Prøv avisen
Isolationisme

Arven efter Pearl Harbor er på spil

Ingen gad lytte til Ernest Hemingway (1899-1961), da han under en ferie på Hawaii i 1941 advarede generalerne om, at de amerikanske kampfly var klumpet sammen og dermed lette mål. Her er Hemingway fotograferet som krigskorrespondent under de allieredes kampe i Chartres i Frankrig i 1944. – Foto: The Granger Collection/Polfoto

USA signalerer et opgør med det engagement i verden, japanernes angreb på Pearl Harbor satte i gang for 75 år siden, vurderer eksperter

Da de japanske bomber faldt ved Pearl Harbor, og 2459 amerikanere måtte lade livet, var det en påmindelse til USA om, at fred i hjemlandet kun kan sikres ved at skabe alliancer på den anden side af havene. Det 110 minutter lange bombardement af flådebasen på Oahu åbnede nemlig for, at USA gik ind i Anden Verdenskrig. Men når amerikanerne på onsdag mindes 75-året for angrebet ved Pearl Harbor, er det for mange med en fornemmelse af, at den åbenhed til verden, som angrebet forårsagede, snart kan være forbi.

Japanernes angreb udløste USA’s engagement i krigen og senere i handelsaftaler, krigs- og fredsalliancer. Men med valget af Donald Trump er der mange steder frygt for, at USA vender tilbage til mellemkrigstidens isolationisme.

”Valget af Donald Trump er et opgør med hele det tankesæt, som Pearl Harbor startede. Han vil bygge mure og gå tilbage til en nationalistisk politik, og man kan frygte, at det vil ødelægge det samarbejde, Pearl Harbor satte i gang,” siger Sten Rynning, professor på center for war studies på Syddansk Universitet og henviser især til den kommende præsidents markante holdninger til NATO-samarbejdet og handelsaftalen, der kaldes TPP.

Indtil det skæbnesvangre angreb var præsident Roosevelt og hans forgængere lykkedes med at føre en politik, der forebyggede europæisk kontrol i USA’s baghave, Latinamerika, ved hjælp af den såkaldte Monroe-doktrin. Dermed kunne de koncentrere sig om en isolationistisk politik, der hyldede amerikansk exceptionalisme.

”Indtil angrebet ved Pearl Harbor betragtede USA sig selv som ’en by på toppen af bakken’. Man følte sig tryg, fordi man havde styr på de nærmeste nabolande,” siger Sten Rynning.

Men den tryghed viste sig tidligt i Anden Verdenskrig at være falsk. USA havde stoppet eksporten af jern, stål og olie til Japan på grund af kejser Hirohitos invasion af Fransk Indokina (nu Vietnam), og det fik japanerne til at angribe USA’s flåde i Stillehavet.

Overraskelsesangrebet fandt sted om morgenen den 7. december 1941. Amerikanerne havde ignoreret radarernes advarsler og var fuldstændig uforberedte. 15 krigsskibe blev uskadeliggjort. Deriblandt krigsskibet ”USS Arizona”, hvis hele besætning på over 1000 mand blev dræbt. Tilmed blev 188 amerikanske fly ødelagt og 155 beskadiget.

Angrebet var et chok for amerikanerne, der ikke var blevet angrebet af en oversøisk magt siden den britisk-amerikanske krig i 1812. Heldigvis for amerikanerne var flådebasens hangarskibe på øvelse langt fra Hawaii, da angrebet fandt sted. Der var således stadig grobund for en frygtelig revanche.

”Angrebet ved Pearl Harbor førte til, at amerikanerne pludselig indså, at det var nødvendigt at engagere sig uden for USA for at skabe fred i deres eget land. Pearl Harbor bragte USA ind i en permanent alliance af venner i Europa og Asien,” siger Sten Rynning.

USA tilsluttede sig snart de allierede tropper og invaderede på D-dag 6. juni 1944 det nordlige Frankrig sammen med Storbritannien. Derefter gik det hurtigt med besættelsen af Tyskland. Krigen var dog ikke ovre med Hitlers selvmord 30. april 1945. Anden Verdenskrig sluttede først, da amerikanske flådestyrker udraderede den japanske kampgejst ved at smide atombomber over Nagasaki og Hiroshima og slå over 129.000 japanere ihjel.

USA var gået hårdt mod hårdt og stod nu som verdens eneste supermagt på grund af det økonomiske opsving, krigen havde ført med sig. Kort efter krigens afslutning grundlagde de allierede styrker med USA som tovholder De Forenede Nationer, FN, for at sikre verdensfreden.

Siden har USA deltaget i talrige globale konflikter, og man har med rette kunnet kalde USA for verdens politimand. Men ifølge professor emeritus på Roskilde Universitet Claus Bryld går verdensordenen en ny tid i møde, hvis USA’s nye præsident går mere isolationistisk til værks.

”Hvis Trump virkelig vil droppe handelsaftalerne med andre lande og dreje USA mere ind imod sig selv, vil vi få en verden, som minder mere om mellemkrigstiden, hvor USA nægtede at involvere sig i internationale affærer,” siger Claus Bryld.

Dengang nægtede den amerikanske kongres at ratificere aftalen om Folkeforbundet, der var en forløber for FN, efter Første Verdenskrig og koncentrerede sig i stedet om bilaterale aftaler. Meget lig Donald Trumps hidtidige udmeldinger. Hvis det sker, går verden en dyster tid i møde, mener Claus Bryld.

”Det vil blive en multipolar verden med mange forskellige magtcentre. Og det vil også blive en farligere og mere utryg verden, hvor der kan opstå alle mulige konflikter,” siger han.

75-året for angrebet ved Pearl Harbor mindes på Hawaii på onsdag den 7. december. Her vil politiske ledere og familier til de efterladte samles ved et skrogstykke af det slagne ”USS Arizona”, som den dag i dag er gravplads for over 1177 amerikanske soldater.8