Ånden fra Florence Nightingale lever fortsat

Sygeplejen var en livslang gerning for Florence Nightingale, som i morgen ville være fyldt 200 år. Hun sikrede en moderne uddannelse af sygeplejersker, som var baseret på, hvad der virkede i felten

Som noget af det første gjorde Florence Nightingale og hendes sygeplejersker hovedrent på Scutari-hospitalet, hvor sårede soldater typisk ikke døde af deres krigsskader, men af tyfus og kolera. – Foto: Florence Nightingale Museum.
Som noget af det første gjorde Florence Nightingale og hendes sygeplejersker hovedrent på Scutari-hospitalet, hvor sårede soldater typisk ikke døde af deres krigsskader, men af tyfus og kolera. – Foto: Florence Nightingale Museum.

Da den britiske regering i takt med, at coronakrisen skærpede til, åbnede nye midlertidige hospitaler i blandt andet messecentre, fik de navnet Nightingale-hospitaler. Det viser, at den britiske sygeplejerske Florence Nightingale, der blev født den 12. maj for 200 år siden, stadig er symbolet på den selvopofrende sygeplejerske. Men historien er meget mere end fortællingen om kvinden, der hjalp de sårede britiske soldater fra Krimkrigen på Scutari-hospitalet i Istanbul.

”Da hun kom hjem fra Scutari, begyndte hun at se på sine optegnelser over patienterne, deres pleje, og hvad der virkede og ikke virkede. I dag hører vi meget om ’big data’ og evidensbaseret sygepleje. Og det er en del af arven fra Florence Nightingale,” forklarer direktør David Green fra Florence Nightingale Museet i London, hvor man havde planlagt en udstilling om den britiske omsorgslegende, indtil epidemiregler gjorde en aflysning nødvendig.

Museet ligger i tilknytning til St. Thomas-hospitalet i det centrale London, som har behandlet mange coronapatienter, herunder premierminister Boris Johnson. Det var også på St. Thomas Hospital, at hun i 1860 oprettede Florence Nightingale School of Nursing and Midwifery, som uddannede sygeplejersker og jordemødre. Skolen blev oprettet af en fond, der samlede store summer i hendes navn.

Da Florence Nightingale vendte tilbage fra Istanbul, var det med sygdommen brucellose, også kendt som maltafeber, og hun havde sikkert også posttraumatisk stress, forklarer David Green.

”Hun var gået fra et privilegeret liv til at arbejde på et hospital, som vi kun kan beskrive som rottebefængt slum. Men hun var også blevet en kendt person i offentligheden. Den eneste anden kvinde i samtiden, der var mere kendt, var dronning Victoria. Men hun havde det svært med offentlighedens opmærksomhed. Hun ville bare passe sit arbejde,” siger David Green, som videre fortæller, at hendes tjenesteiver betød, at hun ignorerede familiens bønner om at føre et mere normalt liv, da hun var tilbage i London.

At arven fra Florence Nightingale rækker ud over Storbritannien, er intensiv-sygeplejersken Luis Pitarma et levende eksempel på. Den 29-årige portugiser var tre nætter i træk ved Boris Johnsons side, da premierministeren var indlagt.

”Jeg har drømt om at arbejde på St. Thomas Hospital, siden jeg begyndte min uddannelse i Portugal i 2009, hvor jeg lærte om Florence Nightingale og hendes forbindelse til hospitalet,” fortæller han i et interview med avisen The Times.

Florence Nightingale var i sin ældre år svagelig, og den på fotoet 86-årige kvinde tilbragte det meste af sin tid i sengen. – Foto: Elizabeth Bosanquet/Florence Nightingale Museum.
Florence Nightingale var i sin ældre år svagelig, og den på fotoet 86-årige kvinde tilbragte det meste af sin tid i sengen. – Foto: Elizabeth Bosanquet/Florence Nightingale Museum.

Florence Nightingale blev 90 år, hvilket David Green kalder fantastisk i betragtning af hendes lidelser.

”Hun blev ved med at arbejde langt op i årene, til trods for hun var sengebundet de sidste år. Hun begyndte at miste synet, og man kan i hendes håndskrevne breve se, hvordan tingene ændrede sig for hende. Til sidst måtte hun diktere frem for at skrive selv,” forklarer David Green.

Hun skrev angiveligt 14.000 hele breve gennem årene. Selvom hun ikke brød sig om at være en offentlig person, var hun villig til at bruge sin egen og familiens indflydelse, når det var vigtigt i kampen for sygeplejen, hvad enten det så skete gennem et veltilrettelagt læserbrev til The Times eller et privat brev til premierminister William Ewart Gladstone, som hun naturligvis kendte.