Arkæologs vildfarelse fik civilisation frem i lyset

Den tyske arkæolog Heinrich Schliemann troede i 1876, at han havde fundet sagnkongen Agamemnons grav. Han forstod aldrig, at han i virkeligheden var stødt på en af Europas ældste højtudviklede kulturer

Denne ring af grave er blevet opført i perioden 16. til 13. århundrede før Kristus. De imponerende ruiner har dermed været med til at præge det græske landskab i Peloponnes i op til 3600 år. –
Denne ring af grave er blevet opført i perioden 16. til 13. århundrede før Kristus. De imponerende ruiner har dermed været med til at præge det græske landskab i Peloponnes i op til 3600 år. – .

Heinrich Schliemann var en mand, som kollegerne gerne lo ad. Den tyske arkæolog opførte sig nærmest, som om han var besat af ”Iliaden” og ”Odysseen” – de to helteepos, som tilregnes den græske digter Homer. Adskillige eksperter rystede på hovedet ad Heinrich Schliemanns – efter deres mening – overdrevne begejstring for de antikke fortællinger. Men den, der ler sidst, ler bedst.

I ”Iliaden” beskriver Homer nemlig, hvordan kongen af Mykene, Agamemnon, belejrede byen Troja, og Heinrich Schliemann kom derfor på den idé at bruge teksten som vejviser for, hvor han skulle søge efter Agamemnons grav. I 1876 begyndte han en række udgravninger ved ruinerne i Mykene på den græske halvø Peloponnes, som skulle ændre verdens syn på græsk og europæisk historie.

Hans team bestående af 63 medarbejdere blotlagde en række imponerende grave fyldt med skatte. Blandt kostbarhederne var fem guldmasker, en række gulddiademer, mange guldsmykker, flere prægtigt udsmykkede dolke og adskillige kunstfærdigt udformede keramikfade.

I gravkamrene i Mykene fandt Heinrich Schliemann blandt andet fem guldmasker, hvoraf især to er blevet kendt i offentligheden. Den ene maske er udstyret med skæg, og fordi den er yderst detaljeret udformet, er den i folkemunde ofte blevet kaldt for ”Agamemnons maske.”  –
I gravkamrene i Mykene fandt Heinrich Schliemann blandt andet fem guldmasker, hvoraf især to er blevet kendt i offentligheden. Den ene maske er udstyret med skæg, og fordi den er yderst detaljeret udformet, er den i folkemunde ofte blevet kaldt for ”Agamemnons maske.” – Foto: Gaul/Badisches Landesmuseum og S. Mavrommatis/Hellenic Ministry of Culture and Sports.

”Opskriften på Schliemanns succes var netop hans urokkelige tillid til Homers antikke skildringer af den trojanske krig,” skriver arkæolog Tobias Mühlenbruch i det tyske historiemagasin Damals.

Tobias Mühlenbruch arbejder for det arkæologiske institut ved universitetet i Marburg, og han er også en af eksperterne bag en udstilling om den mykenske kultur, der vises i den tyske by Karlsruhe under titlen ”Mykene – die sagenhafte Welt des Agamemnon” – på dansk ”Mykene – Agamemnons sagnagtige verden”.

Heinrich Schliemann var overbevist om, at det var Agamemnons grav, han var stødt på i Mykene. Hans fund var en kæmpe sensation, men alligevel skulle det vise sig, at han tog fejl på ét punkt:

”Det var ikke Agamemnons grav, Heinrich Schliemann fandt. Videnskabsfolk er i dag overbeviste om, at hvis den trojanske krig overhovedet har fundet sted, og hvis Agamemnon i det hele taget har levet, så må det have været omkring år 1200 før Kristus. Gravene, som Schliemann fandt, er derimod fra det 17.–16. århundrede før Kristus. Det vil altså sige, at Schliemann forregnede sig med cirka 400 år. Gravene har snarere tilhørt Agamemnons forfædre end den store sagnkonge selv,” siger Bernhard Steinmann, der er arkæolog og kurator for udstillingen i Karlsruhe, til Kristeligt Dagblad.

Heinrich Schliemann var lige til sin død overbevist om, at han havde fundet Agamemnons grav.

Hvad han ikke vidste, var, at han rent faktisk havde opdaget en hidtil ukendt kultur – den mykenske kultur – og at hans udgravninger skulle ændre arkæologernes og historikernes opfattelse af udviklingen i Europa under bronzealderen.

Mange eksperter havde indtil Schliemanns udgravninger formodet, at de første højkulturer på det europæiske fastland opstod i årtusindet før Kristus, men den mykenske kultur havde sin blomstringstid i århundrederne fra 1600 til 1200 før Kristus – altså længe før de hidtil kendte højkulturer.

”Takket være Schliemanns udgravninger, først i Mykene og senere hen i Tiryns, begyndte flere arkæologer at se en sammenhæng mellem de ting, han bragte for dagens lys, og tidligere fund, som man indtil da ikke havde kunnet tidsfæste. Da andre arkæologer omkring år 1900 også udgravede paladset i Knossos, stod det klart for eksperterne, at der var tale om en ny og hidtil ukendt kultur,” skriver Tobias Mühlenbruch i magasinet Damals.

Heinrich Schliemann transporterede flere arkæologiske skatte illegalt ud af Grækenland og holdt sig heller ikke tilbage fra at ødelægge oldtidsfund, han stødte på under sine udgravninger, når han formodede, at der lå endnu større skatte gemt bag dem.

”Heinrich Schliemann var en stor pioner, men havde også gravrøveriske tendenser. Heldigvis havde han en god medarbejder i grækeren Panagiotis Stamatakis, som de græske myndigheder havde sat til at holde øje med udgravningerne. Panagiotis Stamatakis vidste, hvor vigtigt det var, at alt blev skrevet ned, og han dokumenterede fundene langt bedre end Schliemann. Grækerens dagbøger blev bevaret for eftertiden, så vi i dag er i stand til at se, hvad Schliemann rent faktisk udgravede dengang,” siger Bernhard Steinmann.J8