Er flygtningekrisen et forvarsel om Europas fald?

Er den nuværende migrantkrise et ekko af den folkevandring, der kan sammenlignes med tiden op til Romerrigets fald, hvor Europakortet for alvor blev forandret? Kristeligt Dagblad har spurgt en række forskere

I år 9 led den romerske hær i det såkaldte Varusslag et af sine første store nederlag. Tre romerske legioner blev lokket i baghold og komplet udslettet af germanske stammer under ledelse af cheruskerhøvdingen Hermann. Efter nederlaget opgav romerne at flytte rigets grænse længere nordpå end floderne Rhinen og Donau. Den tyske kunstner Friedrich Gunkel (1819-1876) skildrer slaget i dette maleri fra 1862-1864.

Sommeren 2015. På grænsen mellem Europa og Serbien er Ungarn ved at opføre et fire meter højt og 175 kilometer langt hegn, der skal holde flygtninge og migranter ude og imødegå den værste flygtningekrise siden Anden Verdenskrig.

Alene i år er flere end 300.000 flygtninge og migranter kommet illegalt ind i Europa.

Europa og Romerriget år 375 efter Kristi. Det germanske folk goterne er en af de første stammer, der går ind i Romerriget, da de i 376 krydser floden Donau på flugt fra det asiatiske nomadefolk hunnerne.

To år senere lider Det Østromerske Rige med hovedsæde i Konstantinopel et nederlag til goterne ved den nuværende tyrkiske by Edirne i den europæiske del af Tyrkiet.

I 401 kommer turen til Det Vestromerske Rige, der bliver invaderet, da goterne forlader Balkan og går ind i det nordlige Italien. De følgende 70 år bliver en meget usikker periode for Romerriget.

I 406 krydser det germanske folk vandalerne Rhinen og går ind i Gallien, og i de følgende 70 år er der permanent germanske hære inden for Romerrigets grænser. 70 år efter at goterne første gang gik ind i Italien, bliver den sidste vestromerske kejser afsat i 476, og germanerne overtager magten.

Er den nuværende migrantkrise et ekko af den folkevandring, der kan sammenlignes med tiden op til Romerrigets fald, hvor Europakortet for alvor blev forandret?

Det mener den italienske forfatter Umberto Eco, der i et interview i Politiken i juni udtalte:

”Vi står over for en udvikling, der kun har haft sin lige i tiden før Romerrigets fald, da presset nordfra skabte nye sprog og nye nationer. Europa, som det var, blev forandret, og det er det samme, som vil ske nu. Dengang var folk lige så perplekse, som vi er nu. Ingen ved, hvad der vil ske, men det er tydeligt, at det bliver voldsomt,” lød advarslen fra Umberto Eco.

Rektor emeritus og cand.mag. i historie og samfundsfag Kim Sundbøll har specialiseret sig i at holde foredrag, hvor han sammenligner den nuværende flygtningesituation i Europa med Romerrigets fald.

Kim Sundbøll er ikke i tvivl om, at der i disse år foregår en folkevanding mod Europa, der både kan sammenlignes med folkevandringstiden og de store udvandringer af europæere til USA i 1800-tallet.

”Selvfølgelig er der mange forskelle på situationen dengang og nu, men der er også ligheder. Lige nu er presset på Middelhavet og EU's kyster næsten, som det var i oldtiden. Dengang kom presset dog især fra nord og øst. I dag kommer det fra syd. På mange måder var Romerriget fra år 200 frem til omkring år 600 år en lang grænsekamp, og situationen medførte et kolossalt pres på det politiske system i Rom. Det store pres fra de indtrængende stammer og de efterfølgende stridigheder var en af årsagerne til Romerrigets sammenbrud,” siger Kim Sundbøll.

På samme måde som Romerriget var under pres fra de nordeuropæiske stammer, er EU og Europa ifølge Kim Sundbøll i dag under pres fra en folkevandring af mennesker, der flygter fra krig, klimakatastrofer og fattigdom.

”Ligesom det var tilfældet med folkevandringerne, vil presset fra syd formentlig fortsætte mange år frem, fordi de religiøse konflikter i Mellemøsten er meget svære at løse. De religiøse opgør, der foregår mellem blandt andet sunnimuslimer og shiamuslimer i Mellemøsten, kan på nogle punkter sammenlignes med Trediveårskrigen mellem katolikker og protestanter i Europa fra 1618 til 1648. Der er tale om langvarige religiøse konflikter uden udsigt til en hurtig løsning. Ligesom barbarerne øvede et flere hundrede år langt pres mod Romerriget, vil Europa og EU formentlig opleve et langvarigt pres fra migranter og flygtninge,” lyder det fra Kim Sundbøll.

En af Europas førende eksperter i Roms historie, professor Bryan Ward-Perkins fra Historisk Fakultet ved Oxford Universitet i Storbritannien, finder til gengæld sammenligningen med de folkevandringer, der førte til Romerrigets fald og den nuværende migrantkrise i Europa misvisende.

”I modsætning til, hvad der skete i Romerriget, er de migranter, der kommer ind i Europa, ikke i færd med at overtage den politiske magt. Migranterne er fattige og uden magt. Hvis vi endelig skal sammenligne med Romerriget, har nutidens migranter mere tilfælles med de slaver, der udførte det beskidte arbejde, som romerne ikke selv ville udføre,” lyder det fra Bryan Ward-Perkins.

