Arkæolog: Hår, dåser og brusehoveder hjælper os med at huske holocaust

Holocaust-arkæologi er et voksende felt, som giver genstande fra Anden Verdenskrig en større rolle i historieskrivningen. Bag hvert fund ligger en menneskelig fortælling, siger forfatter til ny bog, der udkommer på den internationale Auschwitz-dag den 27. januar

Aflivning. Nazisterne søgte en metode til at aflive så mange jøder som muligt på én gang. Der er fundet både zyklon B-gasdåser og brusehoveder fra udryddelseslejrene, som i dag er museumsgenstande. Auschwitz' lejrkommandant, Rudolf Höss, fortalte efter krigen, at man skulle bruge mellem fem og syv kilo zyklon B-gas for at myrde 1500 mennesker, som er det antal, der cirka var plads til i hvert af de store gaskamre.
Aflivning. Nazisterne søgte en metode til at aflive så mange jøder som muligt på én gang. Der er fundet både zyklon B-gasdåser og brusehoveder fra udryddelseslejrene, som i dag er museumsgenstande. Auschwitz' lejrkommandant, Rudolf Höss, fortalte efter krigen, at man skulle bruge mellem fem og syv kilo zyklon B-gas for at myrde 1500 mennesker, som er det antal, der cirka var plads til i hvert af de store gaskamre. . Foto: Gads Forlag.

En dåse. Et rejseur. En jakke. En asbesthandske. En flise fra et bruserum. I sig selv er disse ting måske ikke noget særligt. Men som del af det 20. århundredes største forbrydelse får de afgørende betydning for historieskrivningen. 

Den 27. januar er det 78 år siden, at den nazistiske udryddelseslejr Auschwitz blev befriet. Ud af lejren kom overlevende med beretninger om rædslerne i lejren og det systematiske mord på seks millioner jøder og andre minoriteter. Men i takt med at vidnerne forsvinder, får genstandene fra lejren og holocaust generelt større og større betydning for mindet om det mørke kapitel i menneskets historie. 

Holocaust er et kapitel, vi ikke bliver færdige med. Men som andre historiske begivenheder, der forsvinder længere og længere væk, bliver vi samtidig afhængige af fund fra den tid, vi fortsat vil være bevidste om. Derfor er holocaust-arkæologi et voksende felt i disse år især i Tyskland og Østrig. Herhjemme er Anders Otte Stensager blandt den gruppe af arkæologer, som kigger i jorden efter spor fra krigens tid.

"Holocaust beskrives oftest gennem skriftlige kilder, mens de fysiske efterladenskaber kun i mindre omfang inddrages," siger Anders Otte Stensager, der er arkæolog samt forfatter til flere bøger om kz-lejre og biografier om krigsforbrydere og gerningsmænd. 

Propaganda. Et postkort med billede af ”den evige jøde”, som var et stærkt element i den nazistiske antisemitiske propaganda i 1930’erne. Motivet blev brugt på udstillingen ”Den evige jøde" og rummer alle de stereotyper og fordomme, nazisterne forbandt med jøder. På udstillingen fandt man tilsvarende papmachéfigurer af jødens store næse og andre kendetegn. Jødehadet blev også udbredt gennem børnebøger.
Propaganda. Et postkort med billede af ”den evige jøde”, som var et stærkt element i den nazistiske antisemitiske propaganda i 1930’erne. Motivet blev brugt på udstillingen ”Den evige jøde" og rummer alle de stereotyper og fordomme, nazisterne forbandt med jøder. På udstillingen fandt man tilsvarende papmachéfigurer af jødens store næse og andre kendetegn. Jødehadet blev også udbredt gennem børnebøger.
Foto: Gads Forlag.

I hans nye bog, "Holocaust – fortalt gennem steder og genstande" med 25 nedslag, der udkommer på Auschwitzdagen, tegnes et billede af holocaust – ikke fortalt gennem ofre og overlevende, men gennem genstande, som bidrager til at give ofrene en stemme. 

