunne slå på tæven, men at han også skal være et dannet menneske.
I praksis bliver der nedfældet en række krav til ridderskabet, som grundlæggende handler om, at man skal opføre sig ordentligt, behandle fattige og værneløse anstændigt, beskytte dem, der ikke kan beskytte sig selv, og være et moralsk foregangsbillede for andre.
Indtil da var vi grundlæggende bare en flok voldspsykopater, så på den måde er det ridderlige kodeks et enormt vigtigt stormskridt fremad i civiliseringsprocessen.
Og selvfølgelig er der masser af ting, der har ændret sig siden dengang - men hele forestillingen om, at man skal opføre sig anstændigt, stammer derfra.
13. århundrede: Marco Polo
Johannessen: Marco Polo var med til ændre hele den europæiske selvforståelse, da han i 1298-1299 fik nedfældet og udgivet en beretning om sin rejse til Kina, som varede fra 1271 til 1295.
Man kendte godt Kina, men man havde ikke været der, fordi handlen med landet foregik gennem flere led via Silkevejen.
Og europæerne sad dengang med en holdning, som man havde arvet fra romerne, om, at der nok lå noget derude, og at der boede mennesker - men at det var sådan nogle, der famlede rundt i uvidenhed og ikke var værd at beskæftige sig med. Og så fik man pludselig denne melding om, at de på nogle punkter var et langt, langt mere udviklet folk, end vi selv var - det var noget af et kulturchok.
Marco Polos rejseberetning var datidens bud på en bestseller - den kom i kolossalt mange afskrifter, og der var stor efterspørgsel efter den - og selvom begrebet etnologi først opstod mange hundreder år senere, så var beretningen ét af de første etnologiske værker med beskrivelser af andre folkeslags sæder og skikke.
Nok blev etnologien ikke født med Marco Polo, men han fik den udbredt.
14. århundrede: Den Sorte Død
Hovbakke: Den Sorte Død - pestepidemien, som hærgede Europa i midten af 1300-tallet - er den afgørende begivenhed i det 14. århundrede.
Epidemien, som varede fra 1347 til 1352, slog op mod 50 procent af hele Europas befolkning ihjel, og den havde vidtrækkende konsekvenser for hele balancen mellem de forskellige samfundsgrupper. Pesten førte til et stort tab i antallet af bønder - og det betød en stor svækkelse af adelen i Europa, fordi stormændene og godsejerne ikke længere kunne udnytte og presse bønderne så meget som tidligere, men i stedet blev nødt til at give dem bedre arbejdsvilkår.
Det førte på længere sigt til store sociale forbedringer for bondebefolkningen i store dele af Europa.
Adelens svækkelse førte samtidig til, at de europæiske konger kunne samle meget mere magt i deres hænder, og det var i de efterfølgende århundreder med til at styrke konge- og centralmagten i de europæiske stater - og førte til, at de europæiske konger var i stand til at tage ud i resten af verden for at ekspandere, erobre og kolonisere områder i eksempelvis Amerika og Afrika.
15. århundrede: Columbus
Hovbakke: Da Columbus i 1492 stævnede ud for at finde den vestlige søvej til Asien, havde europæerne ikke megen idé om, at der stadig lå land derude, som man endnu ikke havde opdaget.
På det tidspunkt troede mange mennesker ikke, at jorden var rund, og troede derfor, at man ville sejle ud over en kant på et eller andet tidspunkt - så ingen havde drømt om, at der var et nyt, stort uopdaget kontinent.
Derfor kom det som noget af en overraskelse, da Columbus - i stedet for at finde til Asien - opdagede og etablerede kontakt mellem Europa og Amerika. Opdagelsen fik på længere sigt mange konsekvenser:
Det fik den konkrete konsekvens, at europæerne koloniserede det nye land, og at blandt andet USA senere opstod.
Men mere vigtigt førte Columbus' opdagelse af Amerika til den fuldstændig grundlæggende ændring, at europæerne med ét fik ændret hele deres verdensbillede og forestilling om, hvordan verden er skruet sammen.
16. århundrede: Reformationen
Hovbakke: Den evangelisk-lutherske reformation i 1517 førte ikke bare til dannelsen af den protestantiske kirke - den førte også til en ny opdeling af Europa i et Nord- og Sydeuropa, som i de efterfølgende århundreder kom til at udvikle sig meget forskelligt. I Nordeuropa mistede den romersk-katolske kirke sin politiske og økonomiske magt, blandt andet fordi kirken mistede store dele af sine jordbesiddelser, som havde været meget omfattende indtil dette tidspunkt.
I stedet blev Nordeuropa præget af en større grad af lighed i modsætning til Sydeuropa, hvor den katolske kirke stadig havde stor magt og autoritet.
