Prøv avisen

Arkæologiske fund bringer romersk korsfæstelse til live

Mens der findes mange skriftlige øjenvidneberetninger til korsfæstelse fra antikken, er kun ganske få arkæologiske levn blevet bevaret. Men dem vi har, bringer os tæt på korsfæstelsens virkelighed. I det følgende vil de tre ældste gengivelser af en korsfæstelsesscene blive gennemgået.

De tre tegninger giver en fornemmelse for den variation, romerne anvendte ved deres korsfæstelser. Den ene viser en kvinde, der hænger nøgen med fødderne naglet og benene trukket ud til siden. Hele hendes krop er mærket med piskeslag. Kristusfiguren med æselhoved står på et bræt eller på jorden og har en tunika på. Noget tyder på, at han også er pisket. Kristusfiguren på ædelstenen er bundet til korset ved hænderne, mens fødderne ser ud til at hænge frit ud til siden og eksponerer hans nøgenhed.

Variationen gjorde det nærmest til en morbid kunstart at korsfæste. Som kirkefaderen Augustin sagde, var målet med romersk korsfæstelse ikke kun at slå ihjel. Offeret ”forblev i live længe på korset, … så pinen ikke skulle ende for hurtigt”.

Indridset graffiti af korsfæstelse, Puteoli, Italien (2. århundrede e.Kr.)

I 1959 blev otte gæstehuse fra romersk tid udgravet i den italienske by Puteoli. I et af dem blev der fundet en cirka 40 cm høj graffiti-indridsning af en korsfæstet person, hvor navnet ”Alkimilla” stod skrevet over venstre skulder. Den korsfæstede er dermed udpeget til at være en kvinde.

Selvom indridsningen er gjort med grov hånd, træder en række detaljer tydeligt frem: Benene er naglet på hver deres side af korset, så underlivet er eksponeret. Alkimilla er hængt op nøgen, og de vandrette striber er sandsynligvis en gengivelse af piskespor. Korset er formet som et T, og hænderne er naglet til den tværgående bjælke. Endelig fornemmer man et skrig i ansigtsudtrykket.

Arkæologen bag udgravningen daterede væggen, hvor graffitien var lavet, til kejser Hadrians tid, det vil sige år 117-138 e.Kr. Dermed er det den ældste gengivelse af korsfæstelse, vi har.

Indridset graffiti af korsfæstelse, spottescene, Rom (2.-3. århundrede e.Kr.)

I 1857 fandt man i Rom i et bygningskompleks ved navn Domus Gelotiana lige ved siden af Circus Maximus en gengivelse af en korsfæstelsesscene indridset i puds på en væg. Selve det rum, hvor scenen var indridset, dateres med en vis usikkerhed til omkring år 200 e.Kr. Andre indskrifter på væggene gør det sandsynligt, at stedet husede et paedagoium, et pædagogikum, en drengeskole.

Scenen består af to figurer og en tekst: En dreng står som om han vinker til den korsfæstede, og den rå, indridsede tekst gør det tydeligt, at han tilbeder den korsfæstede: ”Alexamenos: tilbed gud!”, læser den. Eller ”Alexamenos tilbeder sin gud”, alt efter hvordan man tyder kragetæerne.

Den korsfæstede er hængt op i armene og har benene spredt ud til siden. Der er nogle plamager på hans overkrop, der kan tolkes som tegn på tortur. Men mest iøjnefaldende er æselhovedet. Det var et af de romerske standardudsagn om jøderne, at de var æseltilbedere. Nogle af de første kristne forfattere fortæller, at også de kristne blev mobbet af romerne som æseltilbedere. Scenen gøres komplet af, at æsel-Kristus ligesom Alexamenos er iført en simpel tunika trukket over hovedet. En normal romersk gud ville være svøbt i en toga. Med få streger er det lykkedes ”kunstneren” at skabe absolut modsætning mellem tilbedelse og tåbelighed.

Selvom indskriften ikke nævner ”Kristus”, er der ingen grund til at betvivle, at Alexamenos’ ”gud” er Jesus. Der er ingen andre eksempler i historien på tilbedelsen af en korsfæstet person.

Magisk ædelsten med korsfæstelsesmotiv (ukendt ophav, 2.-3. århundrede e.Kr.)

I 1964 blev en lille, men meget bemærkelsesværdig genstand fra det britiske nationalmuseums kælder offentliggjort: en ædelstensamulet, der gengiver en korsfæstelse. Den korsfæstede er en mand med skæg og langt hår. Hans arme er fastspændt til korset med reb ved håndleddet, og albuerne hænger løst ned. Han er nøgen, og benene er spredt ud til siden, tilsyneladende uden at være fastgjort til korsets lodrette pæl. Det er dermed en gengivelse, der sætter korsfæstelsens brutalitet og ydmygelse i fokus.

Rundt om korset er der en indskrift på græsk. Det samme er der på bagsiden. Ud fra sammenligninger med andre ædelstensamuletter dateres den til det 2. eller 3. århundrede e.Kr.

Det mest opsigtsvækkende er, at indskrifterne er kristne. Eller i hvert fald: De nævner Jesus Kristus. Men forskerne er uenige om, hvem der står bag ædelstenen. Samtidig med, at teksterne læser ”Søn, Fader, Jesus Kristus”, rummer de også magiske formularer og en bøn til den korsfæstede om ”befrielse”, der bruger et ord, der også kendes fra græsk-romersk religion, men ikke bruges i Ny Testamente.

Derfor mener nogle forskere, at det er en ikke-kristen magisk beskyttelses-formular, der gør brug af historien om en ”Jesus Kristus”, der kunne overvinde døden på et kors. Andre mener derimod, at vi her har historiens første gengivelse af kristen tilbedelse af den korsfæstede. Blot ikke i en helt ”ortodoks” udgave, da Jesus ikke er naglet, og da tilbedelsesformularen er blandet med græsk-romersk magi.