Prøv avisen

At bede med fingrene

- Min krans er nærmest lidt grim, men det er vigtigt for mig at tingen ikke er hellig eller sakral i sig selv, men er en kær brugsting, som jeg har et forhold til, på samme måde som jeg har et forhold til mit kaffekrus, siger Liselotte Wiemer.

KRISTEN SPIRITUALITET: Man skal kende til det bibelske univers for at f udbytte af en Kristuskrans. Liselotte Wiemer underviser i brugen af den

Liselotte Wiemer er et ordmenneske. Som litteraturanmelder er hun det meste af sin tid omgivet af ord, men nr hun skal bede, trkker hun p flesansen. Hun er en af de tusinde danskere, der har taget biskop Martin Lnnebos Kristuskrans til sig. Forlaget Unitas vil ikke oplyse et njagtigt salgstal, men forlagsleder Peder Gundersen siger, at der er p 11 mneder er solgt mellem 5000 og 10.000 eksemplarer af kransen. I Sverige blev kransen lanceret for otte r siden og er solgt i over 100.000 eksemplarer$E[
Det er universelt i religioner at bruge kranse til bn. Nr man rrer ved en perle, bliver krop og tanke forenet i bn, siger religionshistoriker Kate stergaard fra Kbenhavns Universitet og fortstter:

- Salget af bedekranse skal ses i forlngelse af, at flere danskere i jeblikket kber ting til deres lidt difuse religisitet. Tnk p interessen for krystaller.

Det er tre r siden, Liselotte Wiemer, 47 r, gik ned i en hobbybutik og kbte perler til sin Kristuskrans.

- Der har vret en nrmest konkret berringsangst, som jeg skulle overvinde, inden jeg kunne bruge kransen. Ikke s meget hos mig selv, men i mine mere rationelle omgivelser. Det er velkendt, at katolikker beder rosenkrans, og de fleste andre religioner har bedekranse, men det er ikke en del af vores protestantiske tradition at bede med noget mellem fingrene, s p den mde har jeg mttet overvinde en naturlig skepsis, siger Liselotte Wiemer.

Kristuskransen er en bede- og meditationskrans, der bestr af 18 perler, der har hver deres farve og form. Sammen med kransen har Martin Lnnebo skrevet en lille bog, der forklarer de enkelte perlers betydning. Kden rummer tilsammen en rkke af de kristne grunddogmer.

- Min krans er nrmest lidt grim, men det er vigtigt for mig, at tingen ikke er hellig eller sakral i sig selv, men er en kr brugsting, som jeg har et forhold til, p samme mde som jeg har et forhold til mit kaffekrus, siger Liselotte Wiemer.

Hun er ansat som kirkelig medarbejder i Kbenhavns Domkirke, og p nste sndag indleder hun en studiekreds om Kristuskransen i kirken. Det er andet r, hun underviser i brugen af kransen.

- Kirken er meget sproglig, men der er nogle, der har behov for at bruge andet end ret, nr de skal bne deres sanser for Hellignden. Fingerspidserne for eksempel. Men man kan ikke bare tage kransen i hnden og bede. For at f udbytte af den skal man have et kendskab til det bibelske univers. Lnnebo trkker p hele Bibelen, nr han beskriver perlernes indhold.

- For mig er kransen blevet en ngle til at g ind i bnnens rum. Det er ikke mit temperament at bruge kransen systematisk, men jeg kan bruge den som et koncentrationspunkt i min meditation eller til at finde ud af, hvor jeg er henne i dag, siger Liselotte Wiemer.

F ord

For nylig udkom bogen Undervejs i bnnens land skrevet af den 76-rige katolske prst og forfatter Wilfrid Stinissen. Han mener, det er en stor hjlp for mange at have noget mellem hnderne, nr de beder.

- Mange har svrt ved at holde opmrksomheden samlet, nr de beder. Vi kan ikke se og rre Gud, men at lade hnden g fra den ene kugle til den nste er for mange en hjlp til at bevare koncentrationen i deres bn. Jeg ville nske, jeg kunne sige, at erfaring i bn gjorde det lettere at bevare koncentrationen, men det er ikke tilfldet, siger Wilfrid Stinissen, der i mere end 40 r har boet i et karmeliterkloster i det sydlige Sverige, hvor mange mennesker kommer for at vre i stilhed og f vejledning om bn.

- Der er et uudtmmeligt behov for bn. En konsekvens af, at vi lever i et samfund, hvor mere og mere beror p teknologi, er, at mennesker mrker et sug efter en krlighed, som de ofte ikke kan f tilfredsstillet i mellemmenneskelige relationer. Den uopfyldte lngsel efter krlighed p et dybt plan kan blive mdt i bnnen, siger Wilfrid Stinissen. Han har skrevet talrige bger om bn, og de fleste er oversat til en lang rkke sprog, lige fra indonesisk til islandsk, og han fr nsten dagligt breve fra lsere.