"Bag hver genstand findes en menneskelig tragedie og en historie om, hvad et regime formåede at begå af grusomheder. Mine kolleger bruger eksempelvis meget tid på at finde og identificere personerne bag nogle af objekterne, som blandt andet fund af fangeemblemer fra kz-lejren Mauthausen i Østrig. Fælles for genstandene er, at de ikke kun repræsenterer en del af nyere tysk historie, men er en del af vores fælles europæiske historie og erindringskultur," siger Anders Otte Stensager. 

Særlige genstande og større anlægsspor har ikke fået samme opmærksomhed som de mange skriftlige kilder om Anden Verdenskrig og folkemordet, hvilket ifølge Anders Otte Stensager skyldes, at mange er overbeviste om, at ethvert bevis for holocaust allerede var fundet og fortalt. Men hver en sten er stadig altså ikke vendt i den historie, og det er her, at holocaustarkæologer er kommet ind i billedet de seneste årtier. 

Asbesthandsken. Slottet Sonnenstein indgik i nazisternes eutanasiaktion, som gik ud på at myrde udviklingshæmmede og sindslidende "patienter". På slottet byggedes gaskamre og krematorieovne bemandet af "brændere" med asbesthandsker. Slottet blev lukket i 1941.
Asbesthandsken. Slottet Sonnenstein indgik i nazisternes eutanasiaktion, som gik ud på at myrde udviklingshæmmede og sindslidende "patienter". På slottet byggedes gaskamre og krematorieovne bemandet af "brændere" med asbesthandsker. Slottet blev lukket i 1941. Foto: Gads Forlag.

Den danske arkæolog har udpeget 25 effekter og bygningsanlæg hovedsageligt fra internationale museer og har givet disse ting en ny samlet betydning i historien fra 1933 til 1945. Der er en kronologi i udvælgelsen, som indeholder antisemitiske propaganda-plakater fra det tidlige Nazityskland, en faldøkse, som blev anvendt til at halshugge tyske modstandsfolk, ødelagte toraruller fra Krystalnatten og en asbesthandske, som 'brændere' brugte ved krematorieovnene. Der er også billeder af afklippet hår og fliser, som gaskamre var bygget af. 

"Nogle af disse ting kender vi allerede godt, som for eksempel det ikoniske 'Arbeit macht frei'-skilt fra indgangene til flere lejre. Der er også genstande, som er nye og føjer nyt til historieskrivningen. Der er eksempelvis fundet smykker med indgraverede navne fra udryddelseslejren Sobibor i Polen, som har givet en gruppe hollandske jøder myrdet i lejren en stemme," siger Anders Otte Stensager.

Krystalnatten. På billedet ses bunker af toraruller og bønnebøger fra synagogen i Vogelsberg, som stammer fra natten mellem den 9. og 10. november 1938, også kaldt Krystalnatten, Tyske jøder blev overfaldet på gaderne, og jødiske butikker og synagoger i tyske byer blev ødelagt og brændt ned. Denne nat blev nazisternes antisemitisme til dediceret vold og overgreb sanktioneret af myndighederne.
Krystalnatten. På billedet ses bunker af toraruller og bønnebøger fra synagogen i Vogelsberg, som stammer fra natten mellem den 9. og 10. november 1938, også kaldt Krystalnatten, Tyske jøder blev overfaldet på gaderne, og jødiske butikker og synagoger i tyske byer blev ødelagt og brændt ned. Denne nat blev nazisternes antisemitisme til dediceret vold og overgreb sanktioneret af myndighederne. Foto: Gads Forlag.

Af de mere overraskende fund, som han er stødt på, er børnebøger, som det nazistiske regime udgav i 1930'erne.

"Der er tale om racistiske illustrerede bøger med børnehistorier, der skal 'opdrage' en tysk generation til at identificere jøder og deres adfærd. Eksempelvis er der en historie om en mor og et barn, som er ude og plukke svampe i en skov. De falder over en giftsvamp, som symboliserer jøden. Det er jo kun en lille del af det materiale, som tyskerne blev præsenteret for og som virkelig havde gennemslagskraft. Men børnebøgerne viser, hvor ond og systematiseret antisemitismen var i det tyske samfund." 

