Aleppo-kodeksen er den ældste udgave af den hebraiske bibel

Unesco har kåret en over 1000 år gammel jødisk bibel som et af verdens vigtigste dokumenter. Den blev skrevet for at sikre, at de hellige teksters ordlyd ikke blev glemt

En lille del af den 1000 år gamle bibel vises her frem under en udstilling i 2007 i Jerusalem. Det lille pergamentpapir er på størrelse med et Dankort.
En lille del af den 1000 år gamle bibel vises her frem under en udstilling i 2007 i Jerusalem. Det lille pergamentpapir er på størrelse med et Dankort. . Foto: Scanpix.

For over 1000 år siden frygtede en gruppe ledende jøder i Israel, at traditionen med at recitere Bibelen korrekt var ved at dø ud. Dermed risikerede fremtidens generationer af jøder at miste selve lyden af Guds ord.

Derfor opstod en tradition med at skrive den jødiske bibel, der svarer til Det Gamle Testamente, med nøje angivelser af, hvordan ordene skulle udtales. Mens tidligere bibeltekster blot havde bestået af de rå, hebraiske konsonanter, blev de nye bibler skrevet med både vokalangivelser og tegn for pauser og for, hvor trykket i ordet skulle lægges.

Den ældste bibel fra denne tradition er Aleppo-kodeksen. Den blev skrevet i hånden i det 10. århundrede og er i dag ikke blot den ældste udgave, der findes af den hebraiske bibel. Den er også en af de vigtigste tekster for både bibeloversættere og teologiske forskere og studerende.

Nu er dokumentets betydning også blevet anerkendt af FN's kulturorganisation, Unesco, der har tilføjet det til sin liste over verdens vigtigste skriftlige kulturarv.

”Aleppo-kodeksens betydning ligger især i dets autencitet. Den blev skrevet som en del af en tradition med at kopiere den hebraiske bibel, der er relateret til ødelæggelsen af Det Andet Jødiske Tempel i Jerusalem i år 70,” siger professor Eyal Ginio, der er direktør for Ben Zvi-instittutet i Jerusalem, som har ansvaret for Aleppo-kodeksen i dag.

Han forklarer, at jødedommen før ødelæggelsen var centreret om liturgien i templet. Men efter romerne lagde templet i ruiner, skulle religionen genfinde sig selv, og man begyndte derfor at lægge meget mere vægt på bibelteksterne. Med årene opstod der en stadig mere udviklet tradition med at skrive kopier af den hebraiske bibel. Og med det fornyede fokus på teksterne opstod der også et større fokus på, at bibelteksterne skulle være fuldstændig præcise gengivelser.

De ældste bibeltekster, der er fundet på hebraisk, er Dødehavsrullerne, hvor de ældste er dateret til over 300 år før templets ødelæggelse. Men der findes ingen eksemplarer af den jødiske bibel fra den over 1000 år lange periode mellem Dødehavsrullerne og Aleppo-kodeksen.

Det er dog ikke kun, fordi det er det ældste af sin slags, at Aleppo-kodeksen er unikt. Det specielle ligger også i dens form, siger Haggai Ben-Shammai, professor emeritus ved Det Hebraiske Universitet i Jerusalem og tidligere akademisk leder af Israels nationalbibliotek.

”Den bliver betragtet som den mest præcise version af Bibelen, der er skrevet. Aleppo-kodeksen er så præcis, at Maimonides (jødisk filosof og rabbiner fra det 12. århundrede, red.) eksplicit nævner den i et af sine værker om jødisk lov. Her siger han, at denne bibeludgave er så nøjagtig, at man ikke bør benytte sig af nogen andre udgaver,” siger han.

Man kender ikke til de præcise detaljer for oprindelsen af Aleppo-kodeksen. Man ved dog, at den er skrevet i Israel, og at den 100 år efter blev givet til en jødisk menighed i Jerusalem.

Og man ved, at den blev skrevet som en del af en helt ny tradition inden for kunsten med at kopiere bibeltekster i hånden. Fra omkring det 9. århundrede begyndte man nemlig at indsætte tegn for, hvordan ordene skulle udtales, i stedet for blot at skrive de hebraiske konsonanter.

”Det er en revolution i bibelskrivningen. Indtil da var hele traditionen for, hvordan man udtalte og reciterede teksten, hele den musikalske del af Bibelen, kun overleveret mundtligt. Angiveligt har der været en bekymring for, at traditionen ville forsvinde, så man besluttede sig for at nedskrive den for at bevare den,” forklarer Haggai Ben-Shammai.

Fordi Aleppo-kodeksen er den ældste udgave af den hebraiske bibel og bliver betragtet som den mest præcise, har den i flere årtier spillet en vigtig rolle for bibeloversættere og bibelforskere. Blandt andet er adskillige versioner af den protestantiske verdens bibeler oversat med udgangspunkt i Aleppo-kodeksen.

Der er dog forskellige traditioner i forhold til, hvilken udgave af den hebraiske bibel, man tager udgangspunkt i ved bibelforskning og oversættelse, siger Søren Holst, lektor i teologi på Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet.

Han forklarer, at mange teologistuderende, blandt andet også dem ved Københavns Universitet, sidder med en nyere bibel end Aleppo-kodeksen, når de skal studere Bibelen på hebraisk.

”Problemet er, at dele af Aleppo-kodeksen er gået tabt. Nogle skoler vælger så at sige, at man bruger de sider, der findes af kodeksen, og supplerer op med andre kilder til de sider, der mangler. Andre gør som os og siger, vi vil have hele bibelteksten fra samme forfatter,” siger han og forklarer, at alternativet til Aleppo-kodeksen er en bibeludgave, der er små 100 år yngre og hedder Leningrad-dokumentet.

I stedet bliver Aleppo-kodeksen brugt som et supplement, når de danske forskere og studerende bliver i tvivl om noget i Leningrad-dokumentet.