Sporene af den opdeling kan vi stadig se i dag - eksempelvis mener en del historikere, at den universelle velfærdsstat, som findes i Nordeuropa, og hvor staten spiller en stor rolle i at sikre velfærd for alle, bunder i vores protestantiske ophav og den lutherske tilgang om, at lighed er vigtig.
17. århundrede: "Bill of Rigths"
Johannessen: Englands ”Bill of Rights” (lov over rettigheder) fra 1689 var det første større skridt mod parlamentarisme, og dokumentet er et af de vigtigste for den europæiske demokratiske udvikling. Den blev nedfældet i en tid, hvor enevælden ellers var det helt store løsen i Europa - herhjemme indførte vi enevælde i 1660, og i England var Karl 2. kommet på tronen og havde lagt an til det samme. Men så kom denne traktat, ”Bill of Rights”, som var en form for forretningsaftale mellem det engelske parlament og kongen, og som gik ud på at begrænse kongens indflydelse på parlamentet. Og den indskrænkede kongens indflydelse temmelig meget. Pludselig var der - i teorien, i hvert fald - fuldstændig vandtætte skotter mellem monarken og parlamentet, og dermed blev parlamentet med ét til noget, som skulle føre kontrol med kongen. Det var første gang, at man så den slags i Europa, og dokumentet fik siden stor indflydelse på ordlyden i en række forfatninger - blandt andet den franske forfatning under revolutionen og på den amerikanske selvstændighedserklæring.
18. århundrede: Dampmaskinen
Hovbakke: James Watts dampmaskine fra 1769 var et afgørende nybrud. Faktisk blev den hele forudsætningen for den industrielle revolution. Nok fandtes der en dampmaskine i forvejen, men den var ikke særligt effektiv - men da James Watt i 1769 tog patent på sin dampmaskine, fandtes der pludselig en maskine, som var effektiv nok til for alvor at bruge til industrialisering. Og den industrielle revolution ændrede alt: Fra at være gammeldags traditionelle landbrugssamfund gik vi til at være moderne industrisamfund, hvor en meget stor del af befolkningen pludselig beskæftigede sig med andet end at producere fødevarer, fordi man kunne bruge arbejdskraft på andet. Det gav mulighed for en kæmpe befolkningsvækst, i forhold til hvad man havde oplevet tidligere. Og industrialiseringen gav samtidig mulighed for fremskridt inden for sundhed og en hel masse andre ting. Den industrielle revolution havde en kæmpestor betydning på alle mulige forskellige måder, og det var James Watts dampmaskine med til at sparke i gang.
19. århundrede: Charles Darwin
Johannessen: Da Charles Darwin i 1859 udgav ”The Origin of Species” (Arternes Oprindelse), markerede det et gennembrud for den empiriske, videnskabelige metode og samtidig et kulturelt opgør med de sidste rester af middelalderens dogmatik. Darwins epokegørende værk varslede en helt ny, rationel, undersøgende og videnskabelig tid, hvor verden forstås ved nøgterne undersøgelser og eksperimenter og ikke ved urørlige, i forvejen fastlagte, sandheder - i praksis fik vi skilt tro og videnskab, og det var noget, der udfordrede hele det europæiske verdensbillede. Selvom vi i dag som regel godt kan snakke om tingene uden at smide ting i hovedet på hinanden, så var det på det tidspunkt ret dristigt af Darwin at stille sig op og sige, som han gjorde. Overordnet blev han mødt med fordømmelse af folk, som sagde ”niksen biksen, det kan vi ikke have, vi stammer ikke fra abekatte”. Men ikke desto mindre lagde hans værk kimen til, at Bibelen mere blev en moralsk ledetråd end en teknisk ledetråd. Og markede, at den moderne videnskab slog igennem.
20. århundrede: Massemedier
Johannessen: Udbredelsen af elektroniske massemedier er den største revolution, vi har haft siden den industrielle revolution. Med opfindelsen af den elektriske telegraf i det 18. århundrede kunne man nå en lille gruppe af mennesker. Men med udbredelsen af radioen og siden tv og internettet har vi i det 20. århundrede fået et elektronisk båret informationssamfund, som fuldstændig har vendt op og ned på verden. Vores lille, velkendte og trygge verden er væk - hvor man i gamle dage kunne overskue verden, fordi den var den afstand, du kunne se eller gå på en eftermiddag, skal vi lige pludselig til at forholde os til alting i hele verden på én gang.
Men samtidig betyder det, at vi lærer verden mere at kende - forestillingen om, at andre folk er mystiske og mærkelige, er noget, som er på vej ud, for nu kender vi dem og er i kontakt med dem. Verden er med de elektroniske massemedier blevet mindre og mere demokratisk.