Faldøksen. En mindre guillotine blev anvendt af bødlen fra München Johann Reichardt til at halshugge systemkritikere, heriblandt søskendeparret Hans og Sophie Scholl fra modstandsbevægelsen Weisse Rose. Han henrettede omkring 3000 dødsdømte med faldøksen.
Faldøksen. En mindre guillotine blev anvendt af bødlen fra München Johann Reichardt til at halshugge systemkritikere, heriblandt søskendeparret Hans og Sophie Scholl fra modstandsbevægelsen Weisse Rose. Han henrettede omkring 3000 dødsdømte med faldøksen. Foto: Gads Forlag.

Arkæologiske udgravninger og undersøgelser af flere lejre kan præcisere, hvor bygninger og gaskamre var anlagt. De fleste tegninger blev brændt af nazisterne, så disse opdagelser er med til at give en ny geografisk indsigt i udryddelseslejre som Treblinka, Sobibor, Chelmno og Belzec og er endnu et bevis, som benægtere må forholde sig til, understreger Anders Otte Stensager, som undrer sig over, hvordan steder som Auschwitz igennem mange år ikke har gjort mere for at beskytte og bevare de udendørs anlæg for vejr og vind. 

Rejseuret fra Chelmno. Arkæologer har gennem årene fundet og udgravet utallige genstande, som har tilhørt de mange ofre i udryddelseslejren Chelmno. Et af fundene er et lille, meget medtaget, rejseur, som har en permanent plads i udstillingen ved lejren. Uret viser på uhyggelig vis, hvordan tiden gik i stå for de mange myrdede i lejren.
Rejseuret fra Chelmno. Arkæologer har gennem årene fundet og udgravet utallige genstande, som har tilhørt de mange ofre i udryddelseslejren Chelmno. Et af fundene er et lille, meget medtaget, rejseur, som har en permanent plads i udstillingen ved lejren. Uret viser på uhyggelig vis, hvordan tiden gik i stå for de mange myrdede i lejren. Foto: Gads Forlag.

"Det er en forpligtelse at sikre disse massive anlæg og bygningsrester fra holocaust, hvor der stadig er spor og genstande. Godt nok har man samlet store bunker af hår, kufferter, briller og så videre i en lejr som Auschwitz. Men turister kan stadig let bevæge sig hen over de efterladte bygningsrester uden tilstrækkelige afspærringer," siger Anders Otte Stensager, som samtidig anerkender, at der i de senere år er gjort en stor indsats for at etablere formidlingscentre ved mange tidligere udryddelseslejre.

Motto. Det kyniske og ikoniske motto ved flere nazistiske udryddelseslejre (her fra gitterporten til Dachau) "Arbeit macht Frei" (arbejde gør fri) er blevet et evigt symbol på holocaust.
Motto. Det kyniske og ikoniske motto ved flere nazistiske udryddelseslejre (her fra gitterporten til Dachau) "Arbeit macht Frei" (arbejde gør fri) er blevet et evigt symbol på holocaust. Foto: Gads Forlag.

I år er det 80-året for redningen af de danske jøder, som nazisterne også forfulgte og deporterede. De er også en del af holocaust, men der er ingen genstande fra det kapitel i bogen. Det skyldes, forklarer Anders Otte Stensager, at netop den historie er bredt kendt og fortalt, og at han med denne bog ikke ville genfortælle netop den danske rednings-og deportationshistorie.

I bogen finder man alligevel en en rød kz-jakke med en særlig dansk tilknytning. 

Fangedragten i Ravensbrück. Omkring 40 danske kvinder blev deporteret til Ravensbrück. Lejren var ofte overfyldt og fik kun gamle, snavsede klude som tøj. Denne rødfarvede jakke tilhørte modstandskvinden Johanne Hansen fra Als Husholdningsskole. Hun blev arresteret i oktober 1944. Det store kryds på ryggen betød, at man tydeligt kunne identificere hende som kz-fange.
Fangedragten i Ravensbrück. Omkring 40 danske kvinder blev deporteret til Ravensbrück. Lejren var ofte overfyldt og fik kun gamle, snavsede klude som tøj. Denne rødfarvede jakke tilhørte modstandskvinden Johanne Hansen fra Als Husholdningsskole. Hun blev arresteret i oktober 1944. Det store kryds på ryggen betød, at man tydeligt kunne identificere hende som kz-fange. Foto: Gads Forlag.