I bogen ”The Fall of Rome”, der udkom i 2005 og i dag betragtes som et af de væsentligste nyere værker om Roms fald, gør Bryan Ward-Perkins op med tidligere tiders opfattelse af folkevandringstiden som en periode, hvor de udefrakommende barbarer blev integreret i Romerriget på en relativt fredelig måde.

”Invasionerne af Romerriget var både voldelige og ubehagelige. I nogle perioder blev de fremmede inviteret til at deltage i den romerske hær, men i lange perioder var der tale om voldelige sammenstød, og da vestromerne i slutningen af 400-tallet efter Kristi overgav sig til germanerne, var det en meget smertefuld proces, fordi romerne havde været vant til at regere verden,” siger Bryan Ward-Perkins til Kristeligt Dagblad.

Selvom germanernes og goternes angreb på Romerriget i sidste ende var med til at knække imperiet, så understreger Bryan Ward-Perkins, at de germanske stammer fra starten ikke havde nogen intention om at ødelægge den romerske civilisation - i modsætning til for eksempel angelsakserne og vikingerne.

”De ville have del i den romerske velstand og livsstil. Men et af resultaterne af de langstrakte krige var, at Roms økonomi og hele grundlaget for den romerske livsstil faldt sammen. Man kan ikke sige, at Romerrigets fald var resultat af et overlagt mord fra de germanske stammers side. Det havde snarere karakter af et uagtsomt manddrab. Germanerne havde ikke deres egen ideologi - modsat for eksempel vikingerne, der var mere ivrige efter at beholde deres egne guder,” siger Bryan Ward-Perkins.

Han henviser til, at germanerne brugte romerske mønter, omvendte sig til den romerske kristendom og tilegnede sig det latinske sprog.

”Germanerne ville tilpasse sig Romerriget. De blev kristne, da romerne omvendte sig til kristendommen. Der blev fortsat talt latinske sprog i de områder, germanerne erobrede. I det hele taget handlede de germanske erobrere helt anderledes end de senere arabiske erobrere, der tvang de lande, de erobrede, til at underordne sig islam kulturelt og religiøst,” forklarer Bryan Ward-Perkins.

Selv de berygtede hunner udførte ifølge Bryan Ward-Perkins en forholdsvis ”mild invasion”, der slet ikke tåler sammenligning med nutidige brutale hære som for eksempel Islamisk Stat.

”Næsten alle imperier er brudt sammen, fordi undersåtter gør oprør. Men det gjaldt ikke Det Romerske Imperium. Den politiske klasse identificerede sig meget stærkt med Rom - også ved afslutningen af Romerriget,” siger Bryan Ward-Perkins.

Oxford-professoren afviser også teorier om, at moralsk forfald var en medvirkende årsag til Det Romerske Imperiums kollaps. Og han mener slet ikke, at historien om Romerrigets sammenbrud kan overføres til den nuværende flygtningesituation i Europa.

”Romerne havde professionelle soldater og særligt konstruerede forter. De havde en særlig militær styrke, men den var ikke overvældende. Meget tyder på, at Det Romerske Imperium hen mod afslutningen ikke var så rigt som i begyndelsen. Den romerske hær var professionel og afhængig af skatteindtægter, modsat de germanske stammer, der var opfostret som krigere og kæmpede i små grupper. At Rom faldt i det femte århundrede, var på mange måder et uheld. I det tredje århundrede var der også kaos i Romerriget, men det lykkedes at vende udviklingen. Det kunne man formentlig også have gjort i det femte århundrede,” siger Bryan Ward-Perkins.

I det hele taget mener Oxford-historikeren, at det i bund og grund er meget svært at drage nogen generel lære af Romerrigets fald.

”Det Romerske Imperium viser, at vi skal være opmærksomme på, at alt kan ske. At intet varer evigt, og at ingen stat bør forfalde til national selvtilfredshed. Men Romerrigets fald kan ikke sige noget om, hvad vi skal gøre, og da slet ikke i forhold til migrantkrisen. Krisen er især et problem for de traditionelt meget homogene skandinaviske lande og deres sociale sikkerhedssystemer, men modsat de germanske stammers invasion af Romerriget, truer migranterne ikke politiske magtsystemer,” siger Bryan Ward-Perkins.

Ekspert i Romerriget, lektor Peter Fibiger Bang fra Saxo-Instituttet på Københavns Universitet mener heller ikke, at sammenligningen mellem folkevandringstiden og den nuværende migrationsbølge i Europa holder.

Han vurderer, at en af de væsentlige årsager til Romerrigets fald var, at centralmagten i Rom gradvist blev suget ud til provinserne. Det medførte blandt andet, at det blev en voksende udfordring for Det Vestromerske Rige at indkræve de skatter, der var en forudsætning for den professionelle romerske hær.

”Vi kan ikke stille det så enkelt op, at da folkevandringen begyndte, så gik det ad Pommern til for Romerriget. Hvis man skal lave den slags sammenligninger, kan man sige, at Romerriget var det, man inden for statsretten betegner som et imperium. Det var svært at styre et multietnisk globalt imperium som Romerriget. Lige pludselig var imperiet blevet integreret med provinserne, og nogle steder gik den proces så langt, at centralmagten mistede indflydelse,” lyder vurderingen fra Peter Fibiger Bang.

Han understreger, at Romerriget var et robust imperium med en levetid på 500 år.

”Ingen orden varer evigt. Men at et imperium har en levetid på 500 år er meget godt gået. Tænk på, hvor Danmark og Europa var for 500 år siden.”