- Selv om mennesker gr i kirke, er det langt fra sikkert, at de fr opfyldt deres sug efter ndelighed. Kirken er fyldt med ord, og mange nsker mere dybde i deres forhold til Gud i stedet for flere ord, siger Wilfrid Stinissen, der gerne vejleder mennesker med et nske om at bede, til at begynde med den ortodokse Jesusbn: Herre Jesus Kristus, Guds sn, forbarm dig over mig.

Jesusbnnen

Jesusbnnen har fulgt cand.theol. Elisabeth A. Glenthj i 20 r. I forbindelse med teologistudierne tilbragte hun tre r i den engelske by Oxford, hvor hun ved et tilflde kom til at flge en forelsningsrkke over Jesusbnnen i ortodoks spiritualitet.

Siden valgte hun at skrive speciale om bnnen, der har rdder i Egypten i det fjerde rhundrede og er blevet udviklet til en del af den ortodokse kirkes spiritualitet frem til det 14. rhundrede.

- Det grundlggende ved Jesusbnnen er, at bn ikke er noget, som jeg skal prstere. Jeg tror, at nr jeg pkalder Jesu navn, s kommer Han til stede og nr man har Ham, s har man hele Gudsriget, siger Elisabeth A. Glenthj. Samtidig med studierne i Oxford var hun blevet mor til Hannah, der som baby grd meget og var svr at trste. P grund af gtefllens forpligtelse som forsker var Elisabeth A. Glenthj meget alene om at passe den grdende datter, der siden viste sig at have autistiske trk.

- I den situation var det en gave for mig at have en bn, der ikke krvede, at jeg skulle prstere noget. Jeg mrkede, at Gud rummede mig, nr jeg kom til kort med at rumme det, der skete i mit liv. Bnnen har siden vist sig at vre god der, hvor jeg lber tr for ord og ikke ved, hvad jeg skal bede om, siger Elisabeth A. Glenthj, der i dag er videnskabelig medarbejder ved Center for Grundtvig Studier ved Aarhus Universitet.

- Da jeg kom hjem fra England med Jesusbnnen, blev det set p som noget eksotisk, og jeg mdte kun f danskere, der havde konkret erfaring med bnnen. I dag er det mit indtryk, at den er ret udbredt. Nr jeg arbejder med Grundtvig, kan jeg se, hvordan den varme spiritualitet, som Jesusbnnen reprsenterer, ogs er central i Grundtvigs spiritualitet: at vi i dben er forenet med Kristus og hele tiden m fastholde og pny modtage, hvad vi allerede har fet i dben, siger Elisabeth A. Glenthj.

Uanset hvor Elisabeth A. Glenthj skal hen, har hun sin bnnekde af sort uld med i rygskken. Det er en enkel krans, hvor der i stedet for perler er bundet knuder p uldsnoren. Bedekransen fik hun forret p et grsk-ortodoks kloster i England, da hun lrte om Jesusbnnen.

- Jeg kender til at have dybe kriser, hvor man nr ud p dybder, hvor det gr ud over min evne at rumme mig selv. I den situation er det vigtigt at tro p, at Gud rummer mig, s jeg tager kransen i hnden og kommer p et dybt plan i kontakt med det Kristusnrvr, som er indeholdt i Jesusbnnen, siger Elisabeth A. Glenthj.

nygaard@kristeligt-dagblad.dk

Bn

En undersgelse foretaget af Gallup for Kristeligt Dagblad i 1999 viste, at hver anden dansker beder. Gallup spurgte ogs de danskere, der beder, om de ogs beder den kristne bn Fadervor. Det gr knap to ud af tre af dem, der beder, hvilket svarer til at hver tredje dansker beder Fadervor. Det er mest udbredt at bede mindre en gang om mneden, men jo ldre man er, jo mere almindelig er den daglige bn. Fire ud af ti danskere over 70 r beder hver dag.

Der findes ingen statistik over hvor mange danskere, der bruger rosenkranse eller andre bedekranse til deres bn.

FAKTA

Bn. En undersgelse foretaget af Gallup for Kristeligt Dagblad i 1999 viste, at hver anden dansker beder. Gallup spurgte ogs de danskere, der beder, om de ogs beder den kristne bn Fadervor. Det gr knap to ud af tre af dem, der beder, hvilket svarer til at hver tredje dansker beder Fadervor. Det er mest udbredt at bede mindre en gang om mneden, men jo ldre man er, jo mere almindelig er den daglige bn. Fire ud af 10 danskere over 70 r beder hver dag.

Kristuskransen er en bede- og meditationskrans, der består af 18 perler, der har hver deres farve og form. Foto: Arkiv