1864-krigen på havet

I ny bog af direktøren for Fregatten Jylland, Benno Blæsild, ses krigen for første gang fra de involverede søfolks synspunkt

Bogomslag. Foto: John Jensen

Den del af krigen i 1864, der foregik på havet, har hidtil ikke haft megen bevågenhed. Ifølge historikeren Benno Blæsild, der er direktør for Fregatten Jylland i Ebeltoft, er den mest udbredte opfattelse, at krigen til søs var begrænset til få, ubetydelige sammenstød, der ingen indflydelse havde på krigen.

Blæsild mener imidlertid, at netop på havet havde Danmark haft en mulighed for at modificere det totale nederlag. Blæsild anfører, at de tusindvis af mænd, der satte livet på spil i farvandet omkring Jylland, kunne have ændret den samlede situation til fordel fra Danmark. Betingelserne var angiveligt til stede. Men som forfatteren skriver: ”Selvom den danske flådes overlegenhed var en af de styrkepositioner, som indgik i den danske strategi for krigens forløb, så viste man fra politisk hold ingen interesse for at opsøge de muligheder, den stærke danske flåde gav”.

Bogen er den første, hvor krigen i 1864 belyses ikke fra politikernes, men fra de involverede søfolks synspunkt. Det drejede sig på dansk side om i alt 6747 personer, hvis barske virkelighed læserne via øjenvidneskildringer kommer endda meget tæt på. Blæsild skriver med indlevelse og stor kyndighed og er ned til de mindste detaljer fortrolig med krigens hverdag til søs.

Hans overordnede hensigt har været at give de danske søfolk, der udkæmpede krigen på havet, den opmærksomhed, som de ”gjorde sig fortjent til” - hvilket dog ikke forhindrer, at vi samtidig er med hos ”fjenden”. Den samlede historie har forfatteren tilrettelagt som ”en flydende fortælling”, hvor han med nerve og episk gennemslagskraft følger udvalgte historiske personer gennem de beskrevne begivenheder.

Hovedvægten er lagt på slaget ved Helgoland den 9. maj 1864. Med 18 døde på dansk side og 51 på østrigsk. Når Benno Blæsild udpensler, hvordan slaget oplevedes af den sveddrivende besætning på det hede batteridæk på Fregatten Jylland, giver han samtidig en prøve på sin evne som effektiv stemningsmager:

”En kakafonisk bas af lyd sammensat af uafladeligt dundrende kanondrøn fra batteriets egne kanoner, blandet med larmen fra vejdækkets kanoner ovenover og den konstante tornende buldren fra østrigernes kanoner” - og som om dette ikke var nok, hørtes pludselig ”en underlig fremmedartet knasende og bragende lyd umiddelbart efterfulgt af et højt skrig. Det var den første østrigske kanonkugle, der slog gennem Jyllands 50 cm tykke skibsside.”

Nok endte slaget ved Helgoland gunstigt for Danmark. Men Benno Blæsild fremhæver det først og fremmest, fordi det efter hans vurdering udgør det klareste eksempel på de ”katastrofale konsekvenser af den ukyndige politiske indblanding fra København”. Hans hovedargumenter mangler da heller ikke klarhed.

Han mener, at den danske blokade af farvandet omkring Helgoland kunne have bidraget til positive udslag for Danmark i det storpolitiske spil, men at chancen blev forspildt ”på grund af manglende interesse og sjusket kommunikation fra Marineministeriets side”. Og yderligere at ”uigennemskuelige og dårligt timede ordrer” spolerede muligheden for ”at opnå en betydende sejr over den østrigske eskadre”.

Hvor meget belæg Blæsild har for sin antydning af, at familieskabet mellem marineminister O.H. Lütken og chefen for de danske styrker, orlogskaptajn Edouard Suenson havde betydning, skal jeg ikke kunne sige. Sidstenævnte var svigersøn til ministeren, og Blæsild hævder, at han prioriterede familiemæssige og personlige hensyn højere end de militære.

”Krigen på havet” repræsenterer letlæst og engageret historieskrivning, der ikke kun henvender sig til fagfolk. Benno Blæsild er en medrivende fortæller, der giver fortiden en umiddelbarhed, som også gør den til en slags nutid.

Læg i øvrigt mærke til de mange fine illustrationer, bestående blandt andet af dokumentariske malerier og stik udført af øjenvidner - samt ikke mindst af samtidige fotografier.

grymer@